Forening: Hårdere straf får ikke mobiltelefoner ud af fængslet

Af John Hatting
Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Af de 21 nye initiativer til bekæmpelse af mobiltelefoni blandt indsatte vil nogle virke og andre være uvirksomme og decideret skadelige. Det ved alle. Alligevel er der en form for politisk konsensus om at sende dette røgslør ud over en betændt sag, hvor der er begået en række eklatante systemfejl.

Under det lukkede samråd i Folketingets Retsudvalg 28. januar 2016 redegjorde justitsministeren for, at flere af arrestanterne i sagen om angrebet ved Krudttønden og Københavns Synagoge havde været i besiddelse af mobiltelefoner i deres celle. Som reaktion har ministeren præsenteret 21 initiativer, der samlet skal nedbringe – måske ligefrem forhindre mobiltelefoner – i hvert fald i en håndfuld af Kriminalforsorgens institutioner.

Hårdere straffe
Blandt de 21 initiativer indgår en række markante strafskærpelser, der som sådan ikke har noget med Kriminalforsorgens indretning og visitationer at gøre, men alene har til formål at øge straffen og konsekvenserne af at være i besiddelse af en ulovlig mobiltelefon: Der er eksempelvis lagt op til en tredobling af disciplinærstraffen, så indsatte i førstegangstilfælde, hvor de tages med en mobiltelefon automatisk ikendes 15 dages strafcelle. Indsatte, der bliver taget med en mobiltelefon, får ligeledes udgangskarantæne. Mange vil også miste deres prøveløsladelse. Endelig lægges der op til en minimumsstraf på mindst syv dages ubetinget fængsel, som kommer oveni.

Normalt afskrækker yderligere straf ikke, så man kunne spørge, hvorfor skulle det så virke i dette tilfælde? Man kunne også forestille sig, at stærke indsatte presser svage indsatte til at løbe risikoen, og at man i et omfang får dem til at opbevare mobilerne. Skåret ind til benet smører man nu ekstra straf ud over alle indsatte, der ulovligt har en mobiltelefon – og initiativet er alene taget, fordi man har begået fejl i håndteringen af arrestanterne i terrorsagen.

En anden vej
Det vil sige, man kunne have udvist rettidig omhu og målrettet visitationer mod enkeltpersoner og undgået hele denne sag. Derfor skal ulovlig mobiltelefoni fortsat bekæmpes, og det er man også blevet markant bedre til. Men sagen er, at Kriminalforsorgens institutioner for størstedelens vedkommende er gamle, udslidte og hullede som en si. Alligevel kan man sagtens bekæmpe ulovlige mobiltelefoner effektivt. Det sker med visitationer, kropsscannerne, mobildetektorer og lignende. Ikke med straf i straffen, som samtidig vanskeliggør resocialiseringen, og som jo også er en væsentlig og samtidig del af kriminalforsorgens opgavesæt.

Blandt Justitsministerens 21 nye initiativer til bekæmpelse ulovlig mobiltelefoni har der desværre sneget sig en håndfuld skadelige punkter ind. 

John Hatting
Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Populært sagt skal man straffe klogt. Blandt Justitsministerens 21 nye initiativer til bekæmpelse af ulovlig mobiltelefoni har der desværre sneget sig en håndfuld skadelige punkter ind. Luges disse ud, tages der til gengæld endnu et udmærket skridt i retning af en Kriminalforsorg, hvor endnu flere ulovlige mobiltelefoner findes.

Afslutningsvis skal det selvfølgelig nævnes, at store dele af regelsættet, der gør det ulovligt at have mobiltelefoner for afsonere, er håbløst forældede. Lad os nu modernisere denne del af Kriminalforsorgen, så afsonere på forsvarlig vis kan være i kontakt med deres børn og andre. Det siger sig selv, at det vil have en væsentlig effekt for resocialiseringen, således at vi som samfund kan løslade endnu flere, der ikke begår ny kriminalitet.