Kriminolog: Strafrisiko på hashforbrug har uheldige bivirkninger

DEBAT: Kriminaliseringen af cannabisforbrug har medvirket til en lukket subkultur, hvor det er vanskeligt at behandle og forebygge misbrug, skriver kriminolog Flemming Balvig, der anbefaler, at man regulerer med andre metoder end straf.

Af Flemming Balvig
Kriminolog og professor emeritus, KU

Straf og kriminalisering er et farligt socialt stof, som et samfund bør omgås med yderste forsigtighed.

Betragtet som samfundsmedicin er det dels ikke altid, den virker efter hensigten, og dels forekommer der ofte store utilsigtede bivirkninger.

Selvskadende virksomhed
Det er især tilfældet, når det drejer sig om noget, som er let tilgængeligt; noget, nogle mennesker gerne vil (have).

Noget om hvilket man vil kunne hævde, tilhører privatsfæren og det enkelte menneskes frihedsgrader – og noget, i forbindelse hermed, som stort set kun kan skade brugerne selv og ikke direkte andre mennesker.

Som for eksempel selvmordsforsøg. Eller tobak, hvis man ikke udsætter andre for det.

De generelle erfaringer i Danmark og andre lande, som det kan have en vis rimelighed at sammenligne os med, har vist, at en trussel om straf såvel som den faktiske anvendelse af denne ikke har været i stand til i nævneværdig grad at ændre produktion, distribution, salg, besiddelse og brug af cannabis i ønsket retning.

Lav opdagelsesrisiko
En af grundene er på den ene side den ekstremt lave opdagelsesrisiko. I USA er den beregnet til 1/12.000 for en person, der ryger en joint.

Det ville kun være muligt for alvor at råde bod på i et lukket og totalitært regime, som meget få i øvrigt ville ønske sig at bo og leve i.

En anden grund er det, man økonomisk, nydelsesmæssigt, bedøvelsesmæssigt eller på anden måde mener at kunne få ud af cannabis.

Kan ikke svare sig at lade være
Det er sådan, det forholder sig. Det kan for mange ikke svare sig at lade være med for eksempel at smugle, sælge eller ryge cannabis – tværtimod.

Og vi hverken kan eller vil etablere det kontrol- og straffesystem, der skal til, hvis det ikke skulle kunne svare sig.

Til gengæld har kriminalisering af cannabis som en metode til at forsøge at regulere cannabis i samfundet nogle andre uheldige bivirkninger, hvoraf jeg synes, tre er alvorligt bekymrende.

Straffens stigmatiserende virkning
For det første kriminaliseres og straffes et betydeligt antal unge og yngre mennesker for ren besiddelse og forbrug. Unge som enten i øvrigt er aldeles ”normale” og lovlydige eller i forvejen har andre problemer i deres tilværelse at slås med.

Det er selvfølgelig dels straffen i sig selv, hvor selv en mindre bøde kan være belastende, når man er ung, men især de konsekvenser, det kan have med hensyn til, hvordan andre mennesker ser på en og behandler en, og ikke mindst beskæftigelsesmæssigt.

Straffens stigmatiserende virkning kan være katastrofal.

Strafrisiko skaber lukket subkultur
For det andet skubber ulovligheden og selve det, at der er en strafrisiko, cannabis ”under jorden”.

Man søger naturligt nok at holde det skjult. På paradoksal vis kan det forhold, at forbrugerne og forbruget skubbes i en lukket ”subkulturel” retning bevirke, at det bliver sværere at holde op. Det vil sige, at nogle forbruger mere og længere, end de ellers ville have gjort.

Det centrale her er imidlertid, at det bliver vanskeligere for omverdenen at opdage (det skadelige) forbrug, eller at det i hvert fald gennemgående sker senere, end det ellers ville være tilfældet.

Svære vilkår for behandling
Forebyggelse og behandling får vanskeligere vilkår at arbejde under, og måske også større skader at skulle arbejde med og imødegå.

For det tredje tilskynder man til, udvider og styrker den organiserede kriminalitet, nationalt og internationalt.

Det behøver vist ingen nærmere uddybning, hvor alvorligt og kritisk dette er for et samfund.

Voksne menneskers frihed
Når jeg personligt går ind for at forsøge at regulere cannabis på en anden måde end via straf, beror det først og fremmest på et værdimæssigt valg vedrørende, hvad et voksent menneske skal have frihed til eller ikke have frihed til.

Samtidig er jeg af den opfattelse, at vi via et civilt reguleringssystem, bedre kan holde børn og unge fra at (over)forbruge cannabis, bedre kan gennemføre en effektiv forebyggelses- og behandlingsindsats på området og bedre kan holde den organiserede kriminalitet ude af dette område og derved svække dens udvikling og udbredelse.

Forrige artikel Christiania-talsmand: Forbudspolitik har slået fejl Christiania-talsmand: Forbudspolitik har slået fejl Næste artikel DF: Det er naivt at tro, at en cannabis-legalisering vil stække banderne DF: Det er naivt at tro, at en cannabis-legalisering vil stække banderne