SSP-formand: Tag nu forebyggelsen alvorligt

Af Jørgen Pedersen
Formand for SSP-Samrådet

Det bliver spændende at høre nogle bud fra Justitsministeren og andre beslutningstagere på, hvordan de vil bidrage til at udvikle og forbedre SSP-samarbejdet.

Jørgen Pedersen
Formand for SSP-Samrådet

Et nyt politiforlig er under forhandling.

Der er selvsagt mange interesser på spil. Men brug nu muligheden for at få gearet politiet til at være et nutidigt politi, der formår at være en vigtig og relevant aktør i samspillet med andre partnere i bestræbelserne på at skabe et trygt og sikkert samfund, hvilket vi i øvrigt i stort omfang har.

Ressourcerne til politiet er en del af den store stats-husholdningskasse, hvorfor de skal bruges hensigtsmæssigt – og derfor bør det nye politiforlig tage udgangspunkt i objektive kriterier og ikke populistiske udmeldinger på en trist baggrund (terrorangrebene 14.-15. februar 2015).

Det er klart, at vi ikke kan negligere trusselsbilledet og den nuværende situation, men hvis det er udtryk for omfanget af en bæredygtig politistyrke, så er det nuværende politi væsentlig underbemandet, eller også er der tale om en forfejlet vurdering og prioritering af ressourcerne.

Nedprioritering af forebyggelse 
Som en følge af det forhøjede terrorberedskab oplever vi nu, at politiet mange steder har været nødsaget til at trække en række politifolk ud af deres normale funktioner for at dække beredskabsvagterne i København.

Det har medført en nedprioritering af forebyggelsesindsatsen fra politiets side ude i kommunerne, hvilket vi selvsagt godt kan leve med i en midlertidig periode, og har stor forståelse for i en ekstraordinær situation.

Men det giver jo et indtryk af, at man er sårbar i specielle situationer, og/eller at forebyggelsen ikke har den store bevågenhed og prioritering, når det er herfra, man gang på gang tager ressourcerne til at opretholde et nødvendigt beredskab.

Forebyggelse frem for behandling
Der er mange politikere og centralt placerede embedsmænd, som peger på nødvendigheden af, at vi skal forebygge frem for at behandle og prøve at rydde op i uheldige adfærdsformer.

Justitsminister Mette Frederiksen (S), udtaler i et interview bragt i Socialrådgiveren (04 2015):” at hun vil føre en politik, der i højere grad har fokus på forebyggelse og resocialisering end straf alene” og ”Strukturen med vores SSP-Samarbejde fungerer godt, men det kan givet blive endnu bedre”. Det bliver spændende at høre nogle bud fra Justitsministeren og andre beslutningstagere på, hvordan de vil bidrage til at udvikle og forbedre SSP-samarbejdet.

Politiet og de kommunale instanser har gode muligheder i vores danske SSP-model for at lykkes med en solid forebyggende indsats ude i lokalområderne. Men der er brug for et gevaldigt løft, for at vi kan få det optimale ud af det unikke samarbejde. Det gælder både hos politikerne på Christiansborg og i Kommunernes Landsforening samt hos Politiets øverste ledelse.

SSP-Samrådets ønsker til den fremtidige forebyggelse:

- En SSP-lovgivning, som sætter rammer og mål for den tidlige, helhedsorienterede, sammenhængende og tværsektorielle indsats.

- En opgradering og uddannelse af frontpersonalet i tværfagligt samarbejde, der rummer emner som: regler, love og sagsgange, samt metoder til at styrke netværk.

- At der sker en regulering af den økonomi, der er nødvendig for at opprioritere den tidlige indsats.

Kan forebyggelse betale sig?
Der er lavet Cost Benefit undersøgelser med beregninger og modeller, som kan vise, hvad det koster samfundet, når et ungt menneske falder ud af normalsystemet. Hvis en ung havner i kriminalitet, fængsel, misbrug og ender på varig offentlig forsørgelse, taler vi om mange millioner kroner i et livsforløb.

Både samfundsøkonomisk og menneskelige aspekter i forhold til en forbedret livskvalitet taler klart for at satse på forebyggelsen. Det store dilemma er, at de, som investerer i forebyggelsen, ikke høster gevinsten. Men det er min erfaring, at vi til gengæld får glade og trygge unge mennesker ud af vores anstrengelser. Unge, der kan og vil være med til skabe et bedre samfund.

Men der findes ingen lette og hurtige løsninger, når vi taler om en målrettet forebyggelse af risikoadfærd og kriminalitet blandt børn og unge. Det er kun det lange seje træk, som dur. Det kræver ressourcer og handlinger, - ikke kun fine ord.