Kriminolog: Et udhulet dansk politi får følge af et dansk discountpoliti

Af Jazmin Cullen
Antropolog, kriminolog og tidl. strategisk analytiker hos Politiet

Punktet for hvad dansk politi kan holde trit med, er for længst passeret. Politiet er udhulet indefra, og de kerneopgaver, som man i de danske politikredse plejede at løse godt, er nedprioriteret.

Der skal ikke findes halve løsninger ved at skabe et discountpoliti, som alligevel ikke kan komme på gaderne før om noget tid.

Jazmin Cullen
Kriminolog

Efterretnings- og analysearbejdet er steder gået i hårdknude, og store kriminalpræventive indsatser er tabt på gulvet.

Disse er få ud af mange beretninger om politiets aktuelle situation, som jeg har fået fortalt af flere tidligere kolleger.

Det er resultatet af 1 år og 10 måneders massiv bevogtning ved potentielle mål for angreb – og senest også indførelsen af grænsekontrollen.

Et fremtidigt discountpoliti
Politikerne har været længe om at anerkende problemet, og der er nu forhandlet en aftale om, at lynuddannede politikadetter, eller som jeg vil kalde det, et fremtidigt discountpoliti, skal overtage bevogtningsopgaverne fra det reelle politi.

Politikerne synes således at være låst fast i et bevogtningsparadigme, der kun har en løsning; massiv bevogtning ved potentielle mål for angreb – men altså ikke alle potentielle mål, bare de få (politisk?) udvalgte. Koste hvad det vil.

Vi kan ikke bevogte os ud af potentielle angreb
Det kan jo undre mig, hvordan stederne for bevogtning er udvalgt, når Center for Terroranalyse skriver, at:

"Militant islamistisk propaganda kan anspore personer i Danmark til at gennemføre angreb mod symbolmål såsom sikkerhedsmyndigheder og andre myndigheder/myndighedspersoner, mod personer, institutioner og begivenheder, der kan opfattes som islamkrænkende, mod jødiske mål samt mod ubeskyttede civile mål. CTA vurderer, at personer i Danmark kan blive inspireret af terrorangreb i andre vestlige lande til at gennemføre lignende angreb i Danmark.”

Hvad så med koncertstederne?
Hvis rationalet er, at man efter angreb i andre europæiske lande søger at være på forkant, skulle nogen få lyst til at kopiere eksempelvis angrebene i Nice eller Paris, hvorfor er der så ikke et massivt opbud af vogtere, når jeg og mine venner går til koncerter i København?

Det er vel, fordi der på ingen måde er kapacitet til at lave denne brede bevogtning ved alle af de af Center for Terroranalysens udpegede potentielle mål.

For ikke at tale om de andre potentielle mål for højreekstremistiske militante gruppers påfund.

Jeg har derfor en stærk mistanke om, at de udvalgte steder er for at opretholde et symbolpolitisk billede af de handlekraftige politikere, frem for en egentlig beskyttelse af danske statsborgere i Danmark, som er i fare for angreb.

Hvor er det politiske mod?
Jeg savner, at der fra politisk hold er nogen med mandsmod, der tør at tage den saglige, vigtige og svære beslutning om at stoppe den massive bevogtning af potentielle mål for angreb, hive betjentene hjem til kredsene, hvor de hører til, og atter få dansk politi på rette kurs ved at gå tilbage til samme grad af bevogtning som inden angrebene i februar 2015.

Der skal ikke findes halve løsninger ved at skabe et discountpoliti, som alligevel ikke kan komme på gaderne før om noget tid.

Der skal ikke indsættes private vagtværn, som kan sætte vores retssikkerhed over styr, som Lisbet Bech Poulsen ganske rigtigt også påpeger.

Der skal ikke ske en øget militarisering af vores gader. Der skal simpelthen siges stop nu. Nok er nok.

Bygninger skal sikres
Der skal laves sikkerhedsmæssige fysiske forbedringer af bygninger, som der er gjort ved eksempelvis ved JP/Politikens Hus og Synagogen i Krystalgade.

Der kan opsættes overvågningskameraer disse steder, som politiforbundet også har peget på som en mulig løsning.

Der skal bevogtes ved specielle lejligheder. Men der skal ikke bevogtes massivt mere. Der skal bevogtes smart og intelligent, men ikke konstant, for det kan vi alligevel ikke.

Betjente skal ikke gøres til populistiske symboler
Politiet skal lave det, de gør bedst. Det er ikke at stå dag ind og dag ud som et populistisk symbol, som politikere kan bruge i den evindelige jagt på stemmer.

Politiet er danskernes politi, og de skal tilbage til kredsene, hvor de arbejder i dybden og i bredden, og dér kan de gøre det, de gør bedst.

For hvordan afgør politikerne, hvem der må få bevogtning, og hvem der ikke må? Diskussioner som ikke er taget, men alligevel truffet. Alt imens politikerne har udhulet dansk politi indefra og nu vil spise os af med et discountpoliti.