Den 67-årige Søren Kaster holder afskedsreception efter mange år som radio- og tv-vært og senest 22 år i PR-branchen, siden 2016 som adm. direktør for Lead Agency.
Public affairs-bureauet skriver i indbydelsen:
"Efter mere end 40 år i medie- og kommunikationsbranchen har Søren Kaster givet karrierens sidste direktørstafet videre. Nu banker et tredje kapitel på døren. Og det skal fejres! I den anledning vil vi gerne invitere til et brag af en reception, der sender Søren Kaster godt og kærligt videre til hans tredje kapitel. Samtidig vil der også være mulighed for at hilse på vores nye adm. direktør Marianne Hjaltelin".
Bureauet ønsker tilmelding senest 20. oktober 2022.