14. april 202113:45 - 15:45
Samråd: Økonomisk svindel i ”Operation Greed”

Folketingets Skatteudvalg har kaldt skatteminister Morten Bødskov (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i åbent samråd om økonomisk svindel i ”Operation Greed”.

Samrådsspørgsmål Q:

Mener ministrene at myndighedernes indsats og samarbejde har været tilfredsstillende i forhold til, at den svindel, som er blevet afsløret i den såkaldte ”Operation Greed”, tilsyneladende er fortsat i nye konstellationer, selvom hovedmændene bag ”Operation Greed” er tiltalt i den omfattende sag om økonomisk svindel? Der henvises blandt andet til artiklen ”Efter enorm svindelsag kørte svindelmaskinen videre. Nu mangler statskassen 300 mio.” bragt i Information 2. marts 2021 og artiklen ”Politiet lod virksomheder gå fri af retssag: Nu trækker de nye spor af skattegæld efter sig” bragt på finans.dk 1. marts 2021.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Rune Lund (EL) og Kathrine Olldag (R).

Samrådsspørgsmål R:

Vil ministrene redegøre for, hvilke initiativer regeringen planlægger at tage for at bekæmpe omfattende svindel, som det er set i den såkaldte Operation Greed, herunder de tilsyneladende nye svindelkonstellationer, som Information og erhvervsmediet Finans har samarbejdet om at kortlægge? Der henvises blandt andet til artiklen ”Efter enorm svindelsag kørte svindelmaskinen videre. Nu mangler statskassen 300 mio.” bragt i Information 2. marts 2021 og artiklen ”Politiet lod virksomheder gå fri af retssag: Nu trækker de nye spor af skattegæld efter sig” bragt på finans.dk 1. marts 2021.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Rune Lund (EL) og Kathrine Olldag (R).

Samrådsspørgsmål S:

Vil ministrene redegøre for, hvilke eventuelle forbedringer af myndighedssamarbejdet, der er sket i tidsrummet mellem ”Operation Greed” og sagen, der omtales som ”Svindelmaskinen”?

Samrådsspørgsmålet er stillet af Rune Lund (EL) og Kathrine Olldag (R).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kathrine Olldag

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), politisk chef, Cirkulær, fhv. landsnæstformand, Radikale
cand.mag. (kunsthistorie og visuel kultur), diplom i offentlig ledelse

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00