Socialrådgiver: Gode og dårlige følger uanset cannabis-løsning

DEBAT: Om man legaliserer cannabis, eller man holder fast i lovgivningen, vil der være gode og dårlige følger. Debatten burde fokusere på, hvad konsekvenserne er for forskellige målgrupper, skriver Trine Ry, socialrådgiver og leder af Stofrådgivningen.

Af Trine Ry
Socialrådgiver og leder for Stofrådgivningen

Jeg bliver ofte spurgt til min holdning om legalisering af cannabis. Og jeg vil starte med at slå fast, at jeg synes spørgsmålet er alt for komplekst til, at jeg enten er at finde på nej- eller ja-fløjen.

Mine holdninger til legalisering bygger på en ungdom med meget hashrygning, 20 års arbejde med unge, der misbruger cannabis, herunder fire år som opsøgende medarbejder på Christiania, samt kendskab til diverse forsøg og undersøgelser fra verden over.

I forhold til sidstnævnte har jeg konstateret, at det er muligt at finde argumenter, der underbygger både nej og ja til legalisering.

Debatten deler sig til gengæld i en skarp nej-fløj og en ja-fløj, og jeg har ofte været optaget af, hvorfor debatten polariserer sig, som den gør.

Fra 8. klasse var jeg meget engageret i ungdomspolitisk arbejde, og ud over at være optaget af sammen at skabe en bedre verden, havde vi det til fælles, at vi havde et meget stort forbrug af rusmidler.

Der blev primært drukket øl og røget cannabis. Og vi opfattede det på ingen måde som problematisk, at vi røg og drak.

Blik på cannabis hænger sammen med erfaring
Som voksen har jeg erfaret, at mens jeg som ung oplevede det som uproblematisk at være i et miljø, hvor der blevet røget meget cannabis, så har andre voksne nogle helt andre erfaringer fra deres ungdom. De har oplevet venner, der røg cannabis, og hvor det fik store negative konsekvenser.

Lige som jeg altså var i et miljø, hvor det øjensynligt ikke fik konsekvenser, at vi røg cannabis – endog som meget unge – er der andre, der har oplevet store og negative konsekvenser ved deres forbrug.

Og mens vi alle er endt i gode stillinger, og med såkaldt gode liv, så er der andre unge, der ikke kom længere end til bænken eller gaden, eller som er døde som følge af deres rusmiddelforbrug.

Jeg oplever igen og igen, også i faglige sammenhænge, at vores blik på cannabis hænger sammen med vores egne henholdsvis positive og negative erfaringer.

Er det mon sådan, at der blandt ja-sigerne gemmer sig en gruppe voksne, der, som jeg, har oplevet cannabis som et positivt rusmiddel? Og at det er blandt nej-fløjen, at vi skal finde dem, der har negative erfaringer?

Når vi diskuterer, om cannabis skal legaliseres, kommer dialogen ofte ind på farligheden af rusmidlet. Og her deler ja- og nej-sigerne sig ikke overraskende sig også på to hold.

Mange undersøgelser viser, at cannabis generelt ikke er særligt afhængighedsskabende i forhold til andre rusmidler, og at eksempelvis alkohol gør langt mere skade, både på individ, pårørende og samfundsniveau.

Det gælder i hvert fald for mennesker, der er ressourcestærke og har et godt liv. Men 20 års arbejde med udsatte unge har lært mig, at for de udsatte unge bliver cannabisrygning endnu et problem, der lægger sig oven i alle deres andre problemer, og som over tid fylder så meget, at konsekvenser af misbruget overskygger de grundlæggende problemer, der har ført til, at de begyndte at ryge cannabis.

Se på målgruppers konsekvenser
De udsatte unge ryger, fordi de har rigtig gode grunde til det, idet de oplever, at cannabissen hjælper dem med at håndtere et belastet liv og svære følelser. De unges grundlæggende problemer forstærkes ofte over tid af deres rygning, så for dem er cannabis rigtig farlig.

De unge, vi har i behandling i Stofrådgivningen, er trætte af at være kriminelle, fordi de har en afhængighed. De er endnu mere ramt af den stigmatisering, der følger med at have et misbrug af cannabis.

De er ikke det gode selskab, hverken på efterskoler, ungdomsuddannelser eller hos venners forældre – og de ved det. 

De kan til hver en tid skaffe cannabis. Men når de prøver at holde op med at ryge og ændre deres vaner, har det betydning, at det ikke er tilgængeligt på hvert et gadehjørne.

Så hvis vi skal holde os til diskussionen, om det er en god ide for de unge at legalisere cannabis, er svaret for mig at se ikke entydigt.

For en stor gruppe velfungerende unge, vil det være fint, fordi deres rygning ikke længere vil være kriminelt, og de vil ikke længere skulle risikere at købe rusmidlet et sted, hvor der også sælges mere potente illegale rusmidler.

For de udsatte unge vil det være godt, at de ikke længere er kriminelle, fordi de er afhængige, men de vil blive mere fristet til at falde i, når de forsøger at stoppe med at ryge, fordi tilgængeligheden vil være større.

Så i stedet for at tale for et ja eller nej, synes jeg, at vi skal fokusere på, hvilken betydning det kan have for forskellige målgrupper.

Begge fløje bør vedkende sig, at både den nuværende politik og legalisering har og vil have både negative og positive konsekvenser.

Forrige artikel Debattør: Sundhedsstyrelsen burde ryge en fredspibe Debattør: Sundhedsstyrelsen burde ryge en fredspibe Næste artikel Tænketanken Forsete: Find på bedre måder at regulere hashbrug Tænketanken Forsete: Find på bedre måder at regulere hashbrug
  • Anmeld

    Tove Jensen · Hjemmehjælper

    Legalisering gør jo netop IKKE tilgængeligheden større

    Det er jo netop et af argumenterne for at legalisere?

    Og USA og Portugal oplever at antallet af unge brugere falder.

    Du har ret i at alkohol er Danmarks store rusmiddel problem og at langt de fleste unge har et fornuftigt forhold til cannabis. Men at cannabis illegale status tvinger svage unge ud i hårde kriminelle miljøer er vel ikke særligt hensigtsmæssigt?

    Og legalisering vil vel gøre det muligt at få bedre uddannede misbrugsbehandlere og rejse midler ordenlige tilbud til de unge misbrugere?