Debat

Sådan styrker Folketinget indsatsen mod kriminalitet

DEBAT: Det er ofte kommunerne, der har store omkostninger ved forebyggende indsatser mod kriminalitet, mens staten høster gevinsterne. Folketinget skal derfor bane vejen for kommunerne ved at sikre større økonomisk incitament. Det skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 

Kommunerne skal have større økonomisk incitament til at forebygge kriminalitet, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Kommunerne skal have større økonomisk incitament til at forebygge kriminalitet, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd

Debatten om unge kriminelle tager næsten altid udgangspunkt i enkeltsager. Skrækkelige sager, der helt forståeligt tiltrækker overskrifter, skaber utryghed og kalder på øjeblikkelig handling. Men vi skal huske at sætte sagerne i perspektiv.

For de unge, hårdkogte kriminelle udgør en meget lille gruppe. Når vi skal vurdere indsatser mod kriminalitet, er det værd at huske på, at ungdommen generelt er blevet mere lovlydig, og at kriminaliteten falder.

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig løbende diskutere, hvordan vi hver især bedst håndterer den udfordring, kriminalitet er.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Der er ingen tvivl om, at det først og fremmest er familien, der skal sikre, at unge bliver ansvarlige voksne. Voksne, der kan tage deres del af ansvaret i det danske samfund.

Hvis familien ikke kan løfte opgaven alene, har de nære omgivelser en rolle, og derefter har kommunerne en svær og vigtig opgave med at sætte ind hurtigt med indsatser, som, vi ved, virker. Kommunerne har jo rådighed over skoler og institutioner, men har også brug for et samspil med politi, boligområder, fritidsliv og andre dele af civilsamfundet for at lykkes.

Hvis kommunerne ikke har økonomisk incitament til at bruge de virksomme programmer og arbejdsformer - og sætte ind på de rigtige steder - kan man frygte, at det får betydning for, hvad der bliver prioriteret.

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd

Her skal Folketinget tage fat
Og hvad er så egentlig rollen for Folketinget? Folketinget har selvfølgelig en opgave med at sikre et retfærdigt og effektivt retssystem. Men Folketinget har også en vigtig opgave med at bane vejen for kommunerne og de lokale aktører. Men hvor skal man tage fat?

Jeg vil pege på:

·         At Folketinget bør bede kommunerne om at give et årligt overblik over kriminalitet hos personer, grupper og i områder. Og et overblik over borgernes tryghed. Kommunerne og Folketinget bør have et fælles billede af kriminaliteten i Danmark, hvordan den udvikler sig, og hvor der bør sættes ind.

·         At kommunerne får økonomisk incitament til at bruge kriminalitetsforebyggende programmer i endnu højere grad. Programmer, der med dokumenteret effekt har været brugt andre steder. Og at der bliver taget initiativ til at udvikle ny viden om, hvad der virker kriminalpræventivt i netop Danmark. Både hvad angår tidlige indsatser, samarbejdsformer og resocialisering. Når vi vil skabe målbar forandring, må vi sætte ind med indsatser, der virker.

·         At der skabes incitament til løbende at udvikle den grundlæggende organisering af forvaltningsområder, så forebyggelse af kriminalitet bliver et fælles ansvar. Og at disse erfaringer bliver samlet op og anvendt. Der skal desuden være fokus på løbende at udvikle samarbejdsfora, der har overblik over lokale udfordringer med kriminalitet og lokale indsatser. Derved kan man få nye ideer og synergier og effektivt samarbejde.

Staten høster gevinsterne
Cost-benefit-analyser illustrerer de massive samfundsøkonomiske konsekvenser ved kriminalitet og de økonomiske incitamenter til at forebygge. I Det Kriminalpræventive Råd har vi lavet en cost-benefit-analyse af tre forebyggende indsatser. Den viser udgifter for stat, regioner og kommuner - og gevinsterne ved at forebygge.

Analysen peger på, at det meget ofte er kommunerne, der har store omkostninger ved de forebyggende indsatser, mens staten høster gevinsterne, når indsatserne lykkes. Hvis kommunerne ikke har økonomisk incitament til at bruge de virksomme programmer og arbejdsformer - og sætte ind på de rigtige steder - kan man frygte, at det får betydning for, hvad der bliver prioriteret.

Vi er faktisk relativt gode til at prioritere forebyggelse i Danmark. Men vi kan blive endnu bedre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00