IMR: Hold fast i kravet om evaluering af logningsregler

Af Rikke Frank Jørgensen
Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

Der er ikke noget, der tyder på, at Justitsministeriet har tænkt sig at lave den længe ventede evaluering af logningsreglerne.

I stedet forlyder det, at justitsminister Søren Pind (V) snart sender et lovforslag i høring, der vil indføre mere vidtgående regler. Logning er registrering af danskernes tele- og internettrafik og blev vedtaget som led i den første anti-terror-pakke i 2002. Grundet meget kontrovers om logningens udformning trådte den først i kraft i 2007.

Logning udgør et indgreb i retten til privatliv og markerer ifølge lovbemærkningerne fra 2002 ”en nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand”, idet man registrerer samtlige borgeres kommunikation, selvom de ikke er under mistanke for noget ulovligt. Netop fordi reglerne var en nyskabelse, blev det understreget, at ”ordningen skulle evalueres nogle år efter dens iværksættelse”. Da Folketinget stemte ja til de nye regler, var det således med en forventning om, at den vidtrækkende registrering af borgernes kommunikation blev taget op til revision efter få år.

Mere vidtgående logning
Evalueringen er imidlertid blevet udsat gang på gang og bliver nu afløst af et lovforslag, der vil udvide den eksisterende logning med registrering af borgernes internetaktivitet. De nye regler markerer et mere intensivt indgreb i retten til privatliv sammenholdt med den eksisterende logning og går samtidig længere end det EU-logningsdirektiv, der blev underkendt af EU-Domstolen i 2014.

Da reglerne blev indført i 2007, blev tele- og internetudbyderne pålagt at registrere, hvem deres kunder ringede eller e-mailede til, hvor lang tid kommunikationen varede, og hvor kunderne opholdt sig. Samtidig blev der registreret stikprøver af kundernes internettrafik – den såkaldte sessionslogning. I 2014 blev sessionslogningen afskaffet med den begrundelse, at den omfattende registrering var værdiløs for politiets arbejde.

I Danmark er det fortsat ikke sandsynliggjort, at logningen ikke kan gennemføres i en mere afgrænset form. Derfor bør Folketinget stå fast på en evaluering.

Rikke Frank Jørgensen
Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

Med det lovforslag, der nu er på vej, vil Justitsministeriet indføre en mere vidtgående udgave af den tidligere sessionslogning. Ideen er, at udbyderne skal registrere kundernes fulde internettrafik, således at politiet med en dommerkendelse kan få en kortlægning af, hvilke hjemmesider en given person har besøgt, hvor lang tid vedkommende har brugt på de enkelte sider, og hvor meget der er up- eller downloadet fra siden.

Tilsidesætter borgernes rettigheder
Dette er tankevækkende af flere grunde. For det første foreslår man en registrering af samtlige borgere, der er langt mere vidtrækkende end det, vi hidtil har set.

For det andet gør man det i kølvandet på en EU-dom, der så sent som i 2014 fastlog, at generel registrering af samtlige EU-borgeres kommunikation udgør et for vidtgående indgreb i retten til privatliv. Her var internettrafik ikke engang med. Dommen konkluderede, at logningen udgør en krænkelse af retten til privatliv, selvom den tjener det anerkendelsesværdige formål at bekæmpe alvorlig kriminalitet.

For det tredje foreslår man nye regler uden at lave en grundig evaluering af de eksisterende. Fra 2007 til 2014 foregik der en omfattende registrering i form af sessionslogning, der viste sig at være værdiløs for bekæmpelsen af kriminalitet, og som kunne have været stoppet år tilbage, hvis evalueringen var blevet gennemført.

Et retssamfund er kendetegnet ved, at hensynet til politiets effektivitet ikke står alene, men afvejes over for hensynet til borgernes rettigheder. Det er ikke nok, at en generel registrering af samtlige danskeres kommunikation og internettrafik er et nyttigt efterforskningsmiddel.

Derimod understregede EU-Domstolen, at generel registrering af samtlige borgeres kommunikation ikke kan siges at udgøre et proportionalt indgreb i retten til privatliv. Domstolen angiver den manglende afgrænsning af logningen som en væsentlig begrundelse for afgørelsen. Hensynet til efterforskning må med andre ord løses ved hjælp af mere målrettede og afgrænsede metoder.

I Danmark er det fortsat ikke sandsynliggjort, at logningen ikke kan gennemføres i en mere afgrænset form. Derfor bør Folketinget stå fast på en evaluering.