Debat

Paneldebat: Hvordan vil et statskontrolleret hashsalg fungere i praksis?

DEBAT: Et nyt debatpanel sætter i den kommende tid fokus på, hvorvidt en forsøgsordning med legalisering af cannabis kan være med til at mindske bandekriminaliteten. Mød panelet her.

Foto: Nicolai Linares/scanpix
Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Pagh-Schlegel
Fagdebatredaktør

Den københavnske fristad Christiania valgte den 2. september 2016 at rive boderne ned på Pusher Street som reaktion på en tragisk skudepisode dagen forinden. Rydningen af Pusher Street har igen fået debatten om afkriminalisering af cannabis til at blusse op.

Kort efter episoden meldte Det Radikale Venstres folketingsgruppe ud, at de nu for første gang i partiets historie går ind får en treårig prøveperiode med legalisering af hash på landsplan. Et af hovedargumenterne er at komme bandeurolighederne til livs.

Der er dog stadig flertal i folketinget for at bevare den nuværende nultolerance over for cannabis.

De kommende uger vil Altinget.dk spørge et debatpanel af eksperter og meningsdannere, om en legalisering af hash rent faktisk vil have den ønskede effekt på de kriminelle miljøer. Og om prisen i så fald er for høj i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser.

Panelet består af:

Zenia Stampe (R) – Retsordfører

Preben Bang Henriksen (V) – Retsordfører

Flemming Balvig - Kriminolog og professor emeritus ved KU

Helle Lokdam - Advokat og formand for retspolitisk tænketank Forsete

Flemming Mortensen (S) – Sundhedsordfører

Risenga Manghezi - Cand.scient.soc. og talsmand for Christiania

Trine Ry - Socialrådgiver og leder for Stofrådgivningen

Frank Jensen (S) - Overborgmester i Kbh og tidl. justitsminister

Finn Rudaizky (DF) - Socialordfører, Københavns Borgerrepræsentation.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00