Regeringen udskyder nyt fængselsforlig
FINANSLOV: En betydelig del af fængslernes bevilling udløber i 2016. Alligevel har regeringen nu opgivet at forhandle en ny ramme på plads og foreslår i stedet en et-årig lappeløsning.
Kim Rosenkilde
RedaktørRegeringen har besluttet at skyde de forestående forhandlinger om en ny flerårsaftale for fængselsvæsenet til hjørne.
Den nuværende økonomiske ramme blev aftalt i efteråret 2012. Når den udløber ved udgangen af 2016, efterlader den et hul på over en halv milliard kroner i kriminalforsorgens økonomi.
Men med regeringens finanslovforslag for 2017 står det klart, at efteråret ikke rummer tid til at forhandle både finanslov, 2025-plan og potentielt større omstruktureringer af de danske fængsler og arresthuse.
”Der er masser at tage fat om, og derfor er der brug for en særdeles grundig analyse af området, inden vi kan fastsætte de økonomiske rammer,” siger Søren Pind.
Vi må gøre tingene i den rigtige rækkefølge for at styrke fængselsvæsenet bedst muligt.
Søren Pind (V)
Justitsminister
Fængsler i en brydningstid
Han mener, at fængselsvæsenet befinder sig i en ”brydningstid”. Alternative afsoningsformer som samfundstjeneste og fodlænke har betydet, at mange celler nu står tomme.
De fanger, der sidder tilbage, er tungere end tidligere. Og der er stigende problemer med radikalisering af indsatte og indsmuling af mobiltelefoner.
Samtidig holder flere arresthuse til i bygninger fra det forrige århundrede, som der skal ses med friske øjne på.
”Derfor fastsætter vi kun et etårigt beløb for 2017. Vi må gøre tingene i den rigtige rækkefølge for at styrke fængselsvæsenet bedst muligt,” siger Søren Pind.
Den et-årige bevilling svarer nogenlunde til fængslernes og arresthusenes bevilling for indeværende år på omkring tre milliarder kroner. Dog fratrukket et omprioriteringsbidrag på to procent svarende til 50 millioner kroner.
Retspolitik i finanslovforslaget
Sikkerhedspulje
Regeringen vil afsætte i alt 0,1 milliarder kroner i 2017, 0,5 miliarder kroner i 2018 og 0,8 milliarder kroner årligt i 2019 og 2020 til en sikkerhedspulje. Heraf finansieres 0,1 milliarder kroner i 2017, 0,2 milliarder kroner i 2018 og 0,3 milliarder kroner årligt i 2019-2020 på regeringens forslag til finansloven for 2017, mens resten af prioriteringen indgår i regeringens 2025-plan.
Puljen kan hen over de kommende år løbende udmøntes af aftalepartierne til initiativer vedrørende forsvar, politi, terror, sikkerhed med videre. Puljen skal derved hjælpe til at styrke den nationale sikkerhed.
Udspil om ungdomskriminalitet
Ungdomskriminaliteten har været faldende i næsten ti år. Det er glædeligt. Men der er stadig en hård kerne af unge kriminelle, der begår alvorlig kriminalitet. Det er uacceptabelt.
Der skal være en mærkbar konsekvens, når unge begår noget kriminelt. Og de unge skal bringes ud af den hårde kerne og ind på en bedre bane med skræddersyede sanktioner – også selvom de er under 15 år.
Derfor vil regeringen prioritere 70 millioner kroner årligt i 2017-2020 til en indsats mod ungdomskriminalitet.
Pulje til strafskærpelser
Regeringen har fra første dag bebudet en konsekvent retspolitik. Som opfølgning på sidste folketingsårs strafskærpelser i forhold til voldtægt og pædofili afsætter regeringen derfor nu 90 millioner kroner i perioden 2017-2020 til en pulje til strafskærpelser.
Midlerne kan eksempelvis udmøntes til hårdere straffe i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet eller indbrud.
Besparelser på salær til forsvarsadvokater
Taksterne for salærer til forsvarere i straffesager mv. er ifølge regeringen i en årrække blevet opjusteret mere end den generelle pris- og lønudvikling. Derfor vil regeringen gennemføre en tilpasning, så taksterne reduceres til det, de ville have været, hvis de havde fulgt pris- og lønudviklingen.
Retspolitik i 2025-plan
Sikkerhedspulje
Størstedeln af ovenævnte sikkerhedspulje forudsætter som beskrevet, at 2025-planen falder på plads. Det vil give mulighed for et samlet permanent bevillingsløft på 0,8 milliarder kroner til forsvar, politi, terrorbekæmpelse o.lign. fra 2019 og frem.
Initiativerne vil skulle vedtages i den nuværende regeringsperiode.
Midlertidig grænsekontrol
Rådet vedtog i maj 2016 en henstilling rettet til blandt andet Danmark om at opretholde den midlertidige grænsekontrol i seks måneder fra henstillingens vedtagelse. Den danske regering har tiltrådt Rådets henstilling og opretholder den midlertidige grænsekontrol indtil 12. november 2016.
Regeringen vil arbejde for forlængelse af den midlertidige grænsekontrol efter 2016, hvis der fortsat ikke er styr på EU’s ydre grænser, og finansiere udgiften af forhandlingsreserven på FFL17.
I 2016 har der været afsat en pulje til det samme formål på 200 millioner kroner
Styrket sikkerheds- og kontrolindsats på udlændingeområdet
Regeringen ønsker at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet samt efterretningstjenesternes forebyggende og efterforskningsmæssige indsats yderligere.
Regeringen vil senere fremlægge forslag herom.
Kriminalisering af lejre og skærpelse af straffen for tiggeri
Udlændinges ophold i lejre på veje og i andre offentlige områder skal kriminaliseres, og regeringen foreslår endvidere, at der skal kunne meddeles zoneforbud ved gentagne overtrædelser.
Regeringen foreslår også at afskaffe kravet om forudgående advarsel fra politiet, og at straffen for tiggeri gennemgående fordobles og gøres ubetinget, hvilket betyder, at udgangspunktet vil blive 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde.
Kilde: Stats- og Finansministeriet
