Nordisk Råd, Forsvarsudvalget, Cubic og Folk & Sikkerhed afholder i samarbejde en konference om det nordiske forsvarssamarbejde i Nordefco. Blandt de deltagende er forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Årets konference om det nordiske forsvarssamarbejde i Nordefco er en officiel markering af Danmarks formandskab i 2020.

Formålet er at stille skarp på de seneste års udvikling af den sikkerhedspolitiske situation i Norden, som har betydet, at det nordiske forsvars-samarbejde er kommet højere på dagsordenen. 

Derfor fokuserer årets konference på Danmarks rolle i det nordiske samarbejde. Politiske, forsvarsmæssige og industrielle aspekter af det nordiske forsvarssamarbejde vil blive diskuteret af eksperter, politikere, organisationer og en række aktører indenfor forsvaret.  

Blandt konferencens deltagere er blandt andet forsvarsminister Trine Bramsen (S), formanden for Nordisk Råd Bertel Haarder (V) og formanden for Forsvarsudvalget Naser Khader (C).

Arrangør:
Nordefco (Nordic Defence Cooperation), Nordisk Råd

Adresse:
Landstingssalen, Christiansborg
Prins Jørgens Gård 1
1218 København


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »