Debat

Landsdommer: Mangelfuld rapport om retssikkerhed i Grønland

DEBAT: Advokatsamfundets rapport om retssikkerheden i Grønland er mangelfuld og bygger på indtryk frem for videnskabelig evidens, skriver landsdommer Søren Søndergård Hansen.

Foto: colourbox.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Søndergård Hansen
Landsdommer ved Grønlands Landsret

Advokatrådet har netop offentliggjort en rapport om retssikkerheden i Grønland. I rapporten omtales en række problemer med retssikkerheden i retssystemet.

Rapporten er mangelfuld på en række punkter, og jeg vil her komme med mine væsentligste bemærkninger til rapporten.

Indtryk som grundlag for konklusioner
Rapporten bygger på samtaler og indtryk, hvilket ikke er metoder, der traditionelt leder til brugbare konklusioner. Eksempelvis står der i rapporten, at det har været nogle interessenters ”indtryk”, at kredsretternes afgørelser ofte bliver ændret ved anke til landsretten.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Uden nærmere prøvelse af disse udsagn anfører arbejdsgruppen, at det er en ”meget betænkelig situation”. På baggrund heraf går rapporten straks over til konklusionen om, at der bør ”derfor ske væsentlige ændringer i de nuværende rammer for det grønlandske retssystem”.

Dette helt uden videnskabelig evidens for, om interessenternes indtryk er korrekt. Advokatrådets rapport er derfor ikke nødvendigvis noget retvisende billede af den retssikkerhedsmæssige situation i Grønland.

Rapporten bygger på samtaler og indtryk, hvilket er metoder, der traditionelt ikke leder til brugbare konklusioner.

Søren Søndergård Hansen
Landsdommer ved Grønlands Landsret

Evaluering forud for fuld implementering af reformen
I 2010 trådte den største reform af det grønlandske retsvæsen siden 1950’erne i kraft. Kredsdommerne skal nu have bestået en kredsdommeruddannelse, men ikke alle 12 stillinger er blevet besat endnu, hvorfor de ubesatte stillinger varetages af midlertidige dommere uden kredsdommeruddannelse (eller af dommerfuldmægtige fra Retten i Grønland).

De autoriserede forsvarere skulle efter reformen være vejledt og efteruddannet af en landsforsvarer. En sådan er først nu – syv år efter reformens ikrafttræden – ved at blive ansat. Der er således ingen mulighed for at evaluere, om det system, der blev indført i 2010, er anvendeligt, da reformen ikke er fuldt implementeret.

Lægmandssystem
Kredsdommerne og de autoriserede forsvarere betegnes i rapporten som lægmænd. Det er ikke en korrekt betegnelse, for lægmænd er ikke uddannet til den funktion de varetager. Kredsdommerne er uddannede som kredsdommere i henhold til de krav, der er fastlagt i en bekendtgørelse fra Domstolsstyrelsen.

De autoriserede forsvarere har på samme måde bestået en eksamen forud for autorisationen. Det er helt i orden at kritisere de to uddannelser til henholdsvis kredsdommer og forsvarer, men det er unødvendigt nedladende af advokaterne og Institut for Menneskerettigheders repræsentant at betegne disse grupper som læge og dermed ikke-uddannede.

Kvaliteten af advokaternes arbejde
I rapporten foreslås det, at autoriserede forsvarere skal afløses af advokater. I så fald er det nødvendigt at vurdere, om advokaterne er et godt alternativ.

I landsretten mener vi ikke, at de advokater, der møder hos os, altid gør det godt nok. På baggrund af vores kendskab til de autoriserede forsvarere er konklusionen, at nogle af dem gør det bedre end nogle af advokaterne.

Det har jeg sagt til Advokatrådets arbejdsgruppe og har efterfølgende erfaret, at andre interessenter også har haft bemærkninger til kvaliteten af advokaternes arbejde. Det er en mangel, at Advokatrådet udelader den del og ikke peger på, hvorledes advokaterne kan blive bedre forsvarere.

Selvstyrets medansvar for retssikkerheden
Rapporten er møntet alene på statens ansvarsområder. Når man tager temperaturen på Grønlands retssikkerhed, er man nødt til også at se på Selvstyrets ansvarsområder.

F.eks. skal kriminallovens bestemmelser om en ungdomsforanstaltning fuldbyrdes af kommunen. Og i sager som voldtægt m.v. skal retten beskikke en bistandsbisidder for at styrke hjælpen til ofret. Det er kommunerne, der skal stille disse personer til rådighed. På disse områder er der et stort udviklingspotentiale. Med andre ord, de ansvarlige i kommuner og selvstyre lever ikke op til ansvaret for disse områder.

Grønland er et voldeligt samfund
Retssikkerheden er under pres i Grønland af flere årsager. En af de væsentligste er efter min opfattelse, at det er mislykkedes at opbygge en velfungerende folkeskole i Grønland. Det er mislykkedes at opbygge en læreruddannelse af høj kvalitet.

Dertil kommer, at det selvstyrede grønlandske samfund ikke er lykkedes med at skabe livskvalitet i alle egne af landet og ikke er lykkedes med at undgå, at uligheden er blevet meget stor.

Der mangler et ansvar for egne forhold, som i disse år med den megen fokus på selvstændighed bliver til en diskussion om, hvad andre burde have gjort for os, frem for at tage ansvar for egne forhold.

Manglende engagement i Rådet for Grønlands Retsvæsen
Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at det af rapportens forord fremgår, at arbejdsgruppen har holdt møder med bl.a. Rådet for Grønlands Retsvæsen.

Denne oplysning kunne foranledige til at tro, at rådet har været inddraget i beslutningen om at udarbejde en rapport som den foreliggende eller har givet bidrag til rapporten. Det er dog ikke tilfældet. En af rådets opgaver er netop at forestå reelle undersøgelser. Det havde derfor været oplagt for Advokatsamfundet at bruge rådet som afsæt for en undersøgelse af retssikkerheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00