Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), justitsminister Nick Hækkerup (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i åbent samråd om negativ social kontrol og sharialov.

Samrådsspørgsmål M:

Vi har set et stigende antal sager med imamer og moskeer, der udøver negativ social kontrol og sharialov her i landet. Der har for eksempel været et eksempel med en dansk kvinde, der i forbindelse med sin skilsmisse blev ringet op af den iranske ambassade, der opfordrede hende til også at blive religiøst skilt i den iransk-støttede Imam Ali moské.

Det er et eksempel på, at nogle af disse imamer og moskeer har forbindelse tilbage til lande som Iran, der udenom dansk lovgivning forsøger at lægge pres på borgere og fremme deres religiøse agenda her i landet. Hvad vil ministrene gøre for at sanktionere såvel imamerne som de moskeer og lande, der udøver en sådan total uacceptabel praksis her i Danmark?

Samrådsspørgsmålet er stillet af Marcus Knuth (K).

Adresse:
S-092
Christiansborg
1240


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »