Politikommissær: Kontrakt med staten skal få kriminelle i arbejde

DEBAT: Unge kriminelle er så tynget af gæld, at det hæmmer resocialisering, mener politikommissær Bjarne Puggaard. Staten bør indgå en aftale med tidligere straffede, der skal få dem i uddannelse og arbejde.

Af Bjarne Puggaard
Politikommissær ved Fyns politi

Kan vi som samfund gøre det bedre for at undgå, at kriminelle efter dom og afsoning af straf falder tilbage i kriminalitet?

Det er min klare opfattelse, at der skal nytænkning til for at resocialisere kriminelle, således at de dels kan få et mere værdigt liv, men i høj grad også således at de kan blive til gavn for samfundet og ikke mindst undgå at begrænse antallet af uskyldige mennesker, der bliver ofre for kriminalitet.

Det er jo ingen hemmelighed, at det ikke er uden omkostninger at være kriminel, da straffesagsbehandlingen oftest ender med en kæmpe regning til den dømte.

Unge kriminelle er tynget af gæld
I mit arbejde hos Dansk Politi siden 1984 har jeg efterhånden mødt rigtig mange unge mennesker, der i en meget tidlig alder er så tynget af gæld til det offentlige, at de ikke på nogen måde kan se en fremtid, hvor de er gældfrie. Og ja, de har selv valgt vejen, men det er vel ikke nok som samfund og borger at konkludere sådan, hvis vi på nogen måde ønsker at ændre ved tingenes tilstand.

På et tidspunkt, kort efter jeg blev stationeret i Vollsmose, mødte jeg en ung mand på cirka 16 år i forbindelse med en banal færdselsovertrædelse. Efterfølgende talte jeg lidt med den unge mand, der herunder fortalte mig, at han mente, at hans gæld til det offentlige var på cirka 80.000 kroner. Efterfølgende har jeg naturligvis mødt lignende tilfælde af unge med stor gæld og i forhold til førstnævnte, er jeg ikke i tvivl om, at hans gæld på ingen måde er blevet mindre.

Det er min klare vurdering, at den gæld, som lignende unge selvforskyldt har bragt sig i, kun i et nærmest ubetydeligt antal bliver betalt.

Afkriminaliseringsaftale skal motivere kriminelle
Motivationen for den unge til at undgå at lave kriminalitet styrkes på ingen måde af, at den unge indser, at det aldrig vil være muligt at få et ”normalt” liv uden gæld til det offentlige.

Det er så her, jeg tænker, at vi som samfund burde nytænke for at motivere den unge eller den kriminelle til at ændre adfærd.

Min tanke er, at når vi har en kriminel, der virkelig er motiveret for at skabe sig et ”normalt” liv, så burde vi som samfund indgå en aftale med den kriminelle. Aftalen kunne kaldes en ”afkriminaliseringsaftale” i lighed med en gældssanering.

I forbindelse med indgåelse af en sådan aftale, skal der indgå krav om arbejde og/eller uddannelse. Aftalen skal have en vis længde, måske 4–5 år. I aftaleperioden forpligter den kriminelle sig til at følge den plan, der er aftalt, og herunder afdrage på sin gæld til det offentlige.

Samfundet bør have plads til alle
Det er naturligvis utopi at tro, at der vil kunne afdrages nævneværdigt af gælden, men det er egentlig heller ikke det vigtigste, da det i min verden mere handler om, at der afdrages i en størrelsesorden, så den kriminelle også har råd til et ”normalt” liv.

Når den kriminelle eller rettere tidligere kriminelle har opfyldt ”kontrakten”, er gælden til det offentlige slettet, og pågældende kan starte på en frisk.

Såfremt der indføres en ordning som anførte, vil der givet være en del skeptikere, der blandt andet vil påpege det forkerte i, at kriminelle bliver tildelt en fordel i forhold til job og uddannelse. Og ja, det kan godt være, det vil virke sådan på nogen, men mon ikke vi som samfund nok skal have plads til alle, der har modet på at få et job eller en uddannelse.

Det er vigtigt, at visiteringen til ordningen er klar og ikke mindst grundig, idet der bør være ”stabilitetskriterier” for at kunne indgå i ordningen. Herunder tænker jeg blandt andet på krav om motivation, parathed, stabilitet og ikke mindst eventuel misbrugsbehandling.

Forrige artikel Forsvarsadvokat: Gældssanering kan fremme resocialisering af kriminelle Forsvarsadvokat: Gældssanering kan fremme resocialisering af kriminelle Næste artikel Kronik: Kovending i kampen mod spiritus- og hashkørsel Kronik: Kovending i kampen mod spiritus- og hashkørsel