Flere socialdemokrater stemmer nej til asyl-stramninger

NEJ: Tre socialdemokrater trodser partilinjen og stemmer nej, når Folketinget tirsdag vedtager nye, strammere regler for asyl.

<span>"Jeg tror ikke, at forældre i asylcentre bliver mindre stressede af at vente på genforening med deres børn," skriver Yildiz Akdogan på Facebook.&nbsp;<br><br></span>
"Jeg tror ikke, at forældre i asylcentre bliver mindre stressede af at vente på genforening med deres børn," skriver Yildiz Akdogan på Facebook. 

Anders Jerking

Stik imod partilinjen vælger tre socialdemokratiske folketingmedlemmer tirsdag at stemme nej, når Folketinget 3. behandler lovforslaget om nye og stramme asylregler.

Det drejer sig om Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan og Daniel Toft Jakobsen, oplyser Politiken.

På Facebook understreger Yildiz Akdogan, at det har været en svær beslutning, men hun forklarer, at hun ikke kan stemme for de nye regler, der betyder, at asylansøgere først får ret til familiesammenføring efter tre år.

”Min beslutning har været længe undervejs, mest fordi jeg håbede, at jeg kunne blive klogere på høringssvarene. For det er ingen hemmelighed, at jeg har haft det svært med elementer af lovforslaget. Men det blev jeg ikke, jeg blev ikke overbevist om, at det er ok, at børn skal være væk fra den ene forældre i tre år, ja måske længere tid,” skriver hun på Facebook.

Lovforslaget har vakt stor opmærksomhed, ikke mindst på grund af forslaget om, at asylansøgeres værdigenstande kan blive konfiskeret, men over for Politiken forklarer Daniel Toft Jakobsen, at det også for ham er de nye regler for familiesammenføring, der har været afgørende for hans beslutning om at stemme nej.

Forslaget 3. behandles tirsdag og ventes at blive vedtaget med stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Socialdemokraterne.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Daniel Toft Jakobsen

Fhv. MF (S), formand, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2005)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Yildiz Akdogan

Medlem, Københavns Borgerrepræsentation (S), fhv. MF
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00