Forening til Pind: Dine stramninger virker ikke

Af John Hatting
Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Retsområdet skuffer sjældent, hvis man ynder at lade sig forarge af hovedløs populisme.

Til tider får man også indtryk af, at en del politikere forholdsvis kynisk navigerer efter denne pointe. Her kan værdipolitikere boltre sig uden smålig skelen til, om forslagene er fagligt velfunderede og i øvrigt vil have en gavnlig virkning på kriminalitetsudviklingen.

Som så mange andre har jeg også fået et ganske godt indtryk af justitsminister Søren Pind (V). Søren Pind er beleven, begavet og behagelig, men man skal jo som bekendt bedømmes på sine gerninger, og her er jeg ikke voldsomt imponeret.

Straf skal ikke være eneste løsning
Grundlæggende stiller jeg mig uforstående over for den daglige politiske skillelinje, hvor de røde er humanisterne, og de blå er strammerne. Intet hindrer venstre side i at stille krav, og intet skulle hindre højre side i at foreslå resocialiserende tiltag, der forebygger ny kriminalitet.

Det må kunne gøres bedre. Pind af alle bør sætte sig i rundkreds med førende borgerlige-liberale tænkere, for der må kunne udvikles bedre svar end alene at stramme på strafskruen.

Søren Pind er beleven, begavet og behagelig, men man skal jo som bekendt bedømmes på sine gerninger, og her er jeg ikke voldsomt imponeret

John Hatting
Formand for Kriminalforsorgsforeningen

I det vilde vesten skød man først og spurgte bagefter. Det indtryk får man også på det retspolitiske område, hvor en lang række kriminalitetsområder det seneste år har fået hævet straffene – og dette helt uafhængigt af, at det beviseligt kun vil medføre mere forråelse i fængslerne og flere, der hænger fast i et langt og sølle liv med vold og anden kriminalitet. Hertil kommer, at de sandsynligvis aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet, så den enkelte og samfundet er alle de helt store tabere i dette symbol-strammer-taber-spil.

Dobbeltstraf og kropsscannere 
Besidder man eksempelvis en mobiltelefon i fængslet, får man nu flere ugers isolation i en strafcelle samt en straffesag på halsen. Altså en dobbeltstraf. Noget, som jeg troede, var ganske uhørt i dansk retspraksis. Det virker ude af proportioner. I stedet burde man i et vist omfang tillade telefoni i fængslerne – også i de lukkede, men sikre øget kontrol i arresthusene, hvor sigtede, men ikke dømte, potentielt vil kunne påvirke en sags opklaring, herunder true vidner og aftale vidneklaringer med medsigtede.

Nu vil man oven i hatten have kropsscannere. Det kan betyde, at ansatte (og indsatte) dagligt skal gennemstråles af ioniserende røntgenstråler. Her skyder man også, før man tænker. Ingen kan i deres ramme alvor mene, at mennesker, der blot passer deres arbejde, dagligt skal gennemstråles. Det virker absurd. Skulle man så indføre frivillighed, falder ordningen til jorden med et brag, da alle jo så kan se, at kontrollen bliver hullet som en si.

Fokus på forebyggelse 
Ville Søren Pind gøre noget virkningsfuldt, skulle han lukke et fængsel eller to og overføre provenuet til forebyggelsesdelen, herunder til den ungdomskriminalitetspakke, der er varslet til efteråret.

Så krydser jeg i mellemtiden fingre for, at ungdomskriminalitetspakkens indhold kommer til at afspejle de reelle behov, således at der sættes ind med tydelighed, men så sandelig også med individuelle støtteforløb, så vi fortsætter den gode udvikling med faldende kriminalitetsrater i Danmark.