EU optrapper indsatsen mod Syrien-krigere

TERROR: EU-Kommissionen vil forhindre folk i at rejse ud og modtage terrortræning med nyt forslag. Initiativet får ros fra K og S. DF vil se det an og mener ikke, forslaget får betydning for afstemningen om retsforbeholdet.

Terrorangrebene i Paris får nu EU-Kommissionen til at slå ned på de såkaldte Syrien-krigere og andre, der rejser ud for at slutte sig til militante organisationer.

Ifølge Altingets oplysninger fremlægger EU-Kommissionen onsdag et forslag i kampen mod terror, der gør det strafbart at rejse ud med det formål at deltage i terror-relateret træning eller lignende aktiviteter i tredjelande.

Det samme skal gælde folk, der finansierer, organiserer eller faciliterer sådanne rejser, ligesom det skal gøres strafbart at modtage terrortræning.

Europol har anslået, at 5.000 europæiske borgere er rejst ud for at kæmpe eller deltage i terrortræning i for eksempel Irak eller Syrien. 

Fælles efterforskning
Det nye direktiv skal samtidig lukke huller i håndhævningen og give politi og anklagere i medlemslandene bedre redskaber til at opløse terroristers netværk og aktiviteter. Det fremgår af interne dokumenter fra EU-Kommissionen.

"De kompetente myndigheder vil få hele paletten af strafferetlige efterforskningskræfter til deres disposition, så de kan forebygge og retsforfølge de ansvarlige for angreb som dem, der blev udført i Paris 13. november," lyder det fra Kommissionen.

Lovgivningen ligger på retsområdet, hvor Danmark har et forbehold, der som bekendt skal til afstemning 3. december. Bliver det et ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, kan Danmark vælge at gå med i samarbejdet. Bliver det et nej, er det ikke en mulighed. 

K: Overraskende positivt
Konservatives Naser Khader har længe talt for at slå hårdt ned på Syrien-krigere. Derfor glæder han sig over Kommissionens initiativ.

”Det er overraskende positivt. Jeg forstår ikke, hvad vi venter på i Danmark,” siger Naser Khader.

Han vil have alle rejser til Irak og Syrien, der ikke har legale formål, forbudt. Han håber, at Kommissionens forslag kan presse regeringen til at skynde sig med et sådant forslag.

Også Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, tager godt imod forslaget – dog fra et andet udgangspunkt.

”Det er et af de steder, hvor vi er forholdsvis langt fremme på den nationale lovgivning. Der er blevet arbejdet intenst herhjemme på at lukke huller. Men det giver for alvor mening, hvis det bliver standarden i mere end bare Danmark,” siger Trine Bramsen.

Danmark er godt med
For Dansk Folkeparti er idéen bag forslaget god, fordi der er brug for en hårdere indsats over for Syrien-krigere. Overskrifterne i forslaget kan man dårligt være uenig i, mener retsordfører Peter Skaarup.

”Man har også set forbindelser til Syrien i Paris-angrebene. Der er brug for, at man arbejder tættere sammen og klart markerer, at man vil kriminalisere rejser til Syrien i forbindelse med terrorgrupper,” siger Peter Skaarup og fortsætter:

”Landene har gjort forsøg i den retning, og man kan være i tvivl om, på hvilket niveau EU vil gøre nogle ting. For mig virker det umiddelbart, som om vi selv har gjort flere af de her ting.”

Det sidste er Trine Bramsen enig i. Modsat Peter Skaarup mener hun dog, at det taler for dansk deltagelse.

”Vi ligger jo ret hårdt i Danmark i forhold til at straffe dette. Så det er et rigtig godt bevis på, hvordan vi kan være med til at påvirke standarderne i de øvrige lande og være med til at bidrage med vores viden,” siger S-ordføreren.

DF afventer
I vejen for det står dog det retsforbehold, som er til afstemning torsdag. Skulle det blive et ja til at udskifte forbeholdet med en tilvalgsorden, mener Trine Bramsen, at Danmark skal udnytte muligheden til at komme med i dette forslag.

”Terror er ikke noget, vi kan bekæmpe alene – det kan vi kun i samarbejde med landene omkring os. Det her er et eksempel på et område, hvor vi har en høj standard herhjemme, og hvor de andre lande følger efter,” siger hun.

Peter Skaarup vil først tage stilling til, om Danmark bør forsøge at komme med i en europæisk lovgivning på området, når han har set det konkrete forslag. Om nødvendigt ved at søge om en parallelaftale.

”Det må bero på en mere præcis vurdering af, om vi kan bruge det til noget, eller om det er noget, vi allerede har gennemført,” siger Skaarup.

Han mener ikke, forslaget kan påvirke afstemningen om retsforbeholdet.

”Jeg tror, danskerne først og fremmest vurderer, om de vil have mere EU eller det modsatte,” siger Peter Skaarup.

Vigtig terrorbekæmpelse
Om det bliver et ja eller et nej, mener Naser Khader, at Danmark skal gøre, hvad man kan, for at komme med i de nye EU-regler. Han ønsker dog ikke at bruge det i diskussionen om retsforbeholdet.

”Jeg mener ikke, man skal bringe det i spil i forhold til afstemningen. Det er for alvorligt til at bruge i en valgkamp,” siger Naser Khader.

Men terrorbekæmpelse er en del af diskussionen, mener Trine Bramsen. Selvom hun ikke umiddelbart tror, at Kommissionens forslag vil få direkte betydning for dansk lovgivning, kan det ske i andre tilfælde.

”Der kan komme redskaber, som viser sig at være i dansk interesse. Det siger vi definitivt nej til, hvis det bliver et nej på torsdag,” siger hun.

,

Forrige artikel Hvad sker der, hvis vi stemmer nej? Hvad sker der, hvis vi stemmer nej? Næste artikel Den store afstemningsquiz Den store afstemningsquiz