Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) i åbent samråd om politisk kulturskred i arbejdet med at forebygge og bekæmpe kriminalitet.

Samrådsspørgsmål K:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til bekymringen om, at vi i Danmark er på vej mod et politisk kulturskred i arbejdet med at forebygge og bekæmpe kriminalitet, hvor det politiske system har fået mindre og mindre respekt for de grundlæggende rettigheder, som samfundsmodellen i Danmark bygger på.

Og vil ministeren supplerende redegøre for, om regeringen vil arbejde for, at der fortsat værnes om grundlæggende retssikkerhed og frihedsrettigheder i Danmark og i bekræftende fald hvordan? Der henvises til artiklen: ”Topjurister med alvorligt opråb: Dansk politik er på afveje og træder på afgørende værdier”, Berlingske 19. december 2019.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Sikandar Siddique (ALT).

Adresse:
Christiansborg
1240


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »