Frank Jensen: Et forsøg med hash-legalisering er den bedste mulighed, vi har

DEBAT: En forsøgsordning med offentligt kontrolleret hashsalg er ikke en ideel løsning. Men det er den bedste mulighed, vi har, hvis vi vil komme bandeurolighederne til livs, skriver Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

Af Frank Jensen (S)
Overborgmester i København

Natten til den 1. september endte brutalt og tragisk for to politifolk på Christiania, da de forsøgte at anholde en ung mand med indtægterne fra dagens illegale hashsalg på lommen.

Den ene betjent blev skudt i hovedet, den anden i benet, og en civil blev såret.

Et mere forrået miljø
Den voldsomme hændelse på Christiania er desværre et alt for konkret bevis på, hvordan bander og hærdede kriminelle regerer i et stadig mere forrået miljø omkring hashsalget i København.

Derfor har jeg i flere år talt for, at vi i København prøver et forsøg med legalisering af hash. En model, hvor salget er fuldt kontrolleret af det offentlige – i stedet for af banderne.

Forstår bekymring
Lad mig slå helt fast: Hash er farligt og sundhedsskadeligt, og det har store omkostninger for dem, der havner i et misbrug eller får en psykose.

Derfor forstår jeg også fuldt ud dem, som er bekymrede for en legalisering af hash. Jeg har også selv været imod legalisering, blandt andet da jeg var justitsminister.

Men som overborgmester i København oplever jeg, hvordan det illegale hashmarked år efter år er en lukrativ milliardforretning for kriminelle bagmænd.

Hvordan bander, der tilraner sig monopol på hashsalget i de enkelte bydele, spreder utryghed og frygt der, hvor københavnerne færdes og bor.

Og hvordan børn helt ned til skolealderen med rygsækken på ryggen køber hash af tvivlsom kvalitet af lyssky bagmænd, der ikke har skrupler over, om de skader børn og unge for livstid. Og der er ingen tegn på, at forbruget af hash falder.

Ingen kan være tjent med utryghed
Problemerne forsvinder desværre næppe, selv om Pusher Street nu igen er blevet ryddet. I stedet er der tegn på, at hashsalget breder sig i resten af byen, hvor banderne står klar.

Jeg frygter, at det vil skabe utryghed på ny i de områder, hvor vi har fået ryddet op. Det kan ingen være tjent med.

Min holdning er derfor: Et forsøg med legalisering af hash er ikke en ideel løsning. Men det er den bedste mulighed, vi har.

En model a la Systembolaget
Derfor har vi i København siden 2013 foreslået skiftende regeringer at gennemføre et forsøg med kontrolleret legalisering og salg af hash. Det kræver nemlig en lovændring, som ingen regering endnu er bidt på.

Københavns forslag er en gennemarbejdet og kontrolleret løsning – en model a la det svenske Systembolaget – med det klare formål at tage salget, pengene og dermed magten fra banderne.

Helt konkret har vi foreslået en treårig forsøgsordning, hvor der sælges hash fra 5-6 udsalgssteder, drevet af det offentlige. Salget vil komme til at foregå under ordnede forhold. Og her skal man kunne få hjælp og vejledning til, hvordan man kommer ud af sit hashmisbrug.

For mit mål er naturligvis ikke at få flere til at ryge hash, men at hjælpe så mange som muligt ud af et misbrug gennem en legalisering.

Lettere kontakt til forbrugerne
Med københavnermodellen bliver det langt lettere at komme i kontakt med brugerne på salgsstedet og fortælle, ikke mindst til de unge, at et hashmisbrug griber dybt ind i tilværelsen og gør det sværere at få en uddannelse og passe et arbejde.

Samtidig kan vi hive pengene op af bandernes lommer og bruge dem til forebyggelse og behandling i stedet. Ordningen skal naturligvis løbende evalueres, og forsøget kan stoppes, hvis effekterne er uhensigtsmæssige.

Jeg er overbevist om, at vi er nødt til at prøve noget nyt. For et forrået, kriminelt miljø omkring hashsalget i København er i dag en skyggeside i vores ellers dejlige by, som vi må og skal forholde os til.

Forrige artikel DF: Det er naivt at tro, at en cannabis-legalisering vil stække banderne DF: Det er naivt at tro, at en cannabis-legalisering vil stække banderne Næste artikel Familieadvokater: Skilsmissesystem skal samles under én enhed Familieadvokater: Skilsmissesystem skal samles under én enhed
  • Anmeld

    Bnp · Hash

    Fri hash-Frank Jensen👎🏻

    Kære Frank Jensen
    Indtagningen af hash er sundhedsfarligt - det er evidens.
    At tro en lovliggørelse vil fjerne kriminalitet er helt ude i hampen.

    Steder hvor man har gjort hash lovligt er fortsat præget af stort kriminalitet.

    Tænk at voksne - og i dette tilfælde, en politiker, sender det signal til børn og unge at hash skal gøres lovligt 😬

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Selvstændig

    Salt er også sundhedsfarligt

    Men man kan jo omvendt forestille sig, at man forbød spil og alkohol (Som man gennem massive reklamekampagner prøver at gøre befolkningen afhængig af).
    Ville spil og alkohol så forsvinde?
    Nej!
    Derfor: Legaliser og sæt politiet til at lave politiarbejde i stedet for at være moralske vogtere.

  • Anmeld

    leon lauritsen · Politisk aktiv førtidspensionist

    Fri hash - Den eneste reelle løsning.

    Dejligt at se Frank Jensen stå frem med dette kontroversielle synspunkt.
    Den samme holdning til hash har jeg selv haft igennem mange år. Vi skal have handelen ud af hænderne på kriminelle rockere og bander så ingen skal være tvunget ind i det miljø for at købe stoffet, og dermed risikere at blive tilbudt andre og mere farlige stoffer oveni handelen. Hash er i Danmark, og det kan ingen ændre på. Den har været her i mange år, og trods kampagner, trusler, løgne og jagt på både sælgere og brugere er det aldrig, og vil aldrig lykkes at blive den kvit. Så det eneste rigtige er at legalisere den og få kontrol over handelen med den. For mit eget tilfælde har jeg brugt at ryge hash siden jeg var 13 år, og gør det stadig som nu 60 årig. Det må vel siges at være en stor erfaring jeg har på dens virkning. Jeg er i dag lokalformand for et politisk parti. Et job jeg vel egentlig ikke burde kunne bestride som den lalleglade person som hashbrugere ofte latterliggøres med at være. Med perspektivet om at lave forsøg med kontrolleret salg fra 5 - 6 salgssteder hvor der er uddannet personale til at rådgive brugerne om skadelige bivirkninger vil det også lettere kunne forhindre f.eks folk der er under uddannelse og mindreårige i at få adgang til stoffet, samtidig med at det bliver muligt at vurdere hashens styrke og se om der er blevet tilført andre stoffer som kan være med til at skabe en afhængighed, og dermed frasortere den del som er problemfyldt. Det er jo ikke nogen hemmelighed at de kriminelle tilfører hash andre stoffer for at give en større virkning så de kan sælge endnu mere. Derfor skal salget også fjernes fra de miljøer så det er den rene varer der bliver langet over disken. Godt brølt Frank Jensen. Fortsæt dit arbejde med at få hashen frigivet, til gavn for både samfundet, den enkelte bruger og som modvægt til de kriminelles indtjening. Man kunne jo så bruge de penge staten tjener på at sælge hashen til at bekæmpe den hårde narko og til ordninger der skal få folk væk fra de kriminelle miljøer.

  • Anmeld

    Trine Poulsen · Hjemmehjælper

    Skid på hvad Folketinget siger, indfør nu det forsøg!

    Kære Frank, du ved jo selv hvad der sker når BR og København søger Folketinget. Der bliver sagt NEJ, NEJ og atter NEJ.

    København ved hvad der er rigtigt for København, så få nu det forsøg i gang, lad være med at spørge først.

  • Anmeld

    Ole Rasmussen

    Uigennemtænkt forslag

    Enhver person og ethvert sted som kan opbevare og sælge hash legalt skal sikres bedre end fængselsbetjente som bliver skudt på, og bankbokse til diamanter. Det lader sig ikke gennemføre med den slags udsalg i hele landet. Omkring Pusher Street, så forstår jeg ikke København nærmest ruller den røde løber ud for køberne trafikalt i Prinsessegade, og forhindrer politiet i deres arbejde ved at tillade området barrikaderer sig bag pullerter, store sten og rædselsfulde plankeværk.. Det er som at knipse med fingrene, at standse trafikken i Torvegade, så trafikken slet ikke vil bruge Torvegade, som har biler nok i forvejen. Det virker absurd, at sige, at legalisering er det eneste der dur.
    Foldschak har intet foretaget andet end at papirnusse nu i 5 - 6 år, cykelstien er tabu, så hvornår sker noget med normaliseringen vi kan bruge til noget.

  • Anmeld

    BJ · x

    UD MED DEN BINGO VÆRT FRANK JENSEN

    Hash er narkotika,og dybt skadeligt for hjernen ,nogle får psykoser af det .Og andre mister deres indlærings evne .. Hash forårsager at mennesker ikke flytter sig mentalt..
    Det er fuldstændigt forrykt at komme med et sådant forslag..
    Men det skyldes måske at mange der er med til at bestemme lovgivning osv er bruger af efeuriserende stoffer .. Nej vejen frem er flere tests af folk alle steder i skoler gymnasier universiteter osv.. Og er testen positiv bortvisning og en plet i straffe attesten .. DETTE VIL FÅ FOLK TIL AT LADE DET SKIDT VÆRE

  • Anmeld

    Bnp · Hash👎🏻

    Gør det lovligt😎

    Jamen hvorfor så ikke også gøre skattesnyd lovligt, så frigør vi også politiet til andet arbejde.

    Hash er sundhedsskadeligt, fører til afhængelighed, psykoser, skizofreni mm

  • Anmeld

    Bnp · Hash👎🏻

    Frank er ikke fagperson

    Frank Jensen er jo ikke fagperson og ved intet fagligt om sindslidelser - så at opfordre og give det signal til børn og unge at man sagtens kan ryge hash uden der sker noget.

    Men det fører i langt de fleste tilfælde til elendighed.

    Frank Jensen tænker sig ikke om👎🏻

  • Anmeld

    Asta Bjerre

    Vold vinder

    Volden vinder over danske værdier. Volden har vundet over ytringsfriheden. Og nu hvor der på hash markedet begå`s både vold og mord, er der desværre politiker, der bliver bløde i knæene og agiterer for fri hash. Så kan vi få endnu flere psykiatriske tilfælde, der ender på overførselsindkomst.
    Det var bedre, at der blev sat effektivt ind mod de kriminelle bander, og om nødvendigt få hjælp af militæret og få stoppet dette uvæsen.

  • Anmeld

    Christina E Sørensenæ · ældre borger

    Træt af negativitet der er baseret på uvidenhed

    Til alle jer med negativ indstilling til frigivelse af hashen; det lyder ikke som om nogen af jer har personligt kendskab til hverken hashens historie, virkning eller oplevelse. Jeg er så træt af at høre på alle disse pseudovidende kloge-åger, der bare må have en mening der er politisk korrekt. Jeg vil bare sige, at jeg ikke kan tåle alkohol, jeg kan ikke lide det og bestemt ikke de konsekvenser de lalleglade danske alkoholdrikkende mænd og kvinder giver både sine venner, sin familie, sundhedsvæsenet eller trafikken. Gå hjem meds jert og drik lidt the og hyldebærsaft fremfor at gøre jer selv til grin med jeres hellige kommentarer. Frank Jensen længe leve - endelig en pragmatisk og fornuftsmæssigt tænkende menneske.

  • Anmeld

    Asta Bjerre

    Christina E. Sørensen.

    Psykiatrien er overbelastet, og der er ikke brug for flere hashvrag

  • Anmeld

    Theis Palm · Stud. Scient Pol

    Hash og psykoser: Den videnskabelige evidens

    Kære BNP, tomme tønder buldrer mest.

    Myten om at hash --> psykoser / skizofreni / depression mm
    bygger på at der er fundet en korrelation imellem forbrug af hash og disse sygdomme.
    Lad mig give et andet eksempel på en statistisk korrelation: Om sommeren sælges der flere is, men der er også flere mord (Amerikanske data). Skal man så konkludere at is --> mord?
    NEJ. Kan vi uden videre sige at hash --> psykisk sygdom? NEJ
    Når man ser at to ting følges ad statistisk skal man selvfølgelig komme med gode videnskabelige argumenter, for hvorfor det ene kan tænkes at føre til det andet. Farmakologien har ikke nogen indikationer på at cannabis medfører psykiske sygdomme. Faktisk er det modsatte tilfældet, idet at cannabis i en række studier har vist sig at kunne lindre depression.
    Medicinsk er der altså ikke belæg for BNPs påstand.

    Det er derimod ganske plausibelt at folk der har ondt i livet og kæmper med psykisk sygdom ønsker lindring. Cannabis virker beroligende. Vi har altså et reelt argument for følgende sammenhæng
    Psykisk sygdom --> Selvmedicinering.

    Myten om den dumme stener:

    Tvillingestudier er den bedste måde at undersøge dette på, da man på den måde kontrollerer for genetisk variation i IQ. En lille teaser fra et par veludførte af slagsen:
    "The results indicate an absence of marked long-term residual effects of marijuana use on cognitive
    abilities" (Harvard medical school)

    http://www.sciencemag.org/news/2016/01/twins-study-finds-no-evidence-marijuana-lowers-iq-teens

    http://digitalcommons.wustl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=4959&context=open_access_pubs

    Frank af hjertet tak for at du kæmper en hård kamp imod årtiers indoktrinering.

  • Anmeld

    Christina E Sørensen · ældre borger

    Til Asta Bjerre

    Jeg ved ikke hvilken virkelighed du har levet/lever dit liv i, og muligvis har du strort kendskab til psykiatrien- men- en udtalelse som din kan da ikke tages alvorligt idet der er hverken lødige argumenter eller et fingerpeg om viden og dannelse, i bedste fald en reproduktion af hvad andre i dine omgivelser eller medier har givet udtryk for. At du forbigår de titusindvis af danskere (danske unge har det højeste alkoholforbrug i Europa) som drikker hjernen ud siger jo ret meget om det væsentlige i dit indlæg.

  • Anmeld

    Claus Persson

    Legalicer.

    Jeg kan fuldt støtte op om Frank Jensens forslag.
    Det er på høje tid at vi begynder at læge stilen om.
    Vi ved at forbud aldrig har virket.
    Tænk bare på USA i tyverne,og tredverne,da man forbød salg af alkohol.
    Resultatet var at mafiaen fik en guldrendet mulighed for at tjene
    Milliarder af dollars på illegal handel,bare spørg den gamle Josef Kennedy om det.Den familie blev mange millionærer på at sælge alkohol.
    I starten af halvfjerdserne blev der lavet en stor undersøgelse af Danske og
    Hollandske unge mellem 16. År-24. År.
    På det tidspunkt var det legalt at indtage,ryge hash i Holland.
    Undersøgelsen viste at ca. Tre gange så mange danske unge,som hollandske
    Havde prøvet elle røg hash jævnligt.
    Tallene taler for sig selv.
    I Holland er der offentlige steder, hvor man kan få oplysning om fare,kvalitet
    Af det der bliver købt.
    De fleste menneske tror jeg har vidst at forbud aldrig virker,hvis de tænker sig om.
    Så derfor er det på tide at det bliver legaliseret.

  • Anmeld

    Bnp

    Vrøvl

    Kære Christina E Sørensen

    Undskyld mig, men det er noget være vrøvl du skriver😬

  • Anmeld

    Helge Rasmussen · Kan cyk.

    Forbudet bliver næppe ophævet

    Profit-orienterede industrier og interesseorganisationer har nogle fremragende dygtige lobbyister til at fortælle lovgiverne hvad der bedst for samfundet.

    Politikere og embedsmænd har svært ved at modstå lobbyernes milde gaver, så derfor bliver lovgivningen som lobbyerne ønsker.

    Før 1937 blev Cannabis frit forhandlet i Danmark, for eksempel på grønttorvet i København, uden at dette gav nogen som helst problemer for samfundet.

    Forbudet blev dengang besluttet på opfordring fra USA.
    Harry J. Anslinger var, fra 1936 chef for The Federal Bureau of Narcotics (FBN)
    Han var, efter sin afbrudte karriere i den amerikanske spiritusforbudstid, tvunget til at finde nye udfordringer.
    Det lykkedes for Anslinger, på grund af at en variant af plantens indholdt THC, at gennemtrumfe et forbud mod dyrkning af og handel med planten i det meste af verden, godt hjulpet og finansieret af kunststofbranchens ejere og lobbyister, anført af DuPont petrochemical interests og William Randolph Hearst der anså hampeplanten for at være en trusel for udbredelsen af de i 1930 - 40-ernes, hurtigt voksende antal af kunststoffabrikkers (nylon mv.) afsætningsmuligheder, i det ingen af de nye produkter havde havde blot tilnærmelsesvis samme slidstyrke som hamp.

  • Anmeld

    Christina E Sørensen · ældre borgerk

    Retur til Bnpcc

    Kære Bnp. Forstår ikke hvad du mener. Er det vrøvl at de danske unge har det største alkoholforbrug i Europa eller mener du vrøvlet består i at at man drikker hjernen ud i sprut og at dette berlaster ikke blot samfundsøkonomien i sundhedsvæsen, ødelægger familier og børn og dermed belaster vores socialvæsen, eller er det vrøvlet at påpege de mange trafikoffer som er udsat for spritbilister og som både belaster fængsler, arbejdspladser og familier. Det kunne jo også være vrøvlet at gøre opmærksom på al den vold der følger i kølvandet på alkoholindtagelse - både i nattelivet og i familierne og hvordan dette koster af hærværk og ødelæggelser. Når det samtidiig er et accepteret misbrug både blandt høj og lav virker det meget besynderligt på mig, at en plante, der har et væld af anvendelsesmuligheder skal forbydes. Den mest fredsommellige virkning af alle. Hvis man sammenligner med medicinalvareindustrien, der rask væk spytter kemikalier ud, som lægerne uden tøven udskriver til befolkningen og som har mere ødelæggende virkninger end en smule hash - her tænker jeg på morfinpræparater, antidepressive osv. Hvorfor tager man ikke fat i disse tilstedevarende problemstillinger i stedet for? Men vrøvlet bestod måske i, at jeg ikke ville anerkende Asta B.'s udsagn om at psykiatrien er overbelastet nok - hmmm mon ikke det skyldes, at man i årtier har skåret ned på både sengepladseer og behandling??? Hvis jeg skal forstå mit vrøvl, som du kalder mit indlæg, må du hellere uddybe.

  • Anmeld

    Helge Rasmussen · Kan cyk.

    Re. Bnp


    Det er meget dårlig debatstil, at kalde andres indlæg for vrøvl, uden at forklare hvorfor.

    Christina E Sørensens indlæg beskriver fakta.

    Medicinlobbyen investerer massivt for at opretholde forbudet og hemmeligholde at bivirkninger af industriel medicin er den tredje almindeligste dødsårsag i den vestlige verden.
    Cannabis er ikke årsag til et eneste dødsfald og har været kendt i århundreder, som effektiv medicin mod mange lidelser, så en frigivelse vil betyde tab af profit for industrien.

    Ps.: Mener iøvrigt at man skal bruge sit rigtige navn i denne debat og ikke bare tre bogstaver.

  • Anmeld

    BJ · x

    Misbruger af hash og andre narkotiske stoffer

    Er det ikke meget simpelt dem der er misbrugere af det narkotiske stof Hash
    er for en legalisering Og dem der ikke er misbruger er imod dette stærkt skadelige stof..
    Man bør ignorere folks misbrug /ageren og laden,, Veje frem er tests alle steder for narkotiske stoffer i stil med når politiet stopper folk og tester dem for narkotika..
    Dette bør udbredes til uddannelse systemet .Offentligt ansatte OSV. Og folk have en anmærkning i straffe attesten hvis de bliver fundet positive i tests ..og bortvisning DET ER VEJEN FREM Så vil folk holde sig fra dette skidt

  • Anmeld

    Alexander B

    Til modstandere af legalisering.

    Jer der taler en legalisering ned. Det fremgår tydeligt i jeres debatindlæg, at I mangler basalviden på området. Jeres holdninger, er typiske populistiske holdninger, som I har optaget gennem mange års skræmmekampagner.
    Her kommer ingen fakta på bordet, men kun ren stigmatisering.

    Jeg tror på, at I har denne holdning, fordi I (forhåbentligvis) vil jeres medmennesker det bedste. Netop derfor, burde I som er modstandere, undersøge baglandet grundigt og se på erfaringer man har gjort sig i udlandet. Cannabis har potentiale til at hjælpe rigtig mange mennesker, som har det svært. Det kan hjælpe folk med alt lige fra psykiske problemer, såsom angst, depression og ja endda de skizofreniramte og psykoseramte til folk med kroniske smerter og sklerose.
    Hvorfor? Fordi der i cannabisplanten er noget udover THC, som hedder CBD. Det har den præcis modsatte effekt af THC. Men sammen har de nævnte komponenter fra cannabisplanten en synergisk effekt. Med det menes at en lille smule THC sammen med CBD, går at CBD'en virker bedre. gerne en rate af 1:10. Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst.
    Der findes tusindvis af forskellige cannabissorter, ligesom dine æbler ude i haven ikke er den samme æblesort verden over. Nogle cannabissorter har et højt indhold CBD og lavt THC indhold, mens hos andre sorter er det modsat. THC har også sin plads i lindring af bestemte lidelser.

    Men faktum er, at I ved at være modstandere gør livet svære for en masse mennesker. Mennesker som let kunne selvmedicinere, da man let kunen gro planten selv. De ville kunne erstatte ringe virkende og bivirkningsfuld lægeordineret medicin. I mange tilfælde vil cannabis kunne erstatte opiater (Morfin, Benzodiazepiner), som mange har et lovligt misbrug ud af i dag. Det er medicinalindustrien ikke interesseret i og det er nok en af første grunde til, at I tænker som I gør. Medicinalindustrien betaler for skræmmekampagnerne.

    Det handler ikke kun om det frie valg, til selv at kunne bestemme om hvorvidt man vil ryge en hyggefed (som iøvrigt er langt mindre skadeligt end vores elskede sprut. Undersøg det selv) men også folkesundhed. Folkesundhed i den forstand, som jeg har beskrevet ovenfor ift. den medicin, som cannabis har potentiale for at kunne erstatte og hvordan man takler den, som er blevet misbruger. Uanset hvilket form for misbrug man har, så er der en bagvedliggende grund, som skal imødekommes. De skal have ordentlig hjælp. Ikke kriminaliseres.

    Så for guds skyld, kære modstandere. Brug nu i det mindste bare google lidt.. Undersøg sagen. For det har I ikke. Hvis man virkelig har sat sig ind i tingene og stadig er imod, er man ikke et rationelt fungerende menneske.
    I gør langt mere skade end gavn. Ligesom vores forbudspolitikere.

  • Anmeld

    Christina E Sørensen · ældre borger

    Full circle

    ...og bedre kan det ikke siges,

  • Anmeld

    Asta Bjerre

    Alexander B

    Du skriver at hash kan kurere angst og depression. Hvor har du det fra?? De to ting du nævner er netop nogle af bivirkningerne ved stoffet.
    Det er dybt, dybt tragisk, at så mange mennesker er afhængige af hash, og andre virkelighedsfjerne midler. En generation af børn og unge, hvor der har været et brist i deres opdragelse.

  • Anmeld

    Christina E Sørensen · ældre borger

    Samfundets brister

    Kære Asta Bjerre. Jeg kan kun beklage dit meget snævre syn på hash. Hvor kommer din opfattelse fra? Det virkelig tragiske er at alkoholen gennem generationer har haft frit spil i vores samfund med både menneskelige , samfundsmæssige og økonomiske uhensigtmæssige konsekvenser, og dette er fuldt ud accepteret!? Men du har jo også ret i din antagelse, for lidt så meget som mange ikke kan tåle alkoholen uden at gå bersærk i en voldsrus, lige så meget findes der mennesker, som ikke kan tåle at ryge hash. Du taler om virklighedsflugt, ja, de allerfleste mennesker har sin måde at fjerne sig fra den stress, de forpligtelser og krav som omverden stiller til daglig. For at ladde op og komme i kontakt med sig selve. Nogen spiser, nogen læser bøger, nogen lever for byture i weekender, nogle tyr til swingerklubber, nogen lever foran fjernsynet - der er mange måder at være virklighedsfjerne på. Men det fjerner jo ikke den kendsgerning, at vores nuværende samfunds rammer gør flere mennesker syge på sjælen.
    Det ideele ville være et samfund, hvor empati og medmensklighed var i fokus, hvor hver enkelt individ følte sig værdsat og brugbar - men det har vi ikke. I tusindvis af år er cannabis blevet benyttet på alle mulige måder med et væld af grunde af ganske almindelige mennesker, selv i Danmark.
    Hashen har hjulpet mig ud af en svær depression og angstanfald og ud af flere års brug af antidepressiv medicin.
    det betyder ikke at jeg nu er blevet et hashvrag, der er parat til indlæggelse på et psykiatrisk hospital - tværtimod. Jeg har fået ro og tillid til mig selv og er igen i mit liv blevet en social og afbalanceret person uden medicin. Jeg er heller ikke afhængig, men trygheden i at vide at der er hjælp i en joint, når eller hvis jeg får det skidt/bliver stresset/bliver ked af det, giver ro og overskud. Hvis mennesker som dig, med den unuancerede holdning , du giver udtryk for,får lov til at sætte dagsorden, er der mange i dette samfund, der ikke får lige muligheder for at leve et liv i trivsel. Hashen har hjulpet mig ud af depression og angst og års medicinforbrug. Nu hverken ryger jeg eller tager medicin, den mulighed synes jeg andre også skal have, uden at blive kriminaliserede.

  • Anmeld

    BJ · x

    HASH ER NARKOTIKA

    Jeg har som faglærer undervist unge mennesker .. Nogle havde røget hash i mange år ,,Og deres indlærings evne "hukommelse" havde taget skade ..
    Og de indrømmede blankt at dette skyldes deres misbrug af hash .. De havde blot i årevis siddet passiv og røget hash ..
    Hvis de lærte noget en dag og kunne det 100% ..Og jeg spurgte dem om det måske 7 dage senere ..Var det ikke eksisterende i hukommelsen ..De havde glemt det.. Mennesker udvikler sig ikke mentalt hvis de ryger hash.. Hvis man ryger hash regelmæssigt som 17 årig Dagligt er ens mentale udvikling når man for eks er 30 år den samme ..Altså at man er mentalt udviklet som en 17 årig ..Selv om man er 30 år gammel .. og hvad med dem der får livsvarige psykoser

  • Anmeld

    Christina E Sørensen · ældre borger

    Nydelsesmiddel

    Jamen sødeste BJ. Vi er helt enige i, at misbrug ikke er gavnligt, hverken for den enkelte eller for samfundet. Men i forbindelse med debatten om legalisering af cannabis, er det jo ikke misbrug vi forholder os til her. Spørgsmålet er vel mere, om hash kan tillades som nydelsesmiddel, på samme måde som alkoholen er et legalt nydelsesmiddel. Med din argumentation, indebærer jo alt det, vi indtager og gør et potentiale til misbrug; maden vi spiser - hvor mange mennesker kun i Danmark spiser sig så overvægtige, at samfundet skal betale for fedmeoperationer, slankepiller og diætister, samtidig som de overvægtige selv knap kan bevæge sig ud i de offentlige rum og deltage i samfundslivet? Det fører til selvhad og depression og mere madf. Hvad med sukker - det samme misbrug, man bliver afhængig, konsekvenser som sukkersyge, dårlige tænder, mangel på selvværd, selvhad og depression og ødelagt økonomi, dvaskhed. Alkohol: trafikdræbte, vold i familierne, vold i de offentlige rum, sygdomme, hjemløshed , depresssion, angst, psykoser, delirium. Spil, tips, lotto, casinoer, alle statsstøttede med monopol fører til ludomani, økonomisk ruin, depression og angst.Medicin, som udskrives rask væk og bliver afhængighedsskabende samtidig med den skaber nye symptomer og bivirkninger som er yderst svære at komme ud af fører til mere depression , angst og opgivenhed - et hamsterhjul uden ende. Fjernsyn og PC, hvor folk lever sit lev foran skærmen og tror at virkligheden er det betragtede på skærmen og reducerer socialt liv i virkligheden, fører til depression og angst. For det brede flertal i verden, der nyder en pibe hash som et alternativ til alkohol er risikoen for depressioner og psykoser mindre end ved indtagelse af aalkoholen.

  • Anmeld

    BJ · x

    Christina E Sørensen

    Hash DET ER NARKOTIKA
    Og derfor er det ulovligt. At du så bruger det gør dig dermed til en lovbryder

    Og som bruger af et sådant narkotisk middel er der vist ingen der kan tage dine skrivelser alvorligt ..Så dine indlæg er spildt krudt..

    Fandens bedste mor døde pga. dårlige undskyldninger ..

  • Anmeld

    Christina E Sørensen · ældre borger

    hver er salig i sin tro

    Tja... et valg imellem liv og ikke-liv i form af angst og depression udløst af 30 års kommunalt lederjob og derefter spist af med antidepressive kemiske stoffer, der fastholdt mig i angst og fortvivelse - så hellere blive betragtet som kriminel men sikker i forvisningen om at føle lykke og livskvalitet. Og hellere lytter jeg til kompetente mennesker, der rent faktisk har researchet på feltet og som er enige med mig end at lytte til fordomme og snæversyn.

  • Anmeld

    leon lauritsen

    BJ.

    Det ville gavne dig og dit verdensbillede gevaldigt hvis du lige tog dig ti til at læse mit indlæg igen. I den lægges der op til at hashen skal sælges fra for eksempel sundhedsklinikker, apoteker elle andre lignende steder, således at det sikres at der er kvalificeret personale til stede med rådgivning, og vejledning om brug af hash under en uddannelses situation, og også kan være med til at forhindre salg til mindreårige. Det er jo netop de to grupper som risikere at stå med en psykose, og en manglende korttidshukommelse som kan skade undervisningen. Vi er alle enige om at midlet skal begrænses hvor det kræves af hensyn til netop disse grupper, Men til gengæld vil det også forhindre at de forkerte står for salget og dermed også at man derved forhindrer at købere samtidig med bliver tilbudt hårde stoffer.

  • Anmeld

    Alexander B

    Asta Bjerre

    Jeg har forklaret i mit indlæg, hvordan at CBD med en smule THC, kan virke mod angst og depression mv.

    Undersøg det..

    Har man generelt et skrøbeligt sind, vil der være risici. Har man det, kan selv alkohol udløse komplekser. En regulering også hjælpe med korrekt oplysning, så folk med hang til psykiske problemer kan undgå cannabis. Folk har gerne en idé om hvordan deres psykiske tilstand er. (f.eks. er man generelt et meget nervøst menneske, osv.)

    Har man så i forvejen de psykiske problemer, som jeg har talt om, så er det netop her at en CBD-opløsning er gavnlig.

    BJ
    Hash er narkotika bliver der sagt? Det er ulovligt? Skal det være grunden?
    Meget konform holdning at have.
    Med den logik kunne man godt nok gøre mange ting ulovlige. Bare fordi noget er ulovligt, betyder der ikke nødvendigvis, at den lov er retfærdig.

    Der er heller ikke bevist, at der noget link mellem psykose og cannabisforbrug. Det er og forbliver stadig en myte, indtil der er kommet en kendelse. En kendelse, som endnu ikke findes.
    http://cannabisandpsychosis.ca/ - Her er både for- og imod artikler.
    Jeg kan afsløre, at der arbejdes ud fra 3 hypoteser. 2 af dem går ikke på et direkte link mellem cannabis og psykose.

    Det skal selvfølgelig reguleres på en fornuftig måde, eksempelvis vha. coffee shops, hvor man skal være over 18 år for at købe det. For det er bevist, at der er skadeligt for unge, hvor hjernen stadig er udvikling. Netop derfor skal det reguleres. Pusherne er ligeglade med aldersgrænser. Skulle nogen unge få fat på stoffet alligevel, selvom det blev afkriminaliseret, så ville det jo være nøjagtig det samme, som når nu de får fat på det illegalt i dag. Dem der vil have fat på det, skal nok få fat på. Man kommer det aldrig til livs vha. kriminalisering. Aldrig.
    Se hvordan det gik under forbudstiden i USA i 1930'erne. Holdte folk op med at drikke? Nej da. de begyndte at drikke træsprit, hvor en af følgevirkningerne var, at man blev blind og ofte havde det også døden til følger.

    Læs evt. lidt op hvordan de bærer sig ad i Portugal.. Kan jo ikke gøre alt arbejdet for jer.

    ---
    Vi må se hvad det bliver til når yderligere 4 stater i USA skal stemme d. 8 november om legalisering af cannabis. Det ser lovende ud. Sker det, så tager forbudstiden af cannabis snart sine sidste åndedrag i den vestlige verden.
    ___

    Google er jeres ven.

  • Anmeld

    Alexander B

    Jeg har ikke forklaret hvordan, jeg har nævnt, at det kan hjælpe. Sorry.

    Retter lige på mig selv. Men læs læs læs!! :)

    Der findes massere af materiale derude.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Selvstændig

    BJ og narkotika

    Nej BJ, - at du vil argumentere ud fra nul viden, det må du selv om; men du skriver, at hash er narkotika?
    Hash er ikke et narkotikum. Det er underlagt narkolovgivningen (heraf din eklatante brøler); men det er et euforiserende stof ligesom LSD, psilocybin, mescalin eller: ALKOHOL. For alkohol er nemlig også et euforiserende stof.
    Du er tilsyneladende komplet uvidende om, at der er tre hovedgrupper af stoffer under narkolovgivningen.
    Det er de bevidsthedsudvidende (euforiserende, som nævnt ovenfor), de præstationsfremmende (eks. amfetamin som John F. Kennedy brugte i mange år eller kokain) og narkotiske stoffer, som f. eks. er alle dem, der stammer fra opiumsvalmuen (eks. morfin eller heroin).
    Christina E Sørensens indlæg kan tages meget seriøst, fordi det tydeligt fremgår, at hun har en stor viden og at hun har sat sig ind i tingene, uden at lade fordommene, som man egentlig ikke rigtig ved, hvor kommer fra, bestemme sin tilgang til emnet.
    Når der kommer et ungt menneske ind på en hospitalsafdeling med psykoser, så er det ubetinget skidt; men at det er sådan i praksis at men påstår, at hvis et ungt, psykotisk menneske bliver indlagt og det unge menneske har et hashbrug/misbrug at så skyldes psykoserne altid hashen, det er da vist videnskab af allerlaveste karakter. Det kunne jo være, at den unge havde psykoserne i forvejen og blot havde brugt hashen til at forsøge at dæmpe dem.
    Jeg havde for mange år siden en god veninde, som arbejdede på et større hospital og hun kunne fortælle mig at 9 ud af 10 narkomaner, som var indlagt på afdelingen, de havde røget hash. Så mente hun, at beviset var der: Altså at hvis man røg hash gik man videre til narkotikaen.
    Men 9 ud af 10 narkomaner har også taget kørekort på et tidspunkt eller drukket kaffe; men man bliver ikke narkoman af at få et kørekort eller af at drikke kaffe.
    Jeg ved ikke hvad dit kendskab er til fanden eller hans bedstemor; men bedstemoderen døde dog af dårlige undskyldninger og ikke fordi hun gik rundt i hashtåger.


    Fandens bedste mor døde pga. dårlige undskyldninger ..

  • Anmeld

    jjoergen valentin

    Kære modstander af Cannabis/Medicinsk Cannabis – ja, dig der tidligere har ytret dig i debatter omkring den voldsomme skadelighed ved verdens mest misforståede plante.

    Kære modstander af Cannabis/Medicinsk Cannabis – ja, dig der tidligere har ytret dig i debatter omkring den voldsomme skadelighed ved verdens mest misforståede plante.

    Vi formoder at grunden til at du er modstandere af Cannabis/Medicinsk Cannabis, bl.a. er pga. studier som dette eksempel:
    http://videnskab.dk/…/hash-giver-varige-skader-i-hjernen … hvor der sidenhen er indsat link til ny artikel
    http://videnskab.dk/…/hash-giver-maske-ikke-varige… der dermed sår kraftig tvivl (hvis ikke ligefrem dementerer) førstnævnte artikel/undersøgelse.
    Ellers gør denne nye undersøgelse her fra Science Daily October 20, 2014http://www.sciencedaily.com/releases/2014/10/141020212410.htm
    Og det er langt fra den eneste.
    Uanset, så vil vi kraftigt anbefale dig, at sætte dig grundigt ind i HVAD det egentlig er du (umiddelbart) er imod, for der er efterhånden rigtig megen seriøs forskning der – i grove træk – understøtter det positive i legalisering af Cannabis og dementerer en stor del af de tidligere negative opfattelser.
    Vi vil faktisk gå så langt som at foreslå dig, at købe den netop udkomne bog fra Oxford University “Handbook of Cannabis”- på 747 sider til en pris af ca. 800 Dkr. – og læse HELE bogen:
    http://ukcatalogue.oup.com/product/9780199662685.do#">http://ukcatalogue.oup.com/product/9780199662685.do# eller via Amazon.co.uk hvor den er billigere i porto: http://www.amazon.co.uk/Handbook-Cannabis-Handbooks-Psychopharmacology-Pertwee/dp/0199662681/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1421572622&sr=8-1&keywords=handbook+of+cannabis

    Det er seriøs forskning og fakta omkring Cannabis og brugen deraf, både rekreativt men så sandelig også medicinsk og meget andet.
    Den er skrevet for af lægfolk, til lægfolk, til politikere, behandlere, læger og alle andre almindelige mennesker der ønsker dybdegående viden om Cannabis og alle aspekter af denne fantastiske plante, og dermed sætte sig grundigt ind i HVAD det man evt. er imod – og kilderne taget i betragtning, må det samtidig konkluderes at man kan tage indholdet for gode varer.

    NÅR du så har læst den – for det gør du da, nu du har en tydelig (beklager, men: uvidende) holdning til emnet og rigtig gerne vil give din mening til kende – vil vi vove den påstand, at du vil være kvalificeret til rent faktisk at ytre dig og medtage din holdning i offentlige debatter, mv. men nu på et væsentlig bedre og velfunderet grundlag.
    Og husk, man skal aldrig være for fin til at give udtryk for at man har ændret mening. En holdning og evt. senere ændring af denne, grundet ny indsigt baseret på fakta, er en ærlig sag som alle kan forstå og kan kun respekteres. At undlade dette, når ny viden er til stede, er at handle fra eget ego og ikke fordi man vil andre det bedste.

    Så dermed direkte sagt,
    Kom tilbage i kampen – og gør det rigtigt – når du engang har sat dig grundigt ind i emnet og dermed ved hvad du taler om.

    Det er dit ansvar både som menneske/politiker/lovgiver/læge/beslutningstager/behandler m.v. at være velfunderet i dine ytrede holdninger og lovgive ud fra viden og fakta – og med saglige argumenter. Og ikke ud fra blind tillid eller påduttede holdninger fra mennesker/et samfund der dybest set lovgiver ud fra gammel (indoktrineret) vane eller lobbyisme fra virksomheder der har økonomisk interesse i at bibeholde det nuværende forbud.
    Specielt når både menneskers og miljøets ve, vel og helbred er på spil.

    Jo, måske du havde en fætter der var „hasher“ eller lignende… men før du bruger det som undskyldning – og som du bl.a. også kan læse i ovenstående bog – er der nu reel diskussion blandt fagfolk om det var hønen eller ægget der kom først. Om det er Cannabis’ skyld at personen blev misbruger, hvilket er den tidligere opfattelse – eller om personens tilstand i virkeligheden ligger til grund for den initierende opsøgning af Cannabis, i forsøg på at dulme det der i virkeligheden var galt. Alt kan misbruges, hvor der er vilje, er der vej – men som note kan nævnes at hvor hver 5-6 ud af 10 bliver alkoholiker, er det kun 1 ud af 10 der får et decideret misbrug af Cannabis. Blot til info.

    Du får lige linket igen:http://ukcatalogue.oup.com/product/9780199662685.do#">http://ukcatalogue.oup.com/product/9780199662685.do#

    Til sidst vil vi nævne at vi IKKE mener at Cannabis – når der er tale om rekreativt brug, ligesom cigaretter og spiritus – bør være legalt for børn og unge under 18. Måske det endda først bør være legalt fra 23 år, hvor hjernen er fuldt udviklet … Med mindre der er tale om indtagelse af medicinske årsager, grundet behandling af alvorlig sygdom.
    Desuden mener vi at staten bør opstarte og stå for Cannabis farme, så planten kan komme ud af de kriminelle miljøer og der kan komme kontrollerede forhold og penge i statskassen, læs mere her: http://www.fmcd.dk/statsfarme-2/

    Vi opfordrer dig til at søge objektiviteten, se nuancerne, lyt til de mange beretninger omkring bedringer i sygdomstilstande og ofte ligefrem helbredelse og vær åben for den research og den helbredelse der faktisk foregår ved hjælp af denne fantastiske plante, i stedet for at se det fra en personlig indgroet holdning og ego’ets indsnævrede synsfelt. Og mærk så objektivt efter om ikke dine holdninger trænger til en justering.

    Skrevet af Claire/Jørgen

    http://www.fmcd.dk/til-alle-modstander-af-fri-hash-politiker-mv/