Eva Smith: Tiltalte med kriminel baggrund er ofre for bias

REPLIK: Viden om en anklagets strafferegister kan ikke undgå at påvirke dommere og nævninge. Det skriver juraprofessor Eva Smith, der ikke mener, at lægdommerne bør kende til tiltaltes tidligere domme.

Af Eva Smith
Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Er dommere påvirkede af ubevidste bias? Svaret er enkelt: Det er vi alle. Fra vi fødes påvirkes vi af indtryk, der skaber vores opfattelser af verden og andre mennesker. Vi tager disse opfattelser med os, når vi skal bedømme andre menneskers handlinger.

Jeg har desværre ikke læst Jesper Rybergs bog, og umiddelbart forekommer det mig svært at måle bias på juridiske dommere – og endnu sværere på egentlige retssager, men jeg glæder mig til at læse bogen.

Bias håndteres bedre i USA
Problemet er ikke nyt, og var det heller ikke for 30 år siden, da jeg skrev disputats om dette. I mere end 100 år har USA haft en regel, hvorefter forsvarer og anklager kan udskyde en række nævninger, hvis de mener, at de er forudindtagede. Der stilles spørgsmål som: ”Har du nogensinde selv haft indbrud?” Og har man, ryger man ud.

Eller ”Har du selv en teenage-datter?” Har man det, ryger man ud, hvis sagen drejer sig om voldtægt af en teenager. Der kan også spørges, om man har læst om sagen i aviser eller tidsskrifter – eller hørt om den på tv. Atter en grund til at ryge ud. Ofte tager denne øvelse mange dage, af og til flere uger. Amerikanske advokater betragter det som helt afgørende, hvordan nævningetinget ender med at være sammensat.

Vi ser også danske forsvarere, der arbejder lidt med klientens udseende inden retssagen, så han fremstår pæn og nydelig med nyklippet hår. Omvendt naturligvis, hvis retsmødet drejer sig om at få klienten ud af isolation.

Forstraf kan ikke undgå at påvirke skyldvurderingen
I amerikansk ret må nævningerne under ingen omstændigheder få at vide, at klienten er tidligere straffet, fordi man er overbevist om, at denne viden vil påvirke skyldvurderingen, hvilket mange forsøg også har vist. I et af dem får et antal juryer en sag forelagt. Samtlige juryer frifinder den tiltalte.

En anden gruppe juryer får præcis den samme sag forelagt, men med tilføjelse af en forstraf fra et tidligere forhold. Kort efter får juryerne den besked, at forstraffen er blevet nævnt ved en fejl, og de skal se bort fra den.

Ved voteringen viser det sig, at forstraffen aldrig nævnes – men forhold, der tyder på skyld, bliver trukket frem på et tidligere tidspunkt af forhandlingerne – og 40 procent af juryerne i den gruppe, der har fået besked om forstraffen, ender med at dømme den tiltalte skyldig.

Dansk system tager ikke højde for bias
Jeg tror egentlig ikke, at nogen i Danmark er i tvivl om, at forstraffe har betydning for skyldvurderingen, men desværre er det danske juridiske system ikke indrettet derefter. I Danmark ved såvel juridiske dommere som domsmænd og nævninge, om den tiltalte er tidligere straffet.

Forsvarere nævner den ustraffede klient, og man kan høre dommere sige: ”Når den tiltalte er ustraffet, gennemgår jeg altid beviserne en ekstra gang.” Man forstår tankegangen. Det forekommer værre fejlagtigt at dømme en person skyldig, hvis han er ustraffet, end hvis han er vaneforbryder.

Men det passer ikke med vore begreber om retfærdighed, hvorefter en person skal dømmes på beviserne imod ham, ikke efter hans fortid.

Under den tidligere nævningeordning, hvor nævningerne selvstændigt bedømte skyldspørgsmålet, måtte anklageren ikke henvise til tidligere domme, medmindre de undtagelsesvis havde betydning for skyldspørgsmålet i den konkrete sag.

Først når skyldspørgsmålet var afgjort, og der skulle tages stilling til strafudmålingen, blev eventuelle tidliere domme nævnt.

Efter at dommere og nævninger voterer sammen om skyldspørgsmål og strafudmåling, er nævningerne bekendt med tiltaltes synderegister fra sagens start.

Disse regler er efter min opfattelse den største kilde til både bevidst og ubevidst bias hos dommere og lægdommere, og efter min mening burde systemet ændres, så i hvert fald lægdommerne ikke kendte tiltaltes eventuelle tidligere domme. Dette burde være reglen i såvel nævninge- som domsmandssager.

Forrige artikel Advokat: Biases påvirker domsafsigelser Advokat: Biases påvirker domsafsigelser Næste artikel Dommere: Vi dømmer ikke folk på deres udseende Dommere: Vi dømmer ikke folk på deres udseende