Debat

IMR: Vent med at indføre nye logningsregler

DEBAT: Regeringen må tage sig tid til at evaluere de eksisterende regler for logning, før Justitsministeriet introducerer nye regler på området, skriver Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

De eksisterende regler for logning skal evalueres, før Justitsministeriet introducerer nye regler på området, skriver Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
De eksisterende regler for logning skal evalueres, før Justitsministeriet introducerer nye regler på området, skriver Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rikke Frank Jørgensen
Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

Hver dag registrerer tele- og internetudbydere, hvem du ringer og e-mailer til, hvem du modtager opkald eller e-mails fra, og hvor du befinder dig, når du bruger din telefon eller din computer.

Oplysningerne gemmes i et år, og med en dommerkendelse kan politiet få disse oplysninger om din kommunikation og færden. Siden 2007 har tele- og internetudbydere foretaget denne såkaldte logning, og ind til 2014 registrerede de også, hvilke hjemmesider du besøgte, når du var på nettet. Det sidste kaldes sessionslogning, og registreringen var så omfattende, at der alene i 2012 blev registreret omkring 144.000 aktiviteter for hver enkel borger. Det svarer til omkring 900 milliarder årlige registreringer om danskernes aktiviteter på nettet.

Ifølge regeringens lovprogram skal logningsreglerne revideres i slutningen af februar. Ifølge vedholdende rygter planlægger regeringen at genindføre sessionslogningen og dermed igen udvide overvågningen af danskernes færden, når de er på nettet. Lovprogrammet afslører ikke noget om, hvad regeringens planer er for reglerne, men Institut for Menneskerettigheder vil opfordre Justitsministeriet til at lave en grundig evaluering af de eksisterende regler, før de introducerer nye.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Folketinget krævede evaluering
Logningsreglerne blev hastet igennem i 2002 som et led i Danmarks første terrorpakke efter angrebene i USA i september 2001. Dengang var Folketingets medlemmer enige om, at det var et meget vidtgående redskab, politiet fik til rådighed, og at det derfor skulle evalueres inden for få år. Evalueringen skulle sikre, at logningen reelt havde en funktion i forhold til at bekæmpe terror. Og at reglerne var skruet sådan sammen, at retssikkerheden var optimal.

Siden da er evalueringen blevet udskudt gang på gang. I stedet for at lave en tværgående undersøgelse af logningens rækkevide og betydning for efterforskning, som Folketinget i sin tid lagde op til, har Justitsministeriet evalueret logningsreglerne alene på baggrund af udtalelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste. En sådan intern høringsrunde hos logningens hovedfortalere giver ikke grundlag for at vurdere, om den massive registrering af borgeres kommunikationsdata er den mindst indgribende måde at tjene efterforskningens interesser. Måske kunne en mere målrettet logning give det samme efterforskningsmæssige resultat; måske kunne opbevaringstiden reduceres; måske kunne den tekniske løsning øge privatlivsbeskyttelsen.

Er regeringen ikke parat til en grundig evaluering af logningsreglerne, må Folketingets medlemmer træde til og kræve, at de bliver oplyst om, hvorvidt mindre indgribende efterforskningsmetoder kan afløse den omfattende overvågning. 

Rikke Frank Jørgensen
Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

Disse spørgsmål får vi ikke svar på, medmindre vi laver en tilbundsgående evaluering af de gældende regler, der også indtænker alternative veje at gå. Meget er sket siden 2007, hvor logningen trådte i kraft i Danmark. Blandt andet er det EU-direktiv, som lagde grundlag for logningen, blevet underkendt af EU-Domstolen. EU-Domstolen fandt, at reglerne var udformet på en sådan måde, ”at de måtte give samtlige EU-borgere en følelse af at være udsat for konstant overvågning”. Domstolen fandt også, at selvom logning tjener et vigtigt formål, er registreringen af samtlige borgeres kommunikation – uden konkret mistanke – ikke proportional i et demokratisk samfund.

Indgreb i balance med formålet
Der er ingen tvivl om, at staten og politiet skal have mulighed for at gribe ind i borgeres privatliv, når det har et sagligt og konkret formål. Uden en tilbundsgående evaluering har vi imidlertid ikke mulighed for at vurdere effektiviteten af de gældende logningsregler. Herunder vurdere, om den omfattende registrering er proportional med brugen af oplysningerne. Er logningen i sin nuværende form reelt designet, så den giver det mindst mulige indgreb i borgeres ret til privatliv? Og i hvilket omfang er de registrerede data med til at opklare alvorlig kriminalitet og stoppe terrorhandlinger?

Er regeringen ikke parat til en grundig evaluering af logningsreglerne, må Folketingets medlemmer træde til og kræve, at de bliver oplyst om, hvorvidt mindre indgribende efterforskningsmetoder kan afløse den omfattende overvågning af danskerne, som nu finder sted.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Frank Jørgensen

Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
cand.mag. (Aarhus Uni. 1995), EMA (Padua Uni. 2001), ph.d. i kommunikation og it (RUC 2012)

0:000:00