Political Festival of Europe er et paneuropæisk folkemøde, der har til formål at samle borgere og beslutningstagere på tværs af grænser for at styrke den demokratiske samtale.
Zoé Elkær Nicot, der er aktivist og arbejder for et stærkt europæisk samarbejde, deltager på Political Festival of Europe. Hun er EU-ungdomsdelegat, ungdomsdelegat ved Europarådets kongres for lokale og regionale myndigheder og ungdomsdelegat ved EU-ASEAN Young Leaders’ Forum. Hun skal moderere syv debatter på festivalen og deltager selv som debattør i seks.
"Political Festival of Europe er meget glad for den proaktive energi, som Zoé Elkær Nicot kommer med. Med en baggrund i EU-ret og stærk forankring i det danske og europæiske civilsamfund bidrager Zoé med ekspertise og erfaringer i de debatter, hun har engageret sig i. Derudover håber vi, at Zoés deltagelse kan hjælpe med at styrke de unges engagement i europæisk politik og demokrati," siger Jan Bertelsen, direktør ved Political Festival of Europe.