Forsvarsadvokater: Intet behov for fast adgangskontrol ved domstolene

DEBAT: Vi skal ikke have generel adgangskontrol i retterne, mener Kristian Mølgaard, formand for forsvarsadvokaterne. Han advarer mod at træffe beslutninger alene på baggrund af enkeltstående episoder.

Af Kristian Mølgaard
Formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater

En advokat blev dræbt, og en far blev såret, da der blev affyret skud under et retsmøde i Københavns Fogedret 16. september 2014. Episoden var forfærdelig, men heldigvis også helt enestående.

I indkøbscentret Field’s og dets parkeringskælder foregik en lignende grim episode 18. marts 2015, der kulminerede med, at to skydevåben blev affyret, hvorved to personer blev ramt og såret, heraf én meget alvorligt medførende varig lammelse af underkroppen.

Da sagen vedrørende Field’s-skyderiet blev behandlet i Københavns Byret i starten af 2016, var der i denne byret indført generel adgangskontrol. Der var endvidere, og havde utvivlsomt under alle omstændigheder været, specifik adgangskontrol og skærpet bevogtning til den pågældende sag, men på det tidspunkt var og havde der igennem et halvt års tid ved siden af dette endvidere været indført en generel adgangskontrol.

Ingen adgangskontrol i Field's
Hvorfor er der (som forsøgsordning) fundet grundlag for at indføre generel adgangskontrol i fem af landets byretter? Velsagtens for at skabe større sikkerhed og tryghed, men var og er der usikkert eller utrygt uden? Der er endnu ikke indført generel adgangskontrol til Field’s eller andre indkøbscentre. Ej heller som forsøgsordning. Var og er der usikkert eller utrygt uden?

Vi har vel alle et stort ønske og ikke mindst stor respekt for ønsket om sikkerhed om tryghed, men når man etablerer adgangskontrol, signalerer man så ikke netop behov for adgangskontrol og risikerer at skabe mere utryghed?

Hverken Højesteret, Østre- eller Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten eller landets 19 øvrige byretter har nogen generel adgangskontrol. Føler disse retters personale, brugere eller øvrige aktører sig mon utrygge? Og i givet fald hvorfor? Føler personale og brugere af indkøbscentre sig utrygge? Og i givet fald hvorfor?

Stort politiopbud i retten
Ved domstolene ved man på forhånd, hvilke personer i form af parter, tiltalte samt hertil relaterede persongrupper og professionelle aktører, der kan forventes at indfinde sig hvilke dage. Det ved man, fordi sagsbehandlingstidspunktet for de enkelte sager er fastlagt længe forud for selve retshandlingen.

Man har igennem mange år benyttet denne viden til og fra anklagemyndighedens eller rettens side i forvejen at advisere politi og eget personale i forhold til eventuelle særligt opmærksomhedskrævende højspændte sager. Ved sådanne sager har man etableret specifik adgangskontrol og øget sikkerhed. Dertil kommer, at der alt andet lige ikke er mange steder i riget, der dagligt er så meget politipersonale til stede som i domstolene, dette qua fremmøde, som bevogtning af tiltalte såvel som qua tilstedeværelse som vidner m.v.

I Field’s og andre indkøbscentre ved man på forhånd ikke meget om, hvem der kan formodes at være til stede.

Kontrol signalerer risikozone
Vi lever i en tid, hvor der er megen utryghed, og hvor der naturligvis er grund til at sætte ind for at sådan utryghed ikke skal udvikle sig yderligere. Men er denne enestående forfærdelige episode i Københavns Byret i sig selv grundlag for at afsætte betydelige omkostninger til at etablere en generel adgangskontrol af de mange personer, der som brugere og aktører dagligt benytter domstolene? Og skaber tilstedeværelsen af denne generelle adgangskontrol større tryghed?

Eller risikerer adgangskontrollen at signalere, at domstolene generelt er en risikozone, uagtet domstolene ikke generelt er en risikozone?

Forrige artikel Dommerforeningen: Adgangskontrol til alle domstole Dommerforeningen: Adgangskontrol til alle domstole Næste artikel Sikkerhedsbranchen: Kontrol holder knive og pistoler væk fra retten Sikkerhedsbranchen: Kontrol holder knive og pistoler væk fra retten