Forsker: Åbenhed vil mindske politikerlede

Af Pernille Boye Koch
Lektor i forfatnings- og forvaltningsret ved RUC og medlem af Radikale Venstre

Offentlighedsloven er for mange blevet et symbol på, at politikerne lukker sig om sig selv, og at det bliver stadig sværere at udøve kontrol med, at magten forvaltes lovligt og forsvarligt.

Pernille Boye Koch (R)
Lektor i forfatnings- og forvaltningsret ved RUC og medlem af Radikale Venstre

Dønningerne er først ved at lægge sig efter folketingsvalget, og kampen om historieskrivningen er allerede begyndt.

Et af de interessante perspektiver på valgresultatet er jordskredsaspektet, altså det at de gamle regeringsbærende midterpartier er gået tilbage, mens nyere protest- eller yderpartier er gået frem.

At vælgerne har fravalgt magtpartierne og belønnet for eksempel Alternativet, der har baseret sig på en udtrykkelig kritik af den eksisterende politiske kultur, er i sig selv interessant. Nu bliver det så meget desto mere spændende, om en ny regering tager vælgernes vink med en vognstang alvorligt og åbner mere op for magten.

Start med offenlighedsloven
Et første sted at starte er offentlighedsloven, der som bekendt indførte nogle ret centrale indskrænkninger af åbenheden i dokumenter tæt på de centrale politiske beslutningsprocesser.

Indskrænkningerne blev vedtaget på trods af heftig debat i offentligheden, hvor den daværende justitsminister Morten Bødskov (S) havde svært ved at forklare, hvilket konkret behov for øget lukkethed, der begrundede de kontroversielle bestemmelser, og hvorfor vi er nødt til at have en mere lukket offentlig forvaltning end for eksempel i Norge og Sverige, som vi ellers har offentligheds- og forvaltningstradition til fælles med.

Processen omkring vedtagelsen af offentlighedsloven var i sig selv symptomatisk på nogle af problemerne. Partierne bag loven indgik overraskende en politisk aftale om loven, lang tid inden lovforslaget blev fremsat i Folketingssalen. Derfor var de politiske positioner meget fastlåste, allerede inden de offentlige debatter om loven tog fart. Resultatet af den omfattende kritik fra både ekspert- og journalistkredse blev derfor kun en kosmetisk lille kattelem, som lovede en evaluering fra Ombudsmanden af de nye bestemmelser i offentlighedsloven, efter de har været i kraft i tre år.

Uheldig asymmetri 
Mit retspolitiske ønske til den nye regering er, at man tilbageruller undtagelsen i § 24 om ministerbetjening og § 27 om kommunikationen mellem ministre og folketingsmedlemmer. Det er alt for vidtgående at undtage dokumenter, blot fordi de kan tænkes i fremtiden at kunne blive brugt til ministerbetjening, ligesom undtagelsen af oplysninger udvekslet mellem ministre og enkelte folketingsmedlemmer skaber en uheldig asymmetri imellem de parlamentarikere, der er inde i varmen (typisk regerings- og/eller forligspartiernes ordførere) og dem, som ikke er, således at Folketinget ikke får samme oplysningsgrundlag, når lovgivning og andre initiativer vedtages.

Bestemmelserne introducerer en lukkethed, der måske nok kan være bekvem for magthaverne, men som ikke er tilstrækkelig begrundet.

Mindsker politikerlede 
Det berettigede hensyn til fortrolighed i selve forhandlingsprocessen og i den politiske idéfase var allerede varetaget ved de tidligere bestemmelser i den gamle offentlighedslov, og eventuelle korrektioner af loven i lyset af en ændret organisering af visse af ministerierne, kan sagtens tilgodeses uden de eksisterende meget brede undtagelsesbestemmelser i § 24 og § 27.

Det burde politikerne konstatere uden at vente på Ombudsmanden, der jo heller ikke kan foretage en mere politisk vurdering af, om den nye offentlighedslov indskrænker åbenheden for meget. Ombudsmanden kan kun vurdere, om der administreres efter gældende ret, mens politikerne må påtage sig at vurdere sagen politisk.

Offentlighedsloven er for mange blevet et symbol på, at politikerne lukker sig om sig selv, og at det bliver stadig sværere at udøve kontrol med, at magten forvaltes lovligt og forsvarligt. Et vigtigt skridt for at mindske politikerleden og åbne demokratiet op er derfor at genetablere et åbenhedsniveau, som bringer os på højde med de andre nordiske lande.