Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) i åbent samråd om Easy Translate.

Samrådsspørgsmål E:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til de alvorlige afsløringer om, hvordan tolkefirmaet Easy Translate blandt andet grundet ukvalificerede, udeblivende og ikke-godkendte tolke har skabt kaos hos blandt andre Københavns Politi, Flygtningenævnet og Dommervagten, herunder om regeringen mener, at Easy Translate har eller formår at løfte tolkeopgaven i henhold til den indgåede rammeaftale, eller om der skal findes andre løsninger for at sikre, at vores justits- og udlændingemyndigheder kan fungere optimalt.

Der henvises blandt andet til artiklen ”DF efter afsløring om Easy Translate: Kalder ministeren i samråd”, Avisen.dk den 5. august 2019 og til REU alm. del – bilag 214 (2018-19. 1.samling).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Adresse:
1-133
Christiansborg
1240


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »