Jens Hartig takker nej til Højesteret

NAVNE: Jens Hartig Danielsen skulle have startet som ny højesteretsdommer 1. januar. Nu takker han nej.

Jens Hartig Danielsen (<i>til venstre</i>) skal alligevel ikke være dommer i Højesteret.
Jens Hartig Danielsen (til venstre) skal alligevel ikke være dommer i Højesteret.Foto: Bjarne Luthcke/Scanpix
Kim Rosenkilde

Højesteret skal atter på jagt efter en ny dommer, da landsdommer Jens Hartig Danielsen har valgt ikke at tage stillingen. Det skriver Højesteret i en pressemeddelelse.

Landsdommeren takker nej af personlige årsager, til stor ærgrelse for Højesteret:

”Højesteret havde set frem til at få Jens Hartig Danielsen, der både fagligt og personligt er særdeles velkvalificeret, som dommer i kollegiet. Højesteret må naturligvis respektere hans beslutning."

Jens Hartig Danielsen blev indstillet til embedet som højestretsdommer, efter han på ”tilfredsstillende måde” havde vist sin egnethed i forbindelse med de i retsplejeloven forudsatte prøvevoteringer.

Dokumentation

CV - Jens Hartig Danielsen

2015 Landsdommer ved Vester Landsret
2011 Konstituer landsdommer ved Vester Landsret (januar - oktober)
2005 Professor dr.jur. i EU-ret og Folkeret ved Aarhus Universitet
2001 Lektor i offentlig ret ved Aarhus Universitet
1999 Ph.d. og Adjunkt i offentlig ret ved Aarhus Universitet
1996 Advokatfuldmægtig i advokatfirmaet Kromann og Münter
1994 Cand. jur. ved Aarhus Universitet

Jens Hartig Danielsen er født 1965.


0:000:00