Debat

Råd: Forskning bør følge hårdere straf

DEBAT: Vil man indføre hårdere straffe til rocker- og bandemedlemmer, bør det følges op med forskning, der belyser tilbagefald til kriminalitet, samfundets omkostninger, ofrenes livskvalitet og retsfølelsen. Det skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd.

Hårdere straf bør opfølges med ambitiøs forskning, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Hårdere straf bør opfølges med ambitiøs forskning, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd 

Hvis man vælger hårdere straffe på rocker- og bandeområdet, vil vi i DKR anbefale, at man arbejder målrettet med at undersøge, hvordan vi som samfund får mest ud af afsoningsperioden.

Regeringen lægger op til en strengere kurs på det retspolitiske område med hårdere straffe på rocker- og bandeområdet.

Fakta
Regeringen varsler en ny rocker- og bandepakke med "mere konsekvens og hårdere straffe". 

Altinget benytter anledningen og spørger et debatpanel: Er hårdere straffe den rigtige vej at gå, hvis vi skal problemerne til livs? Hvad virker, og hvad virker ikke? Og hvor stort et problem er rocker- og bandekriminalitet i det hele taget i Danmark? 

Du kan også deltage i debatten. Send dit indlæg til [email protected]

Om det er den rigtige vej at gå, kommer helt an på, hvilket perspektiv man ser det fra. Ser vi det ud fra ønsket om, at gerningsmanden kommer ud af rocker- og bandemiljøet og ikke begår kriminalitet igen – så nej. Ser vi det ud fra den generelle retsfølelse eller offerets perspektiv – så ja, måske.

Derfor er det heldigvis også en politisk beslutning. Vores rolle i Det Kriminalpræventive Råd (DKR) som eksperter, er at kvalificere det beslutningsgrundlag, politikerne træffer deres beslutninger på. Lad os begynde med problemets omfang.

Banderne udvikler sig
En status på udviklingen i rocker- og bandekriminaliteten fra 2013 til 2014 viser, at der er blevet lidt færre rocker- og bandegrupperinger. Der er færre bandemedlemmer, mens antallet af rockermedlemmer kun er faldet en lille smule. Der er langt færre sigtelser og fældende afgørelser, og det samlede antal år, de er idømt fængsel, er også væsentligt lavere. Der var desuden både færre skudepisoder, færre sårede og ingen døde.

Men det mest interessante udviklingstræk er i virkeligheden, at banderne udvikler sig. De kopierer i stigende grad rockernes organisering og struktur. Det betyder en mere hierarkisk opbygning og en øget grad af uniformering. Og det kan have stor betydning for bandernes måde at rekruttere og fastholde medlemmer på. For hvor vi hidtil har betragtet banderne som mere uformelle fællesskaber med stor gennemstrømning, kan man forestille sig, at det ændrer sig i takt med de udfordringer, det kan give at forlade miljøet, hvis de i højere grad kopierer rockernes stil. Med en mere aggressiv og systematisk rekrutteringsstrategi kan det blive langt sværere at forlade banderne.

Det er helt centralt at holde øje med i forhold til den forebyggende og resocialiserende indsats, så vi bruger de fakta, vi faktisk har, til at handle og løbende tilrette vores indsatser.

Ambitiøs forskningsindsats 
Hvis man vælger hårdere straffe på rocker- og bandeområdet, vil vi i DKR anbefale, at man arbejder målrettet med at undersøge, hvordan vi som samfund får mest ud af afsoningsperioden. Ifølge regeringsgrundlaget prioriterer regeringen også ambitiøs forskning højt.

”Forskning giver os ny viden og er en væsentlig drivkraft for udviklingen af vores samfund. Regeringen vil prioritere grundforskningen såvel som anvendelsesorienteret og udfordringsdrevet forskning, så vi får ny og brugbar viden til gavn for os alle.”

Også på det her område er der behov for ambitiøs forskning. Man bør give plads til, at der eksperimenteres med afsoningsformer, fangernes uddannelse og udvikling under afsoningen. Og at det følges af en ambitiøs forskningsindsats, der belyser effekten på recidiv, samfundets omkostninger på kort og lang sigt, ofrenes livskvalitet og retsfølelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00