Debat

Et særligt retssystem for børn nytter ikke

DEBAT: Det er ikke nødvendigt at sænke den kriminelle lavalder for at komme ungdomskriminaliteten til livs. Mulighederne for at tage hånd om den hårde kerne af unge kriminelle er der allerede - de skal bare udnyttes bedre. Det skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 

Hvis vi skal tage hånd om den lille, men hårde, kerne af unge kriminelle, skal vi blive bedre til at udnytte de muligheder, der allerede er i systemet. Det skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Hvis vi skal tage hånd om den lille, men hårde, kerne af unge kriminelle, skal vi blive bedre til at udnytte de muligheder, der allerede er i systemet. Det skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd

Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har rejst en principiel retspolitisk debat om, hvordan vi griber den hårde kerne af unge kriminelle an. Partierne foreslår at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, oprette en ny ungdomsdomstol for de 12-17-årige og en ny ungdomskriminalforsorg.

Forslaget blev startskuddet til en debat, der nu har raset i flere uger. Det er på tide at skære ind til benet. Ind til kernen af, hvad forslaget vil ændre.

Det er en kendsgerning, at ungdomskriminaliteten falder, og at der aldrig – i den tid, man har målt – har været så mange lovlydige unge som i dag. Samtidig har vi en hård kerne af kriminelle unge, der begår alvorlig kriminalitet.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Denne lille, men hårde kerne af kriminelle unge er udfordringen, og den udfordring skal vi have fat om. Det går jeg ud fra, vi alle er enige om.

Et retssystem for børn?
Det interessante er dernæst, om den bedste løsning er at oprette et særligt retssystem for børn. Er vi sikre på, at vi opnår de bedste resultater ad den vej? Det må naturligvis afhænge af, om de konsekvenser, der bliver efterlyst i forslaget, mangler i det nuværende system.

Hvis det, der bliver efterspurgt i blå bloks forslag, kan opnås i det nuværende system – og sådan ser det umiddelbart ud – er der vel ikke grund til at etablere et nyt særligt retssystem for børn.

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd

Når børn begår alvorlig kriminalitet i dag, skal kommunen lave en plan med det formål at sikre, at der bliver iværksat en planlagt og kontrolleret indsats med henblik på at forpligte barnet, forældrene og kommunen til i et gensidigt samarbejde at få barnet på rette vej. Kommunen skal også lave en foreløbig plan senest syv dage efter, at politiet har dokumenteret kriminaliteten over for kommunen. Formålet er at sikre en tidlig og hurtig indsats.

Ankestyrelsen har kigget nærmere på, hvordan kommunerne løser opgaven, og kom i foråret med en række anbefalinger til kommunerne. Anbefalinger, der skal styrke indsatsen. Og Folketinget har i de senere år vedtaget nye regler om rettidig og systematisk håndtering af underretninger, netværkssamråd, og at Ankestyrelsen fortsat skal følge kommunernes håndtering af de mest kriminelle unge.

Mulighederne er der allerede
Mulighederne for at tage hånd om de unge med rette konsekvenser er der allerede. Så spørgsmålet er vel snarere, om vi kan gøre endnu mere for, at de muligheder bliver udnyttet optimalt. Vi har hørt om konkrete sager, hvor det ikke har været tilfældet. Det er ikke godt nok og har været med til at sætte denne vigtige debat i gang. Det er en løbende opgave at gå systemet efter i sømmene og samle op – en opgave, alle må bidrage til.

Vi er vist enige om, at kriminalitet skal have konsekvenser uanset alder – både for offerets og gerningsmandens skyld. Så lad os i stedet diskutere, hvordan vi fortsætter den positive udvikling inden for ungdomskriminalitet og får bedre fat om den lille, hårde kerne.

Hvis det, der bliver efterspurgt i blå bloks forslag, kan opnås i det nuværende system – og sådan ser det umiddelbart ud – er der vel ikke grund til at etablere et nyt særligt retssystem for børn. I så fald har vi brug for at høre om dokumentation for effekten i forhold til at reducere den hårde kerne og omkostninger forbundet med det.

Sidst blev området grundigt endevendt af Ungdomskommissionen i 2009. Med nye justeringer kan det, der bliver efterspurgt i forslaget, sandsynligvis opnås. Samme effekt, men knapt så ressourcekrævende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00