Krænkede børn kan vente månedsvis på videoafhøring

VENTETID: Det kan tage politiet uger og måneder at få gennemført videoafhøringer af børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Uacceptabelt, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

For at værne børn kan de blive videoafhørt i sager om særligt vold og seksuelle overgreb. Så slipper de for at genfortælle deres oplevelser i retten.
For at værne børn kan de blive videoafhørt i sager om særligt vold og seksuelle overgreb. Så slipper de for at genfortælle deres oplevelser i retten.Foto: Niels Ahlmann olesen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Flere steder i landet må børn vente langt længere end forudsat på at afgive vidneforklaringer i sager om vold og seksuelle overgreb.

Udgangspunktet er, at politiet i sådanne sager skal gennemføre videoafhøring af børn under 15 år hurtigst muligt og helst inden for en uge efter anmeldelse.

Det er imidlertid kun tre af landets 12 politikredse, der som hovedregel lever op til dette krav. I flere kredse risikerer børnene at vente en måned eller derover. Det fremgår af en opgørelse Rigspolitiet har lavet for Justitsministeriet.

Her kan man blandt andet læse, at Nordjyllands Politikreds regner med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2016 på 70 dage i voldssager og 30 dage i sædelighedssager.

Det er jo næsten ikke til at bære, hvis de børn efter måneder pludselig skal til at genoplive de rædsler, de har været igennem.

Per Larsen
Formand for Børnerådet

”Det er meget trist. Børnene er dem, som dårligst kan klare den lange ventetid. De risikerer at lide en ganske alvorlig skade, som de kan hænge på resten af livet,” siger Per Larsen, formand for Børnerådet.

SF slår alarm
Brugen af videoafhøring blev med virkning fra april 2016 udvidet fra at være målrettet børn under 13 år til at gælde børn under 15 år. Det skete som en del af den tidligere regerings såkaldte overgrebspakke.

Videoafhøring kan både bruges i forhold til børn, som selv har været udsat for en krænkelse, eller som har været vidne til overgreb.

Ifølge Rigsadvokatens retningslinjer er ”kerneområdet” for videoafhøring dog først og fremmest børn, der formodes at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Der findes ingen aktuelle opgørelser over, i hvor mange sager politiet anvender videoafhøring.

Dokumentation

Retningslinger for videoafhøring

Videoafhøring af barnet/den unge skal gennemføres hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt som udgangspunkt inden en uge fra anmeldelsen. Videoafhøring foregår både under rammer, der tager hensyn til barnet og med særligt uddannet personle.

Formålet med at afhøre barnet på et tidligt tidspunkt er at sikre barnets hukommelse om forholdet og at skåne barnet for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en behandling af barnet er i gang. Samtidig kan videoptagelsen bruges i en eventuelt efterfølgende retssag, så barnet ikke skal vidne her.

Herudover kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at mindske risikoen for påvirkning af barnet fra familien eller andre.

Der gælder forskellige betingelser for videoafhøring afhængig af barnets/den unges alder:

  • Børn under 13 år skal som udgangspunkt videoafhøres
    • Kerneområdet for videoafhøring af børn under 13 år er børn, der må formodes at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb (forbrydelser mod kønssædeligheden).

  • Børn i alderen 13-14 år kan altid videoafhøres, når sagen vedrører seksualforbrydelser, incest eller familievold.
  • Øvrige børn og unge under 18 år kan, hvis der er særligt tungtvejende hensyn til at beskytte barnet/den unge, videoafhøres.
  • Herudover kan personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse videoafhøres, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Som udgangspunkt skal følgende personer være til stede ved videoafhøringen:

  • Forsvareren
  • Bistandsadvokaten for barnet/den unge
  • De sociale myndigheder
  • Den sagsbehandlende polititjenestemand
  • En anklager fra den politikreds, der behandler sagen
  • En tolk (hvis nødvendigt)
  • En ”tryghedsskabende person” og/eller en børnesagkyndig (hvis nødvendigt)

Kilde: Rigsadvokaten


0:000:00