Kritik: Kriminelle slipper billigere af sparehensyn

STRAF: Ved flere lejligheder er ønsker om længere strafferammer blevet affejet med økonomiske argumenter. Venstre og DF mener, det krænker retsbevidstheden, hvis kriminelle af den grund slipper med en kortere straf.

Det koster omkring 600-700.000 om året at have en person indsat i fængsel. Det kan ifølge kritikere give Finansministeriet en tilskyndelse til at blokere for længere fængselsstraffe.
Det koster omkring 600-700.000 om året at have en person indsat i fængsel. Det kan ifølge kritikere give Finansministeriet en tilskyndelse til at blokere for længere fængselsstraffe.Foto: www.colourbox.com
Kim RosenkildeErik Holstein

Fem år for voldtægt bliver alt for dyrt. Derfor skal normalstraffen hellere sættes til tre og et halvt år.

Sådan kan der ifølge kritiske røster blive ræsonneret, når politikere er samlet til forhandlinger i Justitsministeriet for at vedtage en ny strafferamme.

Og det er langt fra tilfredsstillende, mener Dansk Folkeparti, der flere gange er stødt på økonomiske argumenter mod højere straffe:

”Det er et argument, jeg har mødt med stigende intensitet. Jeg først det hørte efter regeringsskiftet i 2011, men det er mere udbredt nu,” siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF) og fortsætter:

Personfarlig kriminalitet skal mødes af en sanktion, der passer til retsbevidstheden.
Det er helt på månen at gøre det til et pengespørgsmål.

Peter Skaarup (DF)
Formand for Folketingets Retsudvalg

”Da knivloven skulle ændres sidst, fik vi at vide, at det ville være for dyrt, hvis man strammede over for kriminelle i det omfang, som vi ønskede. Og da vi skulle tage stilling til normalstraffen for voldtægt, blev økonomien igen brugt som argument imod at hæve normalstraffen så meget, som vi ville.”

Påvirkede voldtægtsstraffen
Den situation er krænkende for retsbevidstheden, mener Retsudvalgets formand.

”Økonomien bør være irrelevant, når man beslutter strafferammer. Personfarlig kriminalitet skal mødes af en sanktion, der passer til retsbevidstheden. Det er helt på månen at gøre det til et pengespørgsmål.”

Peter Skaarup tvivler imidlertid på, at sammenblandingen af økonomi og strafferammer er noget, Justitsministeriet selv har fundet på.

”Det økonomiske argument blev præsenteret for os af justitsministeren. Men jeg tror ikke, det ville være et punkt på dagsordenen, hvis Justitsministeriet selv bestemte. Det her er noget, der kommer fra Finansministeriet,” siger Skaarup.

0:000:00