Ny politiskole ender i Vejle

PLACERING: Efter længere tids debat kommer den nye politiskole til at ligge i Vejle. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kalder forløbet ærgerligt.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og resten af regeringen kunne ikke skaffe flertal i Folketinget til at bygge en ny politiskole i Herning.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og resten af regeringen kunne ikke skaffe flertal i Folketinget til at bygge en ny politiskole i Herning.Foto: Uffe Weng/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Selvom der i regeringsgrundlaget står, at der skal bygges en ny politiskole i Herning, bliver der hverken tale om et nybyggeri eller en placering i Herning.

I stedet kommer den nye politiskole til at ligge i Vejle. Beslutningen markerer den foreløbige afslutning på de sidste dages politiske slagsmål.

Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, har fra start været imod at bygge en ny skole i Herning. I første omgang opgav regeringen placeringen i Herning, og mandag droppede den også kravet om at bygge nyt.

”Vi er i en situation, hvor regeringen stadigvæk frygtelig gerne vil bygge en helt ny politiskole. Det kan vi ikke – det findes der ikke 90 mandater, der vil,” siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

Han henviser til en rapport fra Rigspolitiet, som anbefalede nybyggeri. Det næstbedste var ifølge rapporten at placere skolen i eksisterende bygninger i enten Vejle eller Skanderborg, hvor valget altså faldt på Vejle.

”Der får vi mest for pengene, og det går hurtigst,” siger Søren Pape Poulsen, der kalder forløbet for en ærgerlig proces.

Nu forestår så ombygning af lokalerne i Vejle. Beslutningen om at bruge eksisterende bygninger gør, at den nye skole formentlig vil være klar til brug 1. januar 2018, som det var planen fra start.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00