Folketingets Finansudvalg har kaldt finansminister Kristian Jensen (V) i åbent samråd om sundhedsreformen.

Samrådsspørgsmål S:

Hvordan mener ministeren at sundhedsreformen ruster sundhedsvæsenet til 113.000 flere ældre over 70 år i 2025, når regeringen samtidig har en økonomisk politik om, at det offentlige forbrug kun skal stige med 0,3 procent årligt, hvilket dækker mindre end halvdelen af de demografiske pres som følge af især flere ældre?

Samrådsspørgsmålet er stillet af Benny Engelbrecht (S).

Samrådsspørgsmål T:

Kan ministeren garantere, at det ikke vil føre til besparelser og endnu mindre tid for personalet til at tage sig af patienterne, når regeringen med sundhedsreformen ikke vil dække de stigende udgifter som følge af flere ældre?

Samrådsspørgsmålet er stillet af Benny Engelbrecht (S).

Samrådsspørgsmål U:

Kan ministeren garantere, at sundhedsreformen ikke vil føre til yderligere besparelser på de øvrige velfærdsområder i kommunerne, sådan som det var tilfældet sidst Lars Løkke gennemførte en sundhedsreform, der flyttede flere sundhedsopgaver til kommunerne, når sundhed friholdes for besparelser? Der henvises til: https://politiken.dk/indland/politik/ art6978064/Finansminister-lover-h%C3%B8jt-og-helligt-ikke-at-spare-p%C3%A5-sundhed

Samrådsspørgsmålet er stillet af Benny Engelbrecht (S).

Samrådsspørgsmål V:

Hvor mange penge vurderer ministeren, at sundhedsvæsenet skal løftes med – ud over Nærhedsfonden – frem mod 2025, hvis sundhedsvæsenet skal kunne følge med, når der i de kommende år bliver markant flere ældre og mennesker med kronisk sygdom, hvilket man må forstå på regeringen er hele formålet med sundhedsreformen?

Samrådsspørgsmålet er stillet af Benny Engelbrecht (S).

Adresse:
2-011
Christiansborg
1240


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »