Ombudsmanden: Tænk forvaltningsretten med i digitaliseringstrategien

Af Jonas Bering Liisberg
Direktør hos Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens praksis viser, at myndigheder i flere tilfælde har forsømt at tænke forvaltningsretten ordentligt ind ved etableringen af nye it-systemer. 

Jonas Bering Liisberg
Direktør hos Folketingets Ombudsmand

Digitalisering af den offentlige sektor i Danmark har primært to formål: At spare penge og at gøre livet lettere for borgere og virksomheder.

Enkle, døgnåbne og automatiserede selvbetjeningsløsninger i sager om alt fra kørekort over selvangivelse til førtidspension er billigere i drift for det offentlige og letter byrder for borgere og virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen anslår, at den gældende strategi foreløbig har realiseret op til 2,5 milliarder kroner årligt, og at den kommende strategi kan frigøre op mod 2-4 milliarder kroner frem mod 2020. Danmark er i internationale sammenhænge en pioner på dette felt.

Forvaltningsretten bliver glemt
En ny digitaliseringsstrategi for 2016-2020 er ved at blive udarbejdet og skal sikre, at vi forbliver i førersædet. I oplægget fra februar 2015 hedder det blandt andet, at borgere og virksomheder skal have "en bedre brugeroplevelse", og at der skal "øget fokus på sikkerhed og tryghed" med hensyn til dataopbevaring. Den enkelte borgers retssikkerhed er derimod ikke et udtrykkeligt fokusområde i kommissoriet. Det kunne man godt have ønsket sig i lyset af en række sager fra Folketingets Ombudsmand de seneste 15 år. Og det er forhåbentlig ikke for sent at få med.

Ombudsmandens praksis viser, at myndigheder i flere tilfælde har forsømt at tænke forvaltningsretten ordentligt ind ved etableringen af nye it-systemer. Med lange forsinkelser, et stort antal forkerte afgørelser, svækkelse af borgernes tillid og store ekstraomkostninger til følge. Problemer der efter alt at dømme kunne have været reduceret betydeligt, hvis man fra begyndelsen havde haft den klassiske forvaltningsret med i planlægning og design helt ned til de enkelte tekniske specifikationer.

Fejl i skattesystem 
Det seneste store eksempel er det nu skrinlagte digitale restanceindrivelsessystem på skatteområdet, EFI. Folketingets Ombudsmand åbnede en sag om EFI på eget initiativ helt tilbage i 2005, hvor han bad skattemyndighederne om en udtalelse om, hvordan de ville sikre, at det planlagte system ville blive indrettet, så det opfyldte de forvaltningsretlige krav. Først i 2014, næsten ni år senere, modtog ombudsmanden en dækkende beskrivelse.

I sin afsluttende udtalelse fra august 2014 fremsatte Ombudsmanden en række kritiske bemærkninger om processen og arbejdet. Han tilkendegav samtidig, at en endelig stillingtagen til, om EFI i praksis levede op til de forvaltningsretlige regler, måtte ske i forbindelse med behandlingen af konkrete sager.

Godt et år senere, i september 2015 besluttede Skatteministeriet helt at indstille brugen af EFI. Det skete efter, at Kammeradvokaten i en såkaldt legalitetsanalyse havde konkluderet, at systemet indeholdt en række fejl, som førte til ulovlig inddrivelse over for borgerne.

Det er lettere sagt end gjort at få designet it-systemer ordentligt fra bunden. Ikke bare teknisk, også juridisk. Men som EFI-sagen viser, er det en investering, der med ret stor sikkerhed vil betale sig, ikke kun i forhold til kvaliteten af systemet og afgørelserne, men også økonomisk.

It-løsninger kan løfte retssikkerheden 
Forvaltningsrettens sagsbehandlingsregler - f.eks. om høring af parter, begrundelse og vejledning - tjener mange formål. De er ikke et mål i sig selv. Men de er med til at sikre, at den enkelte borger får en retfærdig og ordentlig behandling i mødet med myndighederne. Og de er med til at sikre - ikke kun for den enkelte borgers skyld, men til glæde for hele samfundet - at afgørelser er lovlige, og at det skøn, som ikke sjældent indgår i forvaltningsvirksomhed, bliver så rigtigt som muligt i overensstemmelse med lovens formål. Centrale faktorer, der bidrager til den store tillid, som danskere generelt har til myndighederne.

Fejl sker og vil altid ske, uanset om mennesker eller maskiner er første led i borgerens møde med forvaltningen. Men fejl bør ikke ske som resultat af dårligt indrettede it-systemer, og risikoen for menneskelige fejl kan minimeres betydeligt ved godt designede it-systemer. I bedste fald kan it-løsninger ikke bare spare penge for det offentlige og bøvl for borgeren, men også give et løft til retssikkerheden og kvaliteten af afgørelserne.

Hvis den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 formår at sætte fokus på klogt design i forhold til forvaltningsretten og inddrage juridiske eksperter som medspillere og dermed sikre, at vi lærer noget af de dyrekøbte erfaringer fra blandt andet EFI-sagen, vil Danmark ikke kun være pioner på udbredelsen af it-løsninger, men også et foregangsland, når det gælder retssikkerhed i den digitale forvaltning.

Folketingets Ombudsmand har udarbejdet et oversigtsnotat om it-sager fra ombudsmandens praksis, der løbende holdes opdateret.