Karen Melchior


Fakta

Alder
38 år
Beskæftigelse
Offentligt ansat
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Opstillet i
2014

Læs mere

karenmelchior.eu
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Derfor stiller jeg op

Potentialet i EU skal frigøres og det samfund, som vi ønsker for Danmark, og de krav, som vi stiller til os selv og til hinanden. Det skal vi også kæmpe for i EU. Meget kan gøres indenfor de eksisterende rammer og meget kan forbedres. Fremfor at kræve flere kompetencer vil jeg sørge for et bedre EU. Fokus skal være på de områder, hvor Europa Parlamentet har indflydelse og kan gøre en forskel.

Politiske mærkesager

EU skal sikre en bæredygtig fremtid for alle
Europa er nøglen til at forandre verden. Som verdens største marked kan vi stille krav frem mod en bæredygtig fremtid gennem handelsaftaler og produktkrav. EU støtte skal knyttes til resultater på grøn omstilling i medlemslandene, og hjælpe fattige regioner til en grøn fremtid og jobs. Flere klimakrav i handelsaftaler og investeringer. Flere og hurtigere tog på tværs af Europa.

Et åbent og frit internet til gavn for hele samfundet
Tech-giganterne ser stort på vores privatliv og demokrati. Teknologien skal arbejde for os som samfund og som individer - ikke omvendt. Vi lever over nettet og vores rettigheder skal beskyttes online. Europa skal komme helt i front på innovation. Det kræver et frit internet. Jeg vil være en stemme for det åbne og frie internet til gavn for alle.

Europa er et værdifællesskab - ikke kun fællesmarked
EU er et bolværk for vores demokrati og rettigheder. Velfærden i Danmark, med en lille åben økonomi, er afhængig af et stærkt og fælles Europa. EU gør livet nemmere, hvilket Brexit tydeligt viser. Vi skal have et trygt og demokratisk Europa med fri bevægelighed uden bøvl. Beskyttelse af grundlæggende rettigheder og liberalt demokrati i alle EU’s medlemslande.

CV

Brændende europæisk engagement og erfaring fra frivillighed, studier og arbejde. Jeg kender EU’s systemets styrker og svagheder, men er blevet overbevist om, at EU er den bedste platform og redskab for Danmark for en bæredygtig verden. Et bredspektret politiske engagement gør det muligt for mig at se flere løsninger og sikre et lokalt, nationalt og europæisk samarbejde på vores fælles udfordringer
1

DANMARK OG EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har en række EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Danmark er stærkere i EU. EU gør livet for borgere og virksomheder nemmere, hvilket det kaos som forberedelserne til Brexit tydeligt viser. Velfærden i en lille åben økonomi, som den danske, er afhængig af et stærkt og fælles Europa. Det fælles marked, giver vores fælles standarder, giver sikre produkter og fødevarer, mens krav om fri konkurrence sikrer en fair pris.

2

ARBEJDSMARKED

Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU skal begrænses

Information om spørgsmålet

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af de grundlæggende principper i EU. Det betyder, at man som EU-borger som udgangspunkt har ret til at søge arbejde i et andet EU-land, arbejde uden arbejdstilladelse og bo i et andet EU-land, mens man arbejder. Derudover har man ret til at blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til arbejde, arbejdsvilkår og skattefordele.


Uenig

Det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed sikrer økonomisk vækst i Danmark, og derfor skal det ikke begrænses.

Enig

De danske arbejdsvilkår kan blive presset, hvis andre EU-borgere kommer til Danmark og accepterer ringere vilkår. Der er risiko for velfærdsturisme, hvor udenlandske EU-borgere tager til Danmark, fordi satserne for sociale ydelser er høje.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Den fri bevægelighed for mennesker sikrer, at EU ikke kun er for virksomheder, men borgere. Landene skal få systemerne til at tale sammen, så du som borger ikke kommer i klemme. Det gælder både din sikkerhed på arbejdspladsen, at du ikke bliver snydt for din løn, ferie, barsel, og at du ikke står uden rettigheder når du vender hjem, eller mister dit job. Udover friheden for den enkelte, så er det en god forretning for medlemslandene, som til gengæld har pligt til at sikre os mod ulovlig udnyttelse.

3

MILJØ OG KLIMA

Medlemslandene skal udfase olie, gas og kul tidligere end 2050

Information om spørgsmålet

Europa-Kommissionen kom i 2018 med sin langsigtede klimastrategi, der sætter retningen for EU’s klimaindsats frem mod 2050. Her lægges der op til at gøre EU klimaneutral i 2050. Kommissionens udspil skal nu drøftes mellem EU’s medlemslande, Europa-Parlamentet og den bredere offentlighed i løbet af 2019.


Uenig

Det skal være op til medlemslandene selv at beslutte, hvor hurtigt de vil og kan udfase brugen af olie, gas og kul.

Enig

Hvis der skal gøres noget ved klimaudfordringerne, skal EU hurtigst muligt udfase olie, gas og kul og i stedet kun bruge vedvarende energi. Hvis det skal nytte noget, er tiltagene nødt til at ske på europæisk plan.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Vi er i fuld gang med at tabe klimakampen, men vi er også ved at vinde den med ungdommens strejker, der får selv de sorteste politikere til at blive grønne. Vi har ikke tid til at vente til 2050 med at udfase kul, olie og gas. Europa skal gå forrest i den grønne omstilling og i klimakampen. Vi skal investere langt mere i klimaløsninger og forskning end i dag.

4

MIGRATION

EU skal forebygge migration fra afrikanske lande ved at øge den økonomiske støtte

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, om EU skal sende flere penge til det afrikanske kontinent for at støtte indsatser, der blandt andet skal forebygge migration til og fra Afrika. EU har i 2015 etableret en Trustfond for Afrika, hvor man har udbetalt over tre milliarder euro. Fonden har til formål at bekæmpe årsager til migration ved at støtte den økonomiske udvikling i landene og forbedre håndteringen af migranter i transit- og oprindelseslande.


Uenig

EU skal ikke betale flere penge til det afrikanske kontinent, end EU gør i dag. Samtidig kan det være svært at måle, om den økonomiske indsats rent faktisk virker.

Enig

Der er behov for at øge den økonomiske støtte for at fremme den økonomiske udvikling og forebygge migrationen fra det afrikanske kontinent til Europa.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Vi skal støtte demokratier, ikke bare give bistand til økonomier. Det skal ske gennem handelsaftaler partnerskaber med de afrikanske lande og regionale samarbejder. Her skal migration være med. Det giver mulighed for et reelt samarbejde med oprindelseslandene om, at bekæmpe ulovlig migration - og mulighed for kvalificeret arbejdskraft til EU. Løsningen for at forhindre ulovlig migration er lovlig migration.

5

GRÆNSEKONTROL

Der skal bruges flere penge på kontrol ved EU's ydre grænser

Information om spørgsmålet

Kontrollen af EU’s ydre grænse koordineres af EU’s grænseagentur, Frontex. Frontex har ikke selv operationelle beføjelser, men hjælper medlemsstaterne med at koordinere deres operationelle samarbejde med det formål at styrke sikkerheden ved EU’s ydre grænse. EU’s ledere besluttede i 2018 at styrke Frontex’ rolle, og på den baggrund foreslog EU-Kommissionen at øge antallet af ansatte til 10.000 senest i 2020.


Uenig

Der er ikke behov for flere penge til kontrol, da der bliver brugt rigeligt med ressourcer i forvejen. Medlemslandene har selv en forpligtigelse til at sikre deres grænser.

Enig

Der er behov for at styrke kontrollen af EU’s ydre grænser, så der kan være åbne grænser mellem landene i Europa.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

I stedet for at spilde politiet og forsvarets tid ved den dansk-tyske grænse, bør vi prioritere Europas fælles ydre grænse i syd og øst. I dag bruger Danmark over 10 gange så mange grænsevagter ved Vadehavet, som vi bidrager med ved Middelhavet. Det giver ingen mening og derfor skal vi prioritere vores midler, så vi støtter op om EU's ydre grænse. På den vis, skal vi investere massivt i Europas fælles ydre grænse.

6

FORSVAR OG SIKKERHED

EU-landene skal samarbejde mere på militær- og forsvarsområdet

Information om spørgsmålet

Der er i dag samarbejde mellem EU-landene på militær- og forsvarsområdet med for eksempel fælles fredsbevarende missioner. EU har netop udvidet deres samarbejde med det såkaldte permanent strukturerede samarbejde (PESCO), hvor man vil etablere en europæisk forsvarsfond, tilskynde til investering i forsvarsindustrien og styrke det indre forsvarsmarked. EU-landene brugte i 2015 cirka 200 milliarder euro, hvilket gør det til verdens næststørste militære budget efter USA.


Uenig

EU er ikke et militært samarbejde, men skabt som et fredsprojekt. Det skal være op til medlemslandene selv at bestemme over forsvarspolitikken.

Enig

På grund af udviklingen rundt i verden – med fremkomsten af nye trusler – er det nødvendigt, at EU øger samarbejdet på militær- og forsvarsområdet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Dansk forsvar skal kunne samarbejde med europæiske kolleger. Danmarks forsvarsforbehold hæmmer vores udbytte af fællesskabet. Danmark skal være fuldt ud med i internationalt engagement på flest mulige niveauer. Det er det mest favorabelt for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der skal ikke være tale om at lave en EU hær, men at sikre bedre og tættere samarbejde.

7

MIGRATION

Flygtninge skal fordeles ligeligt mellem EU's medlemslande

Information om spørgsmålet

EU’s regler betyder, at flygtninge skal søge om asyl i det første land, de kommer til. Det er ofte Italien, Grækenland eller Spanien. Man har i EU diskuteret, om man skal fordele flygtninge mere ligeligt mellem medlemslandene for at sikre, at alle medlemslande deler ansvaret for asylansøgere. Danmark har et retsforbehold, som gør, at vi ikke selv er en del af beslutningen på flygtningeområdet. Danmark er dog nødt til at acceptere regler, hvis man fortsat vil have en parallelaftale om at deltage i det såkaldte Dublin-system, der er grundpillen i det europæiske asylsamarbejde.


Uenig

EU-lande skal ikke tvinges til at tage imod flygtninge, hvis deres nationale parlamenter siger fra. Andre mener, at flygtninge ikke skal omfordeles, men sendes hjem til deres hjemlande eller lejre i nærområder.

Enig

Der er behov for fælles og mere solidariske løsninger, hvor alle medlemslandene deler ansvaret. Det er ikke rimeligt, at få lande skal tage størstedelen af flygtningene.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Vi skal tage et fælles ansvar. Landene, der ligger i udkanten af EU,skal ikke stå alene på grund af geografiske tilfældigheder. Det er vigtigt at sikre anstændige forhold for flygtningene, samtidigt med at vi bekæmper menneskesmuglere og international kriminalitet. Det skal være slut med, at nogle få lande løfter en opgave, der burde være fælles og at menneskesmuglere udnytter mennesker på flugt.

8

SOCIAL

EU-borgere skal kunne modtage dagpenge efter kun en måned med tilknytning til det danske arbejdsmarked

Information om spørgsmålet

EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og det rumænske formandskab for EU-Rådet blev i marts enige om, at EU-borgere skulle have adgang til danske dagpenge efter én måneds opsparing i en dansk a-kasse. Tidligere har det krævet tre måneders opsparing. Forslaget blev dog senere forkastet af EU-Rådet, der består af de 28 medlemslande. Det er nu op til det rumænske EU-formandskab at lave et nyt forslag til en aftale.


Uenig

Det sætter velfærdsstaten under pres, hvis udenlandske EU-borgere hurtigere får adgang til danske dagpenge. EU skal ikke blande sig i reglerne for, hvem der skal have adgang til danske dagpenge.

Enig

Social beskyttelse skal gælde alle EU-borgere. Det er også positivt for danskere bosiddende i et andet EU-land, at de hurtigere kan få adgang til dagpenge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Du skal have været tilmeldt dagpenge hjemme mindst 11 måneder, hvis du skal kunne tilmelde dig en a-kasse i Danmark når man flytter hertil. Vi skal have ret til social sikring også når vi tager arbejde i et andet EU land. Du skal ikke stilles dårligere fordi du har betalt ind til social sikring i et andet land. Du skal ikke risikere at stå med ingenting hvis du tager et job og mister det i et andet land. Det er det som EU skal: få landenes systemer til at tale sammen til gavn for borgerne. Så du som borger ikke skal bære risikoen for systemer, som ikke taler sammen. I Danmark er du dårligere stillet hos A-kasse og jobcenter, hvis du søger job i et EU land fremfor Danmark. Det giver ikke mening.

9

GRÆNSEKONTROL

Danmark skal udtræde af Schengen-samarbejdet og indføre permanent grænsekontrol

Information om spørgsmålet

Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Danmark har siden januar 2016 haft indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det har Danmark kunnet gøre med udgangspunkt i reglerne for Schengen-grænserne, som tillader midlertidig grænsekontrol af hensyn til den interne sikkerhed og faren for, at terrorister krydser den danske grænse.


Uenig

Schengen-samarbejdet sikrer, at EU-borgere kan bevæge sig frit mellem EU’s medlemslande. Der skal ikke være permanent grænsekontrol, da det er for dyrt og ikke giver mere sikkerhed.

Enig

Danmark skal selv kunne bestemme over sine egne grænser og skal kunne indføre permanent grænsekontrol, så Danmark selv kan styre, hvem der kommer ind i landet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Danske grænsebomme fjerner nødvendige ressourcer fra rigtigt politiarbejde, mens de hårdkogte kriminelle stadig finder vej ind i Danmark. De lader sig kun stoppe af et effektivt politisamarbejde på tværs af EU og stærk fælles kontrol ved EU's ydre grænser. Derfor skal vi væk med retsforbeholdet, så dansk politi kan samarbejde med resten af Europa. Det er vejen frem for vores tryghed og sikkerhed.

10

MILJØ OG KLIMA

Der skal indføres en klimaafgift på flyrejser inden for EU

Information om spørgsmålet

Klimapolitik er en delt kompetence mellem EU og medlemslandene, og det diskuteres, om der skal indføres en afgift på flytransport, der er den mest klimabelastende transportform. Tyskland og Sverige er blandt de lande, der allerede har indført nationale afgifter på flytransport. Luftfart i EU er fritaget for moms- og brændstofafgifter modsat tog- og vejtransport.


Uenig

En klimafgift vil gøre det dyrere at rejse med fly. En afgift på flyrejser løser ikke de klimaudfordringer, som verden står overfor. EU skal heller ikke opkræve skatter og afgifter, og der skal ikke laves lovgivning, der indskrænker borgernes frihed.

Enig

En klimaafgift vil kunne kompensere for den CO2, som flyselskaberne udleder. Det vil også gøre det mere attraktivt at forske i og udvikle bæredygtigt biobrændstof. En klimaafgift kan også medvirke til færre flyrejser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Mens alle andre typer transport betaler grønne afgifter går fly fri. Selvfølgelig skal fly også betale for CO2, så flyselskaber og -producenterne får incitament til at investere i mere brændstoføkonomiske fly og omlægge til biobrændsel. Afgiften skal gå til CO2 reduktion som fx. skov, og senere skal halvdelen tilbage til flyindustrien hvis pengene bruges til mere bæredygtig udvikling af fly.

11

ØKONOMI

Der skal være en mindstesats for selskabsskat i EU

Information om spørgsmålet

Selskabsskat er en skat, som virksomheder skal betale af profitten af deres forretninger. I dag fastsættes satserne for selskabsstaten af de nationale myndigheder og varierer derfor fra land til land. I Danmark er satsen for selskabsskat på 22 procent, mens den eksempelvis i Ungarn er på 10,8 procent. Hvis der skal være en fælles mindstesats for selskabsskatten, skal det besluttes enstemmigt blandt medlemslandene.


Uenig

EU skal ikke bestemme over dansk skattepolitik. Skattesatserne skal de enkelte medlemslande selv beslutte. Andre mener, at det er godt for mindre lande, at de kan konkurrere på selskabsskatten.

Enig

Der er behov for en fælles mindstesats for selskabsskatten, så EU’s lande ikke underbyder hinanden på selskabsskatten for at tiltrække investeringer og virksomheder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Det vigtigste er at undgå omgåelse, men ligesom vi har en mindstesats på moms, så er det rimeligt, at vi har det på selskabsskat. På baggrund af oplysninger fra whistleblowere, har Margrethe Vestager kunnet slået ned på store selskaber, der har fået særlige skattefordele på bekostning af resten af samfundet og i uretfærdig konkurrence med andre EU-lande. Det går ikke, at de store multinationale selskaber kan undgå at betale skat, mens lokale virksomheder bliver udkonkurreret. På europæisk plan skal vi sikre, at også det store multinationale løfter deres del af byrden.

12

MILJØ OG KLIMA

Det skal være forbudt at dyrke genmodificerede afgrøder (GMO) i EU

Information om spørgsmålet

Genmodificerede afgrøder betyder, at de er blevet gensplejset. For eksempel kan man ændre en kartoffel, så den bliver mere resistent over for sygdomme eller ukrudtsmidler. I årtusinder har man ændret og forbedret fødevarer, men med GMO kan man tage skridtet videre og gensplejse afgrøder, som ikke ville kunne splejses naturligt. I dag er reglerne i EU meget stramme, og det er svært at få godkendt nye afgrøder.


Uenig

Det skal være lovligt at dyrke genmodificerede afgrøder, hvis man vil fremtidssikre landbruget. Derudover kan det også give afgrøder, der er bedre rustet mod sygdom og klimaforandringer.

Enig

Det skal være forbudt at dyrke genmodificerede afgrøder af moralske og miljømæssige hensyn. Man bør være forsigtig med at arbejde med GMO af hensyn til den økologiske og biodynamiske produktion.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Genmodiciferede afgrøder kan sikre, at vi får udviklet salt- og tørkeresistente afgrøder, og at vi kan have en bredere variation af afgrøder, som kan sikre os mod sygdomme blandt afgrøder, der slår hele fødevareproduktionen i stykker. GMO er ikke kun Monsanto, men kan være med til at redde afgrøder i en stadig varmere verden. Til gengæld skal vi ikke acceptere patenter på naturligt forekommende planter eller at landmænd bindes til bestemte afgrøder.

13

ØKONOMI

EU skal lave regler, der sikrer, at tech-virksomheder som Facebook, Google og Apple betaler skat i de EU-lande, hvor de tjener penge

Information om spørgsmålet

Man diskuterer i EU, om store tech-virksomheder som Facebook, Google og Apple skal tvinges til at betale mere i skat. Virksomhederne kan i dag undgå det ved at flytte deres overskud til lande med mere gunstige skattevilkår, både inden for og uden for EU. Europa-Kommissionen har derfor foreslået, at man skal beskatte virksomhederne af deres omsætning i de enkelte lande.


Uenig

Skat er et nationalt anliggende og skal opkræves ligeligt for alle virksomheder og lande. En særbeskatning af tech-virksomheder kan opfattes som en straftold og skabe en konflikt med USA. En skat på tech-virksomheder kan spredes til andre sektorer, som også vil kunne ramme europæiske virksomheder uden for EU.

Enig

Tech-virksomheder tjener mange penge på verdensplan og bør derfor også bidrage i de lande, hvor de tjener deres penge. Tech-virksomheder skal ligesom andre typer af virksomheder og borgere bidrage til samfundet og fællesskabet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Alle virksomheder bør betale skat i de lande, hvor de tjener penge. Det gælder særligt overfor tech-virksomhederne, da deres produktion ikke er fysisk, men kan foregå fra ét sted og dække hele verden. Det bør der tages hensyn til, når man vurderer, hvor der skal betales skat. EU bør have et tættere samarbejde på skat og alle former for skatteomgåelse bør vi i fællesskab slå hårdt ned på.

14

FORSVAR OG SIKKERHED

Forsvarsforbeholdet skal afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt ud i EU's militære samarbejde

Information om spørgsmålet

Danmark har i dag et forbehold over for EU-samarbejdet på forsvarsområdet. Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer og i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter. Det danske forsvarsforbehold blokerer imidlertid ikke for, at der udvikles et stadigt tættere forsvarssamarbejde mellem de øvrige EU-lande.


Uenig

Danmark deltager i forvejen i et internationalt militært forsvarssamarbejde i Nato. Danmark skal ikke afgive mere suverænitet til EU ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Andre mener også, at Danmark skal beholde forbeholdet, da de ikke ser EU som et militært samarbejde, men som et fredsprojekt.

Enig

Verdenssituationen gør, at Danmark bør afskaffe forsvarsforbeholdet og deltage tættere i et militært samarbejde med EU-landene. Afskaffelsen af forbeholdet kan også styrke dansk økonomi, da man kan spare penge på indkøb af militært udstyr gennem EU.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Dansk forsvar skal kunne samarbejde med europæiske kolleger. At sikre fred i verden kræver at tænke det civile og militære sammen - både vores diplomati, udviklingspolitisk og militær. Det er Danmark rigtig god til og derfor skal vi også kunne deltage i både det civile, og det militære, også når det foregår i EU. Et fuldt internationalt engagement på flest mulige niveauer er mest favorabelt for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

15

DANMARK OG EU

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Information om spørgsmålet

Danmark har i dag et forbehold over for euroen, som betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen som valuta. Et flertal af danskerne stemte i 2000 nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen. Selvom Danmark ikke har indført euroen, deltager Danmark dog stadigvæk i andre dele af eurosamarbejdet. Eksempelvis følger kronens kurs euroens kurs.


Uenig

Hvis Danmark deltager i euroen, mister vi vores egne muligheder for at føre penge- og finanspolitik. Danmark skal indordne sig for mange målsætninger, som eurolandene bestemmer.

Enig

Danmark vil undgå udsving i valutakursen, hvis man indfører euroen. Derudover vil det være lettere at sammenligne priser i Danmark med andre eurolande. Danmark vil få indflydelse på den økonomiske udvikling i EU.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Danmark har en lille og åben økonomi, som er afhængig af vores naboer. Derfor har vi brug for en fastkurspolitik og derfor kan vi ligeså godt få alle fordelene. Konstruktionen omkring euroen trænger til en revision, som er en vigtig politisk debat, men det ændrer ikke på, at Danmark vil stå stærkere, hvis vi var med i euroen.

16

SOCIAL

Det er positivt, at EU har vedtaget minimum 2 måneders øremærket barsel til mænd

Information om spørgsmålet

Europa-Parlamentet og EU-medlemslandene vedtog i januar 2019, at der skal øremærkes to måneders barsel til fædre og medmødre. De nuværende danske regler siger, at fædre og medmødre har ret til 2 ugers forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen. Derudover har forældrene 32 uger, som de frit kan fordele mellem sig.


Uenig

Det er negativt, at EU blander sig i danske barselrettigheder, da det er et nationalt anliggende. Øremærket barsel vil også kunne gribe ind i forældrenes individuelle frihed til at fordele barsel mellem sig.

Enig

Det er positivt, at EU har vedtaget ændringerne, da det vil skabe bedre ligestilling på arbejdsmarkedet. Der er stadig stor forskel på, hvor lang barsel, moderen og faderen tager, og øremærket barsel vil skabe øget ligestilling.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Barsel sikrer mulighed for at arbejde og have børn. Vi har endnu ikke ligestilling hverken på arbejdsmarkedet og i familien. En mere ligelig fordeling af barsel er centralt for at opnå dette. Udviklingen, selv i Danmark, går utilfredsstillende langsomt. Derfor har vi brug for at sikre mænds ret til barsel, og det kræver lovgivning ligesom, da vi sikrede kvinder barsel og ligeløn. Ligesom, da vi sikrede alle et loft over arbejdstiden i Europa.

17

TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR

EU skal bruge flere penge på at udbygge et europæisk jernbanenet

Information om spørgsmålet

EU afsætter i dag penge til udvikling af infrastrukturen. EU har blandt andet vedtaget en række jernbanepakker – den seneste jernbanepakke skal bryde med monopoldannelsen på nationale jernbanenet. Der er stor forskel på jernbanenettene på tværs af EU’s medlemslande; nogle har veludviklede jernbanenet og effektive togtjenester, mens andre har aldrende infrastruktur og ringe servicekvalitet.


Uenig

Det er en national opgave at stå for transport og infrastruktur. EU skal ikke bruge penge på at udbygge et europæisk jernbanenet.

Enig

Der skal investeres flere penge i europæisk infrastruktur, som vil kunne forbinde de europæiske lande bedre og forkorte rejsetiden. Togtransport er en klimavenlig transportform, som vil være til gavn for klima og miljø.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Jernbanenettet har været underfinansieret i årevis. Der har desuden ikke været stillet tilstrækkelige krav om at åbne markederne på tværs af Europa. Vi skal have jernbaneselskaberne til at samarbejde med hinanden til fordel for kunderne fremfor at de får lov til at modarbejde hinanden og et fælles europæisk jernbanenet og billet-marked. Vi skal have vendt udviklingen ved at stille forbrugervenlige krav, krav om nattog og investere mere i hurtige, elektriske tog. Desuden skal vi normalisere flybranchen, så der bliver en fair konkurrence mellem tog og fly.

18

ØKONOMI

EU skal vedtage regler, der tvinger medlemslandene til at indføre skat på køb og salg af aktier og obligationer

Information om spørgsmålet

Man har i EU gennem flere år diskuteret, om der skal indføres en skat på finansielle transaktioner. En finansiel transaktion omfatter handel med eksempelvis aktier og obligationer mellem banker og andre finansielle institutioner. Spørgsmålet har splittet EU-landene, som ikke har kunnet nå til enighed. Beslutninger om skat vedtages enstemmigt i EU.


Uenig

En skat på aktier og obligationer kommer til at ramme almindelige borgere og folk, der sparer op til deres egen pension. Samtidig vil den ramme investeringerne i erhvervslivet og stille de europæiske pengeinstitutter dårligere i den globale konkurrence.

Enig

En skat på aktier og obligationer vil give penge til EU-landenes budgetter og kan være med til at adfærdsregulere de finansielle markeder. Det skal ikke være attraktivt at spekulere på højfrekvente handler.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Der er for mange køb og salg af aktier og obligationer, som ikke handler om at ville eje en del af selskabet eller investere men i korttidsspekulation og skatteundgåelse. Derfor er der behov for en europæisk transaktionsskat.

19

SOCIAL

Danske børnepenge, der udbetales til EU-borgere, skal tilpasses indkomstniveauet i det land, hvor børnene bor

Information om spørgsmålet

I dag har EU-borgere, der bor, arbejder og betaler skat i et andet EU-land, ret til de samme sociale ydelser og bidrag som landets egne medborgere. Også selvom der kan være forskel på de enkelte medlemslandes leveomkostningsniveau. Flere lande mener, at andre EU-borgere udnytter deres goder. I Østrig har regeringen derfor indført nye regler i strid med EU, som betyder, at EU-borgere, der arbejder i landet, får mindre i børnetilskud, hvis deres børn bor i et EU-land med lavere leveomkostninger.


Uenig

Når arbejdstagere fra andre EU-lande bidrager med at indbetale til det danske velfærdssystem, skal de også kunne forvente de samme ydelser. Man kan ikke diskriminere EU-borgere på baggrund af deres nationalitet, så nogle kan få mere i børnepenge end andre.

Enig

Det presser den danske velfærdsstat og økonomi, hvis der udbetales børnepenge til udenlandske EU-borgere på et dansk satsniveau. Når børnene ikke bor i Danmark, har de ikke brug for samme sats som familier bosiddende i Danmark.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Der skal ikke gøres forskel på EU-borgere på grund af deres nationalitet. Hvis børnepengene skal tilpasses, skal den skat, som EU-borgerne betaler i Danmark også tilpasses? Ligesom på sundhedsområdet, kan vi se på, at staterne laver en udligning årligt, men du skal ikke som borger betale fuld skat og kun få tilpassede ydelser. EU skal få landenes systemer til at tale sammen til gavn for borgerne.

20

UDDANNELSE

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Information om spørgsmålet

I dag kan udenlandske EU-borgere få SU i Danmark, hvis de er taget til Danmark for primært at studere, men samtidig har lønnet beskæftigelse på mindst 10-12 timer ugentligt ved siden af studiet.


Uenig

Det skal ikke være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU. Udenlandske studerende beriger Danmark og bidrager til den danske samfundsøkonomi.

Enig

Der udbetales årligt mange penge i SU til studerende fra andre EU-lande. Der er en udgift for det danske samfund, da det ikke er garanteret, at de udenlandske studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse. Danmark skal ikke løfte andre EU-landes uddannelsesforpligtelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Der skal ikke gøres forskel på EU-borgere på grund af deres nationalitet. Jeg vil ikke acceptere diskrimination. Vi har brug for flere udenlandske studerende i Danmark, ikke færre. Det er en god forretning for Danmark, men vi skal have EU-landene til at udligne deres borgeres forbrug på de sociale ydelser hos andre lande. Desuden skal vi naturligvis kunne sikre tilbagebetaling af SU-lån.

21

DANMARK OG EU

Danmark skal tilslutte sig EU's Bankunion

Information om spørgsmålet

EU’s Bankunion er en EU-institution, som består af to elementer. Dels fører bankunionen fælles tilsyn med alle store europæiske banker, og dels ensarter den praksis for krisehåndtering af store og grænseoverskridende europæiske banker.


Uenig

Hvis Danmark tilslutter sig bankunionen, risikerer danske banker at blive tvangslukket af konkurrencehensyn og at skulle betale til krakelerende banker i EU. Bankunionen vil føre til, at de største banker bliver endnu større.

Enig

Hvis Danmark tilslutter sig bankunionen, vil det bidrage til finansiel stabilitet og fremme konkurrencen på det danske bankmarked. Det vil styrke bankerne, hvis de kommer i problemer. Danmark vil i højere grad kunne påvirke udviklingen af fælleseuropæiske regler, standarder og praksis, hvis de tilslutter sig bankunionen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karen mener:

Danmark skal med i bankunionen. Bankers forretningsområder er grænseoverskridende, og kræver derfor et grænseoverskridende tilsyn. Dansk deltagelse sikrer også, at vi er en del af det fælles bolværk imod en gentagelse af finanskrisen, og at tab dækkes af en fælles fond opbygget af bidrag fra bankerne, så skatteyderne ikke ender med regningen.

Hvor enig er du med Karen Melchior?

Svar på 21 spørgsmål og få svaret.

Tag testen