Ny lov om humanitært ophold vækker bekymring

Kun godt et år efter at kritikken haglede ned over Justitsministeriet for at have glemt hensynet til barnets tarv i sager om humanitært ophold, forsøger justitsminister Mette Frederiksen (S) nu at skille sig selv og sit ministerium af med det direkte ansvar for de ofte skæbnesvangre afgørelser.

Et kommende lovforslag skal flytte sagsbehandlingen af sager om humanitære opholdstilladelser væk fra Justitsministeriets kontor for humanitært ophold og udsendelser til Udlændingestyrelsens gemakker ude i byen.

Regeringens argument er, at det vil styrke ansøgernes retssikkerhed, fordi sagerne fremover vil blive behandlet i et system baseret på to instanser, hvor Flygtningenævnet fungerer som ankeinstans for styrelsens afgørelser.

Men det er langt fra givet, at den foreslåede ansvarsfordeling for behandlingen af sager om humanitært ophold vil være en entydig forbedring af den enkelte ansøgers retstilling.

Det er i hvert fald indvendingen fra en række centrale organisationer, der i deres høringssvar giver udtryk for bekymringer og betænkeligheder ved regeringens udkast til det kommende lovforslag.

”Det virker som en lidt underlig måde, man vil køre det her gennem systemet på. Flygtningenævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for en domstol, så den mulighed mister man,” siger Jonas Christoffersen, direktør ved Institut for Menneskerettigheder.

Det er fint, at man lægger op til en to-instans-behandling. Men der er en lang række problematiske punkter, som man slet ikke ønsker at gøre noget ved

Eva Singer
Asylchef ved Dansk Flygtningehjælp

Ingen adgang til domstole
Jonas Christoffersen ser i udgangspunktet flere positive elementer ved et nyt organisatorisk setup for sagsbehandlingen. Men han er skeptisk over for, om det kan regnes for en forbedring, når det for langt hovedparten af sagerne vil betyde, at et afslag ikke længere vil kunne indbringes for en domstol eller Folketingets Ombudsmand.

Samme indvending fremhæver advokat Gunnar Homann på vegne af Advokatrådet.

”Vi er principielt skeptiske over for endelighedsbestemmelser, der begrænser adgangen til at få en administrativ afgørelse prøvet ved domstolene. Og vi ser ingen grund til, at smugle sager om humanitær opholdstilladelse ind under en sådan begrænsning,” siger Gunnar Homann.