Forening: Resocialisering skal forebygge vold i fængsler

Af John Hatting
Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Den seneste tid har vi været vidner til vold og overfald på ansatte i og uden for fængslerne. Det er selvsagt aldeles uacceptabelt.

I 2014 politianmeldte Kriminalforsorgen 294 tilfælde af vold, trusler med mere mod de ansatte. I 2015 var tallet steget til 449 tilfælde. En markant stigning. Stigningen i antallet af politianmeldelser skyldes primært, at Kriminalforsorgen i 2015 indførte nultolerance-politik i forhold til vold og trusler mod personalet.

Det samlede antal af medarbejdere, der har været udsat for tilfælde af vold og trusler i Kriminalforsorgen i 2015, var 538. I 59 procent af tilfældene var der alene tale om trusler, i 34 procent var der både tale om vold og trusler og i 5 procent vold alene. Disse tal skal nedbringes, og indsatserne bør nyde den største opmærksomhed helt uden sammenligning med andre indsatser.

Resocialisering frem for længere straffe
Men i Kriminalforsorgsforeningen er vi ikke tilhængere af øgede strafniveauer – for vi har gennem årene set, at det ikke fører noget gavnligt med sig. Faktisk gør det kun (arbejds-)klimaet dårligere og mere utåleligt for de ansatte og for de indsatte – og hermed lægges kimen til yderligere konfrontationer og dermed tidlig nedslidning af de ansatte. Det er dyrt for samfundet og helt urimeligt for den enkelte: For selvfølgelig skal ingen gå på arbejde med liv og førlighed som indsats!

I Kriminalforsorgsforeningen ønsker vi at styrke de resocialiserende indsatser, så vi forebygger og hjælper de indsatte videre. Samtidig skaber vi mere mening i den enkeltes arbejdsliv. I pressen bliver kriminelle ofte beskrevet som hårdkogte og iskolde. Og jo, de typer findes bestemt også. Men der er en langt større gruppe, hvis hovedproblem er massive misbrugsproblemer, svigt og psykisk sygdom.

I pressen bliver kriminelle ofte beskrevet som hårdkogte og iskolde. Og jo, de typer findes bestemt også. Men der er en langt større gruppe, hvis hovedproblem er massive misbrugsproblemer, svigt og psykisk sygdom.

John Hatting
Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Adskillige af de indsatte har oplevet alvorlige svigt, vold og misbrug i barndommen, og mange har været institutionsanbragt. Vi ved også, at de indsatte har særdeles sparsomme erhvervserfaringer, et ringe uddannelsesniveau og markant lavere indkomstforhold. Det samme gør sig i øvrigt gældende for deres forældre. Så skal dette mønster ændres, skal der tages andre og langt mere virksomme metoder i anvendelse!

Centralt spørgsmål er ubesvaret
Kriminalforsorgen har brugt de sidste tre år på at reorganisere. Grundprincipperne har været og er fortsat, at opgaven skal i centrum, effektiviteten skal øges, og kvaliteten af arbejdet skal styrkes. Det skal alt sammen medvirke til, at færre indsatte vender tilbage til kriminalitet. Som et led i denne reorganisering har man forflyttet store dele af fængslernes ledelse, herunder faglig ledelse og administration, og samlet alle disse mennesker i fire områdekontorer langt fra hovedopgaven.

Mit gæt er, at man har været svineheldig. For der har samtidig været en markant nedgang i antallet af indsatte, hvilket i praksis har betydet, at det har været nemmere at håndtere dem.

Set i forhold til hovedopgaven, nemlig professionel straf-fuldbyrdelse og resocialisering, udestår der fortsat besvarelse af et helt centralt spørgsmål: Hvordan sikrer vi effekt og evidens i hele fængselsindsatsen, således at recidivet, som følge af de rette indsatser, falder, og løsladte i stigende grad formår at skabe sig en tilværelse, hvor de er selvforsørgende, og deres børn bryder med den sociale arv, således at de heller ikke bliver nye tugthuskandidater?