Unge og psykisk syge dømt uden lovgrundlag

VARETÆGT: Unge og psykisk syge i varetægtssurrogat er blevet dømt for ulovlig besiddelse af mobiltelefoner, på trods af at de ikke kan straffes efter de nugældende regler. Et brud med grundlæggende retsprincipper, lyder det fra jurister.

I omkring 50 sager er varetægtsfængslede på psykiatriske afdelinger og sikrede institutioner uden hjemmel i straffeloven blevet straffet for ulovlig besiddelse af mobiltelefoner.
I omkring 50 sager er varetægtsfængslede på psykiatriske afdelinger og sikrede institutioner uden hjemmel i straffeloven blevet straffet for ulovlig besiddelse af mobiltelefoner.Foto: Torben Ulrich Bøjstrup/Colourbox
Kim Rosenkilde

"En meget beklagelig fejl."

Det er reaktionen fra Rigsadvokaten, efter man er blevet opmærksom på, at der siden 2007 er faldet uretmæssige domme i en række sager, hvor varetægtsfængslede har været i besiddelse af mobiltelefoner.

I modsætning til varetægtsfængslede og indsatte i lukkede fængsler og arresthus kan personer i varetægtssurrogat på psykiatriske afdelinger eller sikrede institutioner ikke straffes for at være i besiddelse af mobiltelefoner.

Men det er alligevel sket, fremgår det af bemærkninger til et nyt lovforslag. Et forslag, der netop har til hensigt at kriminalisere uretmæssig besiddelse og brug af kommunikationsudstyr for personer i varetægtssurrogat.

Hvis man ikke har et lovgrundlag for at dømme folk, så strider det mod helt grundlæggende retsprincipper.

Christoffer Badse
Monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder

Rigsadvokaten oplyser over for Altinget, at man på nuværende tidspunkt vurderer, at der er tale om omkring 50 sager, hvor man har straffet personer, der ikke har været omfattet af reglerne.

”Det er formentlig sager, hvor hverken forsvarer, anklagere eller dommere har været opmærksomme på, at der er forskel på, om man har haft en mobiltelefon i et fængsel eller på en sikret institution,” siger statsadvokat Jens Røn.

Fejl, der ikke burde kunne ske
Ved Institut for Menneskerettigheder vækker det ”stærk bekymring”, at en gruppe personer på den måde har fået en dom uden hjemmel i straffeloven.

”Det er grelt. Hvis man ikke har et lovgrundlag for at dømme folk, så strider det mod helt grundlæggende retsprincipper,” siger Christoffer Badse, der er monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Han kalder sagen for yderst pinlig for de involverede myndigheder.

Dokumentation

Lovforslag om kriminalisering af mobiltelefoner mv.

Et nyt lovforslag skal sidestille reglerne for varetægtsfængslede i surrogat med reglerne for afsonere og varetægtsfængslede i landets fængsler og arresthuse.

Det betyder, at også personer, der er varetægtsfængslede i surrogat på psykiatriske afdelinger og lukkede institutioner for unge under 18 år, skal kunne straffes for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner eller andet kommunikationsudstyr.

Straframmen er fra bøde op til seks måneders fængsel. 'Normalstraffen' angives til syv dages fængsel for førstegangsforseelser.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der allerede på nuværende tidspunkt er sket domfældelse i sager, hvor en person varetægtsfænglset i surrogat uretmæssigt har været besiddelse af en mobiltelefon:

"Rigsadvokaten har oplyst at være bekendt med, at der i et antal sager – uanset at denne personkreds ikke er omfattet af de gældende regler – er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, hvor besiddelsen af mobiltelefon mv. har fundet sted, mens den domfældte var surrogatvaretægtsfængslet i en ungdomsinstitution eller på en psykiatrisk afdeling."

"Rigsadvokaten vil gennemgå de sager, hvor man er bekendt med, at der uden det fornødne retlige grundlag er sket domfældelse for besiddelse af mobiltelefon mv. i forbindelse med surrogatvaretægtsfængsling i en ungdomsinstitution eller på en psykiatrisk afdeling, med henblik på at vurdere eventuelle tiltag i den forbindelse."

Se hele lovforslaget her.


0:000:00