• DANMARK OG EU
  • MAGTFORDELING
  • UDVIDELSE
  • MILJØ
  • LIGESTILLING
  • SUNDHED
  • ØKOLOGI
  • FATTIGE
  • SOCIAL TURISME
  • KRISEBEKÆMPELSE
  • BUDGET
  • LOBBYISME
  • SOCIAL DUMPING
  • RETSFORBEHOLD
  • FLYGTNINGE
  • UDENRIGSPOLITIK
  • PATENTDOMSTOL
  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: EU blev skabt i sin grundform i kølvandet på Anden Verdenskrig med det formål at styrke økonomisk samarbejde mellem landene og dermed gøre det mindre attraktivt at bekrige sine naboer. Kerneelementet i EU er i dag det indre marked, der er baseret på ideen om fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser over grænser. Siden det indre marked blev vedtaget i 1986, er der blevet tilføjet en lang række politikområder til samarbejdet som den fælles mønt, et udvidet retssamarbejde og en fælles udenrigstjeneste.

    For: Mange tilhængere lægger vægt på, at Danmark har stor økonomisk og indflydelsesmæssig fordel af at være en del af EU. De peger på, at Danmark vil blive hægtet af den europæiske økonomi og miste medbestemmelse over den politiske udvikling i Europa, hvis vi står uden for EU. Desuden argumenteres der med, at EU har bevist sig som et fredsprojekt og har holdt stabiliteten mellem nationer med en lang tradition for at bekrige hinanden.

    Imod: Mange kritikere mener, at de fælles regler presser den danske velfærdsmodel og gør det svært at opretholde eksisterende standarder. Desuden påpeges det, at EU-medlemskabet går ud over Danmarks selvstændighed og mulighed for at træffe egne beslutninger. Mange taler for en anden tilknytning til EU i lighed med den, som for eksempel Island og Norge har. De står udenfor, men har stadig adgang til det indre marked.

    Det er grundlæggende en fordel, at Danmark er med i EU

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Siden grundstenene til EU blev lagt i 1951, har samarbejdet udvidet sig til flere og flere områder fra regler for handel til fælles politik på områder som sundhed, miljø og udenrigspolitik. Siden 1992 har det såkaldte nærhedsprincip været indskrevet i traktaterne. Det fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan. Alligevel er der en voksende diskussion i visse lande om, hvorvidt der er blevet overført for meget magt til EU. EU-Kommissionen har selv anerkendt, at detailreguleringen i nogle tilfælde er gået for langt. Derfor har kommissionsformand José Manuel Barroso erklæret, at EU skal være bedre til at være ”stor på de store ting, og lille på de små ting”.

    For: Støtter mener, at EU blander sig i for mange ting, som med større fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

    Imod: Dem, der er imod, frygter, at en udvanding af princippet om, at EU-regler gælder for alle, vil føre til en opløsning af det indre marked og stride imod hele grundtanken ved samarbejdet: nemlig at det er forpligtende for alle.

    Flere opgaver skal flyttes til Folketinget fra EU

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Tyrkiet søgte om optagelse i EU i 1987 og fik status som officiel kandidat til EU-medlemskab i 2005. Siden har forhandlingerne været præget af, at Tyrkiet ikke har levet op til EU’s optagelseskriterier blandt andet i forhold til demokratiske rettigheder. Tyrkiets forhandlinger har samtidig åbnet diskussionen om, hvor stor Unionen skal være, og hvilke lande der kan blive medlem. Flere europæiske stats- og regeringsledere har ytret ønske om nationale folkeafstemninger om det tyrkiske medlemskab.

    For: Tilhængere af Tyrkiets optagelse lægger vægt på, at Tyrkiets medlemskab er en sikkerhedspolitisk gevinst for Europa, særligt i forhold til Mellemøsten. Dertil anser tilhængere Europas grundlag som mangfoldigt med plads til et væld af religiøse og politiske identiteter. Andre tilhængere anser tyrkisk medlemskab for en mulighed for at gøre EU mindre centraliseret og mindre stærk.

    Imod: Kritikere af et tyrkisk medlemskab anser det muslimske Tyrkiet for at være uforeneligt med det kristne Europa. Dertil anses et tyrkisk medlemskab som en trussel mod EU’s effektivitet og sammenhængskraft.

    Tyrkiet skal med i EU, hvis landet lever op til optagelseskriterierne

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: I EU’s miljø- og klimapolitik har man siden 70’erne arbejdet med et ”forureneren betaler”-princip, der placerer miljøansvaret på dem, der forurener. For at fremme udviklingen af for eksempel vedvarende energi, genbrug, affaldshåndtering og energieffektivitet diskuteres det, om de regler skal skærpes yderligere. En af måderne, man kan gøre det på, er ved at gøre det besværligt for virksomheder at forurene enten ved strikse regler, dyre bøder, eller afgifter på affald og udslip. Eller for eksempel ved at hæve kvoteprisen for, hvad det koster at udlede CO2.

    For: Tilhængerne af at gøre det dyrere at forurene lægger vægt på, at det er en effektiv måde at tvinge private virksomheder til at omstille sig i en miljørigtig retning. Samtidig kan de bidrage til den offentlige økonomi igennem bøder eller afgifter og skubbe på udviklingen af renere teknologi. Dertil argumenterer de for, at fælles regler forhindrer lande og virksomheder i at konkurrere mod hinanden ved at sænke miljøstandarder i det, der populært kaldes et kapløb mod bunden.

    Imod: Kritikere lægger vægt på, at skrappere regler vil gå ud over den europæiske økonomi ved for eksempel at øge transportudgifter og ved at skade samfundsmæssigt vigtige virksomheder med ressourcekrævende produktion som aluminiumudvinding eller plastindustri. Desuden vil det svække EU’s konkurrenceevne over for lande uden for Unionen, som ikke skal leve op til lige så skrappe krav. Det skaber frygt for, at for stramme regler vil tvinge virksomheder ud af EU.

    EU skal gøre det dyrere at forurene for at fremme grøn teknologi

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Kun 16,6 procent af bestyrelsespladserne i børsnoterede EU-virksomheder var i 2013 besat af kvinder. EU-Kommissionen presser på for at forbedre den statistik og har lanceret et forslag, der pålægger de børsnoterede selskaber at afrapportere om de tiltag, de tager for at nå op på mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn. Der foregår dog samtidig en stor diskussion om, hvorvidt EU skal indføre reelle kvoter i bestyrelseslokalerne.

    For: Tilhængerne lægger vægt på, at kvoter er en effektiv måde at kæmpe for ligestilling og kvinders indflydelse i erhvervslivet. Det vil tvinge virksomhederne til at invitere dygtige folk, som hidtil er blevet overset ind i bestyrelserne.

    Imod: Kritikere frygter, at de bedst kvalificerede kandidater ikke bliver valgt, hvis det er kvoter, der skal afgøre bestyrelsernes sammensætning. Det skal ikke være køn, men kvalifikationer, der er afgørende. Konsekvensen kan blive ringere ydeevne i bestyrelserne.

    EU skal arbejde for kvindekvoter i toppen af erhvervslivet

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: EU har for nyligt gennemført et direktiv, der strammer op på de fælles regler for tobak, herunder krav om større advarselsskilte på cigaretpakker, forbud mod tilsætning af smagsstoffer og betegnelser som ”light”, ”naturlig” og ”økologisk", et minimumsantal cigaretter pr. pakke med mere. Forbud mod rygning og indtagelse af alkohol på offentlige steder eller promillegrænser i trafikken er op til national lovgivning.

    For: Tilhængere ønsker bedre folkesundhed ved at begrænse livsstilssygdomme forårsaget af rygning og alkoholindtagelse gennem strammere lovgivning. Der er både helbredsmæssige og samfundsøkonomiske fordele. Derfor ser de gerne, at der gøres mere fra EU-side.

    Imod: Kritikere lægger vægt på den personlige frihed til at vælge at ryge eller indtage alkohol. Det skal være op til den enkelte at håndtere sit eget forbrug. Samtidig argumenterer mange imod, at sådanne beslutninger skal træffes på EU-plan.

    EU skal gøre mere for at forebygge sundhedsproblemer forårsaget af rygning og alkohol

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: EU prioriterer allerede økologisk landbrug med midler fra EU’s landbrugsstøtte. Der findes desuden planer om at hjælpe med at udbrede økologi yderligere igennem ny lovgivning. I dag er det kun lidt over fem procent af det europæiske landbrugsareal, som bliver brugt til økologisk dyrkning, og der er store forskelle i udbredelsen mellem landene.

    For: Tilhængere lægger vægt på, at strengere lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet, og at markedskræfterne ikke nødvendigvis er nok til at drive økologi og bæredygtighed frem. Derfor vil det være fornuftigt af EU at vedtage initiativer, der fremmer økologien.

    Imod: Kritikere mener, at markedskræfterne og efterspørgslen sagtens kan styrke økologien, og at EU-prioritering af økologi kan betyde højere priser, konkurrenceforvridning og lav effektivitet i landbruget.

    EU skal styrke økologisk landbrug, så udviklingen ikke kun styres af markedskræfterne

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Efter en særlig hård vinter midt i 80’erne besluttede EU at uddele mad fra sine overskudslagre til EU’s fattigste. Siden har EU støttet fødevarehjælp til EU’s trængende for beløb, der sidste år nåede op på næsten 4 mia. kr. En ny udgave af ordningen, der udvider fødevarehjælpen til også at omfatte tøj og skolematerialer til børn, er lige blevet vedtaget. Samlet set omkring 120 mio. EU-borgere lever i dag i risiko for fattigdom.

    For: Tilhængere af mere EU-hjælp til fattige argumenterer for, at EU har et ansvar for at afhjælpe det akutte sociale behov hos EU’s fattige, og at det bedst kan løses i fællesskab og fra EU’s budget.

    Imod: Kritikere mener, at den slags støtte ikke er en holdbar vej ud af fattigdom. Det er vigtigere med en langsigtet indsats med fokus på vækst og arbejdspladser. Desuden er der mange lande, der modsætter sig EU-indblanding, fordi socialpolitik er et område, som medlemsstaterne selv er ansvarlige for.

    EU skal gøre mere for at støtte Europas fattige - eksempelvis med fødevarehjælp

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: EU-borgere har ret til at flytte til et andet EU-land for enten at arbejde, studere eller som pensionister. Grundreglen er, at borgere, som kommer fra et EU-land til et andet, skal kunne forsøge sig selv. Enten gennem arbejde eller ved hjælp af pension eller studiemidler. EU-borgere, som kommer til Danmark for at arbejde, og som betaler skat i Danmark, har ret til de velfærdsydelser, som gælder for danskere. Det forhold, at EU-borgere kan komme til Danmark for at arbejde og derefter har adgang til danske velfærdsydelser, har ført til en debat om, hvorvidt der er risiko for, at EU-borgere vil forsøge at udnytte og misbruge de danske ordninger. I debatten bruges begrebet ”velfærdsturisme” ofte med henvisning til personer, som kunne mistænkes for at ville søge til Danmark med det primære formål at få adgang til danske velfærdsydelser. Diskussionen om dette fænomen er ikke ny, men opstod sammen med reglerne for fri bevægelighed i EU’s indre marked, der blev vedtaget i Fællesakten i 1986. Debatten har fået ny vind i kølvandet på udvidelsen af Unionen med en række øst- og centraleuropæiske lande, ikke mindst i lyset af den økonomiske krise, der har ramt mange europæiske lande hårdt. Det har ledt til en heftig diskussion om, hvorvidt landene skal have lov til at begrænse adgangen til nationale ydelser.

    For: Tilhængerne af en begrænsning af adgangen til sociale ydelser peger på de potentielle omkostninger for danske skatteydere ved øget indvandring fra andre EU-lande. Andre frygter, at resultatet bliver, at sociale ydelser ikke blot bliver beskåret for andre EU-borgere, men også for danskere.

    Imod: Kritikere vurderer, at begrænsninger for EU-borgere vil skade tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft og dermed den danske økonomi. Desuden argumenterer de for, at det vil skabe en udvanding af den fri bevægelighed, hvis landene får mulighed for at begrænse adgangen til sociale ydelser. Derudover påpeges det, at der ikke er ordentligt belæg for, at social turisme er et problem for landenes statskasser. Og at danskere, som arbejder i andre EU-lande, vil risikere at få begrænset deres velfærdsydelser i de lande, hvis Danmark indfører den slags begrænsninger herhjemme.

    Andre EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som SU, børnepenge og dagpenge skal begrænses

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Siden finanskrisen i 2008 udløste en økonomisk krise i Europa, har størstedelen af EU’s medlemslande forsøgt at håndtere lavkonjunkturen ved blandt andet at skære betydeligt ned på de offentlige budgetter. Besparelserne har mødt kritik især fra venstrefløjen, hvor man har argumenteret for, at det er vigtigere at sætte gang i væksten med flere offentlige investeringer i for eksempel infrastruktur, forskning og uddannelse. EU er blevet beskyldt for at tvinge medlemslandene ind på en sparekurs ved at holde fast i de fælles regler for særligt eurolandene om at holde de offentlige underskud nede.

    For: Tilhængere af besparelser argumenterer for, at offentlige investeringer er for stor en udgift, da pengene skal lånes i udlandet, og effekterne af investeringerne ikke er garanteret.

    Imod: Kritikere lægger vægt på, at investeringerne vil skabe arbejdspladser, forbedre landets konkurrenceevne og genskabe momentum i landets økonomi. Desuden lægges der vægt på de sociale omkostninger, der følger med nedskæringerne, som går ud over velfærdsydelser, sundhedsvæsenet og andre offentlige udgifter.

    Offentlige besparelser er et bedre middel end offentlige investeringer til at bekæmpe den økonomiske krise i medlemslandene

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: EU-budgettet finansieres for en stor andel af medlemslandene, der årligt hver skyder omkring 1 procent af deres bruttonationalprodukt ind i samarbejdet. Ved hver budgetforhandling i EU opstår en besværlig kamp imellem medlemslandene om, hvem der giver mest eller mindst, og hvem der skal have rabat. EU-kommissionen og Europa-Parlamentet har flere gange luftet ideen om, at EU-budgettet i højere grad skal udgøres af EU’s egne indtægter igennem fælles skatter eller afgifter for at lette forhandlingerne. Det gælder allerede i dag til en vis grad, hvor for eksempel momsindtægter og toldafgifter går til EU-kasserne. Nogle taler for at udvide det med for eksempel en skat på finansielle transaktioner eller forureningsafgifter på flytrafik.

    For: Tilhængere mener, at det vil gavne EU at få flere egne indtægter til at finansiere Unionen, så EU-aktiviteterne ikke skal være lige så afhængige af, hvorvidt EU-landene er villige til at punge ud. Samtidig håber man, at bidragene til EU’s budget vil blive fordelt mere ligeligt imellem medlemsstaterne, især hvis det indebærer en afskaffelse af systemet med nationale rabatter, som kun gives til nogle lande. Desuden slipper medlemslandene for at afsætte så stor en andel af det nationale budget til EU, hvis det finansieres via andre midler.

    Imod: Kritikere af EU-indtægterne er bange for, at dette vil være et skridt mod en EU-superstat, der har magt over eget budget. Samtidig frygter de at miste kontrollen med, hvor meget EU vil opkræve ved hjælp af de nye skatter.

    EU skal kunne opkræve egne skatter og afgifter, for eksempel finansskat eller flyafgift

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Der findes anslået 3000 repræsentationer i Bruxelles for civilsamfundsorganisationer, lande uden for EU, fagforeninger, større virksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at påvirke lovgivningen i EU. Der findes et register, hvor lobbyister kan lade sig registrere, så offentligheden kender til lobbyvirksomheden, men det er ikke obligatorisk. Det har været diskuteret længe på EU-plan, om at deltagelse i registret skal være et krav for at kunne mødes med EU-politikere i Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.

    For: Tilhængerne argumenterer for, at et register vil forhindre lyssky påvirkning af EU’s magthavere og skabe gennemsigtighed omkring, hvem der forsøger at påvirke hvem.

    Imod: modstandere af obligatorisk registrering betragter det som en vigtig del af demokratiet, at enhver borger har let adgang til politikerne. EU-politikere er afhængige af råd og viden fra lobbyisterne, der repræsenterer alle segmenter i befolkningen, og derfor skal det ikke gøres besværligt for dem at kontakte deres politiske repræsentanter.

    Der skal indføres obligatorisk registrering af lobbyister i EU

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Udstationerede arbejdstagere fra andre EU-lande må gerne arbejde uden for de gældende overenskomster i Danmark, så længe de overholder alle regler for arbejdsmiljø, betaling af sociale afgifter, skat, moms med mere. For at undgå, at danske virksomheder hyrer udenlandske underleverandører, som ikke lever op til reglerne, diskuteres muligheden for at indføre såkaldt kædeansvar. Det betyder, at et firma hæfter for sin udenlandske underleverandør, hvis han for eksempel underbetaler eller misbruger sine medarbejdere, stikker af fra skatter eller bøder med mere.

    For: Tilhængere argumenterer for, at kædeansvar vil få virksomheder til at vælge underleverandører med omhu, når de er ansvarlige for at sørge for, at de ansatte arbejder under de ordentlige forhold.

    Imod: Modstandere af kædeansvar frygter, at det vil give virksomhederne ekstra byrder at skulle kontrollere deres underleverandører og dermed gå ud over konkurrenceevnen.

    EU skal indføre kædeansvar, så virksomheder også står til ansvar for, om deres leverandører overholder aftaler om løn mm

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Et af Danmarks fire forbehold gælder samarbejdet på retsområdet. Når det handler om regler for asyl, flygtninge og civilret har Danmark således ingen indflydelse på EU-lovgivningen, men binder sig heller ikke til den. Siden Lissabon-traktatens ikrafttrædelse er det danske retsforbeholds betydning vokset i omfang, fordi mere magt over retspolitikken er flyttet over på EU-niveau. Danmark står således i dag uden for over 100 forskellige stykker EU-lov på området. Danmark har forhandlet sig til en ny aftale, hvor vi i stedet for at stå uden for al lovgivning på området vil få lov til at vælge fra gang til gang, om vi vil være med i de enkelte lovtiltag. Det kræver dog et ja ved en folkeafstemning, hvis det skal træde i kraft.

    For: Tilhængere af forbeholdet argumenterer for, at det er vigtigt, at Danmark selv kan lovgive på retsområdet, ikke mindst i forhold til flygtninge- og indvandrerområdet, hvor ting som 24-års-reglen og tilknytningskravet kan komme til at kollidere med fuld dansk deltagelse i det retlige samarbejde. Der argumenteres også med, at Danmark har mulighed for at tilslutte sig dele af EU-samarbejdet via såkaldte parallelaftaler. De gives dog meget sjældent.

    Imod: Modstandere af forbeholdet peger på, at Danmark har sværere ved at bekæmpe organiseret kriminalitet som terror, narko-, våben- og menneskesmugling på tværs af grænserne. Lissabon-traktatens stærkere retlige samarbejde har betydet, at Danmark nu bliver smidt ud af dele af samarbejdet, vi hidtil har været med i, hver gang der vedtages nye regler på området. Derfor står Danmark for eksempel til at blive udelukket fra det fælles politisamarbejde i Europol ganske snart.

    Det er en gevinst for Danmark at stå uden for EU's fælles retspolitik

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Dublin-forordningen, som Danmark har været omfattet af siden 2006, bestemmer, at flygtninge, der kommer til EU, skal søge asyl i den medlemsstat, som de er ankommet til. Det betyder, at særligt lande i Sydeuropa berøres voldsomt, da det er her, flygtninge fra for eksempel Mellemøsten og Afrika ankommer. De sydeuropæiske lande har med støtte fra Europa-Parlamentet anmodet om en ny ordning, der fordeler asylsøgerne mere jævnt i EU.

    For: Tilhængere af større dansk ansvar for flygtninge i EU argumenterer for, at sydeuropæiske lande som for eksempel Grækenland er overbelastede. Det medfører kritisable forhold for flygtningene. Danmark vil kunne være med til at afhjælpe nogle af de problemer.

    Imod: Kritikere mener, at Danmark allerede modtager nok flygtninge, og at det danske asylsystem ikke bør belastes yderligere. Danmark skal ikke have ansvar for situationen andre steder i Europa.

    Danmark skal påtage sig et større ansvar for at modtage flygtninge, der kommer til EU

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Med Lissabon-traktaten i 2009 indførtes Den Fælles Udenrigstjeneste, et slags europæisk udenrigsministerium, ledet af en fælles europæisk udenrigsrepræsentant, der lige nu hedder Catherine Ashton. Denne udenrigstjeneste repræsenterer EU i omverdenen, for eksempel som mægler i fredsforhandlinger og internationale konflikter, som EU’s diplomatiske talerør i internationale sammenhænge, i internationale missioner og via de fælles EU-delegationer, der repræsenterer EU i tredjelande. Selvom Ashton både repræsenterer EU’s medlemslande og Kommissionen, har udenrigstjenesten begrænset indflydelse, da medlemslandenes egne udenrigsministerier ofte har en anden officiel udenrigspolitisk dagsorden. Danmark står uden for EU’s militære operationer (for eksempel i Bosnien og Congo) på grund af vores forsvarsforbehold.

    For: Tilhængere af at arbejde for en stærkere EU-udenrigstjeneste argumenterer for, at Danmark som et lille land med fem millioner indbyggere står stærkere, hvis EU med 500 millioner taler på vores vegne. Desuden er der besparelser at hente ved for eksempel at lade EU overtage noget af det arbejde, som danske ambassader og konsulater i dag udfører.

    Imod: Kritikere mener, at det er et tab af suverænitet at overlade mere indflydelse over udenrigspolitikken til EU, og at Danmark er bedst tjent med at varetage den selv. Andre mener, at det vil kræve for store ressourcer at påvirke hele EU-udenrigstjenesten i en retning, som Danmark kan være tilfreds med.

    Danmark skal overlade mere af udenrigspolitikken til EU

  • OM SPØRGSMÅLET

    INFO: Formålet med et samarbejde om patenter er at gøre det lettere og billigere for virksomheder at søge om patent. I stedet for at søge om patent i alle lande skal man således blot søge patent i ét. Med samarbejdet følger også en domstol, der skal udrede konflikter om patenter. Ved overdragelse af ansvar fra en dansk myndighed til en europæisk på dette område er det bestemt i grundloven, at overdragelsen skal til folkeafstemning, hvis ikke 150 folketingsmedlemmer (cirka 5/6-dele af Folketinget) godkender forslaget. Enhedslisten og Dansk folkeparti er imod. Patentdomstolen er et mellemstatsligt samarbejde og derfor teknisk set ikke en del af EU-samarbejdet. Europa-Parlamentet har ingen indflydelse på Patentdomstolen.

    For: Tilhængere lægger vægt på den økonomiske fordel for Danmark ved at lette vejen til patenter i Europa. Det kan blandt andet sikre flere arbejdspladser i Danmark, vurderes det, ligesom det kan sikre virksomhederne, at sager kan føres på dansk i Danmark, og at der vil være danske dommere til at tolke patentretten.

    Imod: Modstandere frygter blandt andet, at en fælles patentdomstol vil øge uligheden imellem store og små virksomheder på de små virksomheders bekostning og udhule danske patenter. Andre frygter, at det vil flytte stolpen for, hvad man overhovedet kan tage patent på i dag. Det gælder for eksempel softwarepatenter, der er forbudt i Danmark i dag, som nogle frygter gradvist vil blive tilladt. Derudover påpeges det, at det står danske virksomheder frit for at tegne enhedspatenter, uanset om Danmark er med i domstolen eller ej.

    Danmark skal være med i en fælles EU-patentdomstol