Debat

Forsker: Giv danskerne adgang til domsafgørelser

DEBAT: Efter valget bør en ny regering indføre den gratis offentlige domsdatabase, som skiftende danske regeringer har sat befolkningen i udsigt i årtier, skriver Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret og folketingskandidat for Radikale.

En ny regering bør indføre den gratis offentlige domsdatabase, som skiftende danske regeringer har sat befolkningen i udsigt i årtier, skriver Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret og folketingskandidat for Radikale.
En ny regering bør indføre den gratis offentlige domsdatabase, som skiftende danske regeringer har sat befolkningen i udsigt i årtier, skriver Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret og folketingskandidat for Radikale.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Boye Koch (R)
Lektor i forfatnings- og forvaltningsret ved RUC og folektingskandidat for Radikale

Hvis befolkningen og politikerne kun får deres opfattelse af retssystemet fra mediernes sporadiske dækning af mere spektakulære eller skandaleprægede sager, kan det være svært at danne sig et reelt billede af, hvordan vi straffer i Danmark.

Pernille Boye Koch (R)
Lektor i forfatnings- og forvaltningsret ved RUC og folketingskandidat for Radikale

Mit højeste retspolitiske ønske til en ny regering er, at den omsider får realiseret den gratis offentlige domsdatabase, som skiftende danske regeringer har sat befolkningen i udsigt i årtier.

Fakta
Folketingsvalget står for døren.

I de kommende uger benytter Altinget: justits lejligheden til at spørge en række centrale aktører: "Hvad skal en ny regering prioritere, hvis du kunne bestemme?"

Gennem de næste uger vil en bred vifte af aktører således komme med deres bud på, hvad der skal være øverst på dagsordenen efter valget.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. 
Send dit indlæg til [email protected]

En domsdatabase, der som udgangspunkt rummer alle domstolsafgørelser, så det bliver lige så nemt at få adgang til danske domme som for eksempel domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

En domsdatabase kan skabe realitet bag grundlovens krav om offentlighed i retsplejen. Retspraksis er som bekendt med til at definere gældende ret og derfor næsten lige så vigtig for borgerne at have adgang til som selve lovgivningen.

Genstarter retspolitikken
Forestillingen om, at borgere og presse fysisk sidder og overværer retssagerne for at få kendskab til, hvordan lovgivningen udmønter sig i praksis, er et forældet ideal. Og stort set alle andre lande end Danmark anser det for oplagt at udnytte teknologiens muligheder til at lægge retspraksis i en database, hvor man kan søge relevante sager frem.

Den største gevinst ved etableringen af en domsdatabase er imidlertid, at den kan bidrage til at genstarte retspolitikken. Vi har nemlig brug for, at den retspolitiske debat og de politiske beslutninger i højere grad baserer sig på viden og sund fornuft end – som nu – på fordomme og forhastede beslutninger. Hvis befolkningen og politikerne kun får deres opfattelse af retssystemet fra mediernes sporadiske dækning af mere spektakulære eller skandaleprægede sager, kan det være svært at danne sig et reelt billede af, hvordan vi straffer i Danmark, og om lovgivningen er indrettet rimeligt.

Der opstår for eksempel krav om øgede straffe for vold eller hjemmerøverier, selv om ingen har overblik over, hvordan den typiske sag ser ud, eller hvordan det eksisterende strafniveau er i forskellige volds- eller røverisager. Der indføres hurtige lovændringer i anledning af enkeltsager, selv om det saglige grundlag er spinkelt, og loven efterfølgende kan vise sig at have mere uheldige konsekvenser. Knivloven er et godt eksempel herpå.

Kæmpe demokratisk gevinst
Min pointe er, at vi har brug for en mere oplyst og kvalificeret diskussion om forholdet mellem forbrydelse og straf. Her kan domsdatabasen være en vigtig hjælp.

Kriminolog Flemming Balvig konkluderede i et forskningsprojekt for nogle år siden, at befolkningens retsfølelse afhang meget af, hvor meget viden man havde om konkrete sager, og hvordan domstolene dømmer i praksis. Spurgte man folk helt generelt, ønskede langt de fleste strengere straffe. Men oftest troede de adspurgte, at domstolene dømte mildere, end retspraksis kunne dokumentere, og hvis de selvsamme personer fik mere detaljeret viden om de konkrete sager og de individuelle omstændigheder, endte borgerne med at ønske mildere straffe end dem, som domstolene rent faktisk idømmer!

En domsdatabase er derfor ikke kun et principielt vigtigt element i en moderne demokratisk retsstat. Det kan også vise sig at være et redskab til, at viden om retssystemet og strafniveauet demokratiseres og gøres tilgængelig på en måde, der kvalificerer de politiske beslutninger og styrker forbindelsen mellem befolkning og beslutningstagere.

Jeg frygter, at en ny regering vil nedprioritere projektet endnu en gang. Man henviser måske til, at der er så mange andre ting at bruge penge på i domstolssystemet. Eller man bliver påvirket af skeptiske dommere, der er bange for, at arbejdet med at anonymisere afgørelser og lægge i database vil være for bøvlet. Det vil imidlertid være en stor fejl. En offentlig domsdatabase er en meget lille investering, når man tænker på den store demokratiske gevinst!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Boye Koch

Forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
cand.jur. (Københavns. Uni. 1997), ph.d (Københavns Uni. 2003)

0:000:00