Mette Bock


Fakta

Alder
61 år
Beskæftigelse
Minister
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

Twitter
Facebook

Derfor stiller jeg op

EU står ved et skæbnevalg. I en usikker tid med Brexit, Trump, migration og klimaudfordringer skal EU reformeres. Stærkere på det grænseoverskridende, svagere på alt det, landene selv kan beslutte. Vi skal sikre fred, frihed og frihandel, der fører til sikkerhed og velstand. Migration og klima.Men barsel, adgang til velfærd mv. er nationale anliggender. Skelner vi ikke mister vi borgernes tillid.

Politiske mærkesager

Frihandel
EU har verdens største og stærkeste indre marked for frihandel del. Det har skabt enorm økonomisk fremgang på der europæiske kontinent og været med til at skabe fred og frihed. Det indre marked og den frie bevægelighed skal udvikles yderligere og vi skal indgå frihandelsaftaler med flere. Handel mellem mennesker og virksomheder har skabt fremgang og fred gennem hele historien.

Migration
De ydre grænser skal lukkes. Asylbehandling skal finde sted uden for Europa, så mennesker ikke forsøger at transportere sig med livet som indsats. Der skal investeres massivt i udviklingen af økonomi og vækst inde afrikanske lande, så grunden til migration fortager sig. Befolkningstilvæksten er truende og det er på høje tid at sætte ind med “Marschallhjælp” og yderligere hjælp i nærområderne.

Klima
Liberal Alliance foreslår, at EUs investering i forskning, innovation og udvikling af rene teknologier otte-dobles. Vi løser ikke klimaudfordringerne med følelser og flyafgifter - men ved at udvikle ren teknologi til biler, fly, produktion og boligopvarmning. På kort sigt skal EUs energiinfrastruktur bringes på plads og der skal investeres i isolation af boliger. Vi skal tro på fremtiden!

CV

Mette er cand.scient.pol. og mag.art. i filosofi. Hun har været direktør for Muskelsvindfonden, chefredaktør på JydskeVestkysten og programdirektør i DR. I 2006 udnævnt til årets erhvervskvinde. Bestrider adskillige tillidshverv og er formand for Grænseforeningen. Bor i Horsens med sin mand Hans Jørn ­­– og har tre voksne børn og seks børnebørn.
1

DANMARK OG EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har en række EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

I en globaliseret verden kan vi slet ikke undvære EU, der har været stærkt medvirkende til at sikre både fred, frihed of frihandel. Kul- og stålunionen, der blev EUs forløber, skulle på ruinerne af 2. Verdenskrig sikre kontrol med våbenproduktion og dermed fred og frihed i Europa. Den blev dermed samtidig forløberen for det indre markeds udvikling, der er en klar fordel for både Danmark og resten af EU.

2

ARBEJDSMARKED

Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU skal begrænses

Information om spørgsmålet

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af de grundlæggende principper i EU. Det betyder, at man som EU-borger som udgangspunkt har ret til at søge arbejde i et andet EU-land, arbejde uden arbejdstilladelse og bo i et andet EU-land, mens man arbejder. Derudover har man ret til at blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til arbejde, arbejdsvilkår og skattefordele.


Uenig

Det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed sikrer økonomisk vækst i Danmark, og derfor skal det ikke begrænses.

Enig

De danske arbejdsvilkår kan blive presset, hvis andre EU-borgere kommer til Danmark og accepterer ringere vilkår. Der er risiko for velfærdsturisme, hvor udenlandske EU-borgere tager til Danmark, fordi satserne for sociale ydelser er høje.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

EUs indre marked er en enorm succes. Hele EUs økonomiske udvikling og fremgang hviler på det indre marked, og her er den fri bevægelighed helt central. Næsten 600.000 danske arbejdspladser er knyttet til det indre marked. EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, bidrager desuden til danske skatteindtægter.

3

MILJØ OG KLIMA

Medlemslandene skal udfase olie, gas og kul tidligere end 2050

Information om spørgsmålet

Europa-Kommissionen kom i 2018 med sin langsigtede klimastrategi, der sætter retningen for EU’s klimaindsats frem mod 2050. Her lægges der op til at gøre EU klimaneutral i 2050. Kommissionens udspil skal nu drøftes mellem EU’s medlemslande, Europa-Parlamentet og den bredere offentlighed i løbet af 2019.


Uenig

Det skal være op til medlemslandene selv at beslutte, hvor hurtigt de vil og kan udfase brugen af olie, gas og kul.

Enig

Hvis der skal gøres noget ved klimaudfordringerne, skal EU hurtigst muligt udfase olie, gas og kul og i stedet kun bruge vedvarende energi. Hvis det skal nytte noget, er tiltagene nødt til at ske på europæisk plan.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Klimaforandringerne skal håndteres via udvikling af ny teknologi og nye energiformer. Vi er allerede godt på vej, og investerer vi massivt i forskning og ny teknologi, kan det være målet nås før tid. Men vejen hertil skal ske på en måde, der ikke hindrer udviklingen for de virksomheder, der sikrer både arbejdspladser og økonomisk råderum til at sikre velfærdssamfundets kerneydelser. Investeringer i fælles EU-infrastruktur på energiområdet er ligeledes vigtigt. Liberal Alliance har fremlagt en klimaplan, der bl.a. afsætter 3,7 milliarder årligt til klimainvesteringer, og tilsvarende skal EU investere massivt i de kommende år.

4

MIGRATION

EU skal forebygge migration fra afrikanske lande ved at øge den økonomiske støtte

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, om EU skal sende flere penge til det afrikanske kontinent for at støtte indsatser, der blandt andet skal forebygge migration til og fra Afrika. EU har i 2015 etableret en Trustfond for Afrika, hvor man har udbetalt over tre milliarder euro. Fonden har til formål at bekæmpe årsager til migration ved at støtte den økonomiske udvikling i landene og forbedre håndteringen af migranter i transit- og oprindelseslande.


Uenig

EU skal ikke betale flere penge til det afrikanske kontinent, end EU gør i dag. Samtidig kan det være svært at måle, om den økonomiske indsats rent faktisk virker.

Enig

Der er behov for at øge den økonomiske støtte for at fremme den økonomiske udvikling og forebygge migrationen fra det afrikanske kontinent til Europa.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

EU skal koncentrere hjælpen der, hvor den gør mest nytte for de mennesker, der har behov for hjælp. Det vil samtidig medvirke til at hindre, at migranter drager mod Europa. Desuden skal EU arbejde for mere frihandel, så de afrikanske lande selv får bedre muligheder for at skabe økonomisk udvikling.

5

GRÆNSEKONTROL

Der skal bruges flere penge på kontrol ved EU's ydre grænser

Information om spørgsmålet

Kontrollen af EU’s ydre grænse koordineres af EU’s grænseagentur, Frontex. Frontex har ikke selv operationelle beføjelser, men hjælper medlemsstaterne med at koordinere deres operationelle samarbejde med det formål at styrke sikkerheden ved EU’s ydre grænse. EU’s ledere besluttede i 2018 at styrke Frontex’ rolle, og på den baggrund foreslog EU-Kommissionen at øge antallet af ansatte til 10.000 senest i 2020.


Uenig

Der er ikke behov for flere penge til kontrol, da der bliver brugt rigeligt med ressourcer i forvejen. Medlemslandene har selv en forpligtigelse til at sikre deres grænser.

Enig

Der er behov for at styrke kontrollen af EU’s ydre grænser, så der kan være åbne grænser mellem landene i Europa.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

EU skal tage fælles ansvar for sikring af de ydre grænser. For hvis de ydre grænser ikke er sikret, kommer de indre grænser i EU til at lukke sig mere. Og det vil være et stort tilbageskridt. Både for varers og menneskers frie bevægelighed.

6

FORSVAR OG SIKKERHED

EU-landene skal samarbejde mere på militær- og forsvarsområdet

Information om spørgsmålet

Der er i dag samarbejde mellem EU-landene på militær- og forsvarsområdet med for eksempel fælles fredsbevarende missioner. EU har netop udvidet deres samarbejde med det såkaldte permanent strukturerede samarbejde (PESCO), hvor man vil etablere en europæisk forsvarsfond, tilskynde til investering i forsvarsindustrien og styrke det indre forsvarsmarked. EU-landene brugte i 2015 cirka 200 milliarder euro, hvilket gør det til verdens næststørste militære budget efter USA.


Uenig

EU er ikke et militært samarbejde, men skabt som et fredsprojekt. Det skal være op til medlemslandene selv at bestemme over forsvarspolitikken.

Enig

På grund af udviklingen rundt i verden – med fremkomsten af nye trusler – er det nødvendigt, at EU øger samarbejdet på militær- og forsvarsområdet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Ja, og af den grund skal forsvarsforbeholdet afskaffes. Der er behov for stærkere koordination, samarbejde og flere fælles investeringer. Men vi skal ikke have en fælles EU-hær. Det giver både økonomisk og forsvarspolitisk mening.

7

MIGRATION

Flygtninge skal fordeles ligeligt mellem EU's medlemslande

Information om spørgsmålet

EU’s regler betyder, at flygtninge skal søge om asyl i det første land, de kommer til. Det er ofte Italien, Grækenland eller Spanien. Man har i EU diskuteret, om man skal fordele flygtninge mere ligeligt mellem medlemslandene for at sikre, at alle medlemslande deler ansvaret for asylansøgere. Danmark har et retsforbehold, som gør, at vi ikke selv er en del af beslutningen på flygtningeområdet. Danmark er dog nødt til at acceptere regler, hvis man fortsat vil have en parallelaftale om at deltage i det såkaldte Dublin-system, der er grundpillen i det europæiske asylsamarbejde.


Uenig

EU-lande skal ikke tvinges til at tage imod flygtninge, hvis deres nationale parlamenter siger fra. Andre mener, at flygtninge ikke skal omfordeles, men sendes hjem til deres hjemlande eller lejre i nærområder.

Enig

Der er behov for fælles og mere solidariske løsninger, hvor alle medlemslandene deler ansvaret. Det er ikke rimeligt, at få lande skal tage størstedelen af flygtningene.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Vi skal have styr på både tilgang af flygtninge og migrationen, da befolkningstilvæksten i Afrika formentlig vil øge migrationspresset. Flygtninge skal i højere grad hjælpes i nærområderne og uddannelse, økonomisk udvikling og frihandel er det bedste værn mod fortsat migration.

8

SOCIAL

EU-borgere skal kunne modtage dagpenge efter kun en måned med tilknytning til det danske arbejdsmarked

Information om spørgsmålet

EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og det rumænske formandskab for EU-Rådet blev i marts enige om, at EU-borgere skulle have adgang til danske dagpenge efter én måneds opsparing i en dansk a-kasse. Tidligere har det krævet tre måneders opsparing. Forslaget blev dog senere forkastet af EU-Rådet, der består af de 28 medlemslande. Det er nu op til det rumænske EU-formandskab at lave et nyt forslag til en aftale.


Uenig

Det sætter velfærdsstaten under pres, hvis udenlandske EU-borgere hurtigere får adgang til danske dagpenge. EU skal ikke blande sig i reglerne for, hvem der skal have adgang til danske dagpenge.

Enig

Social beskyttelse skal gælde alle EU-borgere. Det er også positivt for danskere bosiddende i et andet EU-land, at de hurtigere kan få adgang til dagpenge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Fastsættelse af regler for adgang til velfærdsydelser skal være et nationalt anliggende. Det skaber bred folkelig modstand, når EU blander sig heri.

9

GRÆNSEKONTROL

Danmark skal udtræde af Schengen-samarbejdet og indføre permanent grænsekontrol

Information om spørgsmålet

Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Danmark har siden januar 2016 haft indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det har Danmark kunnet gøre med udgangspunkt i reglerne for Schengen-grænserne, som tillader midlertidig grænsekontrol af hensyn til den interne sikkerhed og faren for, at terrorister krydser den danske grænse.


Uenig

Schengen-samarbejdet sikrer, at EU-borgere kan bevæge sig frit mellem EU’s medlemslande. Der skal ikke være permanent grænsekontrol, da det er for dyrt og ikke giver mere sikkerhed.

Enig

Danmark skal selv kunne bestemme over sine egne grænser og skal kunne indføre permanent grænsekontrol, så Danmark selv kan styre, hvem der kommer ind i landet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Forlader Danmark Schengen-samarbejdet vil det have meget negative konsekvenser for Danmark, da samarbejdet udgør rammerne for det indre marked og den fri bevægelighed, som vi er helt afhængige af, hvis økonomien fortsat skal udvikle sig. EU er verdens største og stærkeste frihandelsområde. Det giver os en stærk position, både økonomisk og politisk, i verden, hvor Trump vender ryggen til EU og Kina rører på sig.

10

MILJØ OG KLIMA

Der skal indføres en klimaafgift på flyrejser inden for EU

Information om spørgsmålet

Klimapolitik er en delt kompetence mellem EU og medlemslandene, og det diskuteres, om der skal indføres en afgift på flytransport, der er den mest klimabelastende transportform. Tyskland og Sverige er blandt de lande, der allerede har indført nationale afgifter på flytransport. Luftfart i EU er fritaget for moms- og brændstofafgifter modsat tog- og vejtransport.


Uenig

En klimafgift vil gøre det dyrere at rejse med fly. En afgift på flyrejser løser ikke de klimaudfordringer, som verden står overfor. EU skal heller ikke opkræve skatter og afgifter, og der skal ikke laves lovgivning, der indskrænker borgernes frihed.

Enig

En klimaafgift vil kunne kompensere for den CO2, som flyselskaberne udleder. Det vil også gøre det mere attraktivt at forske i og udvikle bæredygtigt biobrændstof. En klimaafgift kan også medvirke til færre flyrejser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Det er ren symbolpolitik. Vi hverken kan ellers skal begrænse menneskers mulighed for at bevæge sig rundt i verden. Flyproducenter er allerede langt i udviklingen af mere bæredygtig flyteknologi, så problemet bliver løst. Også uden tilbageskridt for menneskers frihed til at bevæge sig.

11

ØKONOMI

Der skal være en mindstesats for selskabsskat i EU

Information om spørgsmålet

Selskabsskat er en skat, som virksomheder skal betale af profitten af deres forretninger. I dag fastsættes satserne for selskabsstaten af de nationale myndigheder og varierer derfor fra land til land. I Danmark er satsen for selskabsskat på 22 procent, mens den eksempelvis i Ungarn er på 10,8 procent. Hvis der skal være en fælles mindstesats for selskabsskatten, skal det besluttes enstemmigt blandt medlemslandene.


Uenig

EU skal ikke bestemme over dansk skattepolitik. Skattesatserne skal de enkelte medlemslande selv beslutte. Andre mener, at det er godt for mindre lande, at de kan konkurrere på selskabsskatten.

Enig

Der er behov for en fælles mindstesats for selskabsskatten, så EU’s lande ikke underbyder hinanden på selskabsskatten for at tiltrække investeringer og virksomheder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

EU skal ikke opkræve skatter eller fastsætte skatteregler. Det er nationalstaterne, der skal føre skattepolitik. Danmark er er lille land og en mindstesats for selskabskatten vil gøre Danmark og danske virksomheder mindre konkurrencedygtige.

12

MILJØ OG KLIMA

Det skal være forbudt at dyrke genmodificerede afgrøder (GMO) i EU

Information om spørgsmålet

Genmodificerede afgrøder betyder, at de er blevet gensplejset. For eksempel kan man ændre en kartoffel, så den bliver mere resistent over for sygdomme eller ukrudtsmidler. I årtusinder har man ændret og forbedret fødevarer, men med GMO kan man tage skridtet videre og gensplejse afgrøder, som ikke ville kunne splejses naturligt. I dag er reglerne i EU meget stramme, og det er svært at få godkendt nye afgrøder.


Uenig

Det skal være lovligt at dyrke genmodificerede afgrøder, hvis man vil fremtidssikre landbruget. Derudover kan det også give afgrøder, der er bedre rustet mod sygdom og klimaforandringer.

Enig

Det skal være forbudt at dyrke genmodificerede afgrøder af moralske og miljømæssige hensyn. Man bør være forsigtig med at arbejde med GMO af hensyn til den økologiske og biodynamiske produktion.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

GMO afgrøder kan øge udbyttet særligt i lande med klimaudfordringer. Vi skal derfor ikke udstede forbud, men i stedet investere i forskning for at skabe teknologispring, der kan mindske miljøbelastningen.

13

ØKONOMI

EU skal lave regler, der sikrer, at tech-virksomheder som Facebook, Google og Apple betaler skat i de EU-lande, hvor de tjener penge

Information om spørgsmålet

Man diskuterer i EU, om store tech-virksomheder som Facebook, Google og Apple skal tvinges til at betale mere i skat. Virksomhederne kan i dag undgå det ved at flytte deres overskud til lande med mere gunstige skattevilkår, både inden for og uden for EU. Europa-Kommissionen har derfor foreslået, at man skal beskatte virksomhederne af deres omsætning i de enkelte lande.


Uenig

Skat er et nationalt anliggende og skal opkræves ligeligt for alle virksomheder og lande. En særbeskatning af tech-virksomheder kan opfattes som en straftold og skabe en konflikt med USA. En skat på tech-virksomheder kan spredes til andre sektorer, som også vil kunne ramme europæiske virksomheder uden for EU.

Enig

Tech-virksomheder tjener mange penge på verdensplan og bør derfor også bidrage i de lande, hvor de tjener deres penge. Tech-virksomheder skal ligesom andre typer af virksomheder og borgere bidrage til samfundet og fællesskabet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Eventuel regulering af de nye globale tjenester skal håndteres globalt, f.eks i OECD-regi, ellers risikerer vi, at USA og andre lande indfører lignende skatter på danske og europæiske virksomheder.

14

FORSVAR OG SIKKERHED

Forsvarsforbeholdet skal afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt ud i EU's militære samarbejde

Information om spørgsmålet

Danmark har i dag et forbehold over for EU-samarbejdet på forsvarsområdet. Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer og i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter. Det danske forsvarsforbehold blokerer imidlertid ikke for, at der udvikles et stadigt tættere forsvarssamarbejde mellem de øvrige EU-lande.


Uenig

Danmark deltager i forvejen i et internationalt militært forsvarssamarbejde i Nato. Danmark skal ikke afgive mere suverænitet til EU ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Andre mener også, at Danmark skal beholde forbeholdet, da de ikke ser EU som et militært samarbejde, men som et fredsprojekt.

Enig

Verdenssituationen gør, at Danmark bør afskaffe forsvarsforbeholdet og deltage tættere i et militært samarbejde med EU-landene. Afskaffelsen af forbeholdet kan også styrke dansk økonomi, da man kan spare penge på indkøb af militært udstyr gennem EU.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Som verden har udviklet sig de seneste år, er tiden kommet til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Vi skal i EU samarbejde om fælles missioner og strategiske investeringer. Det indebærer ikke, at vi skal have en fælles hær. NATO er fortsat en vigtig alliance for os at være medlem af. Der er mange forhold, der peger indretning af destabilisering, så vi skal styrke forsvarssamarbejdet i EU, ligesom vi skal være et engageret medlem af NATO.

15

DANMARK OG EU

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Information om spørgsmålet

Danmark har i dag et forbehold over for euroen, som betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen som valuta. Et flertal af danskerne stemte i 2000 nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen. Selvom Danmark ikke har indført euroen, deltager Danmark dog stadigvæk i andre dele af eurosamarbejdet. Eksempelvis følger kronens kurs euroens kurs.


Uenig

Hvis Danmark deltager i euroen, mister vi vores egne muligheder for at føre penge- og finanspolitik. Danmark skal indordne sig for mange målsætninger, som eurolandene bestemmer.

Enig

Danmark vil undgå udsving i valutakursen, hvis man indfører euroen. Derudover vil det være lettere at sammenligne priser i Danmark med andre eurolande. Danmark vil få indflydelse på den økonomiske udvikling i EU.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Nej, en afskaffelse af euro-forbeholdet vil være uansvarligt. Vi skal ikke indgå valutasamarbejde med gældsramte lande som Grækenland.

16

SOCIAL

Det er positivt, at EU har vedtaget minimum 2 måneders øremærket barsel til mænd

Information om spørgsmålet

Europa-Parlamentet og EU-medlemslandene vedtog i januar 2019, at der skal øremærkes to måneders barsel til fædre og medmødre. De nuværende danske regler siger, at fædre og medmødre har ret til 2 ugers forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen. Derudover har forældrene 32 uger, som de frit kan fordele mellem sig.


Uenig

Det er negativt, at EU blander sig i danske barselrettigheder, da det er et nationalt anliggende. Øremærket barsel vil også kunne gribe ind i forældrenes individuelle frihed til at fordele barsel mellem sig.

Enig

Det er positivt, at EU har vedtaget ændringerne, da det vil skabe bedre ligestilling på arbejdsmarkedet. Der er stadig stor forskel på, hvor lang barsel, moderen og faderen tager, og øremærket barsel vil skabe øget ligestilling.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Det er et eksempel på, hvordan man får borgere til at ryste på hovedet af EU og dermed øge den generelle skepsis. Spørgsmål om reglerne for barsel er en diskussion medlemslandene selv må håndtere. Det aktuelle forslag vil betyde indskrænkning i danske familiers frihed, da kvoten øremærket til mænd vil gå tabt, hvis familien ikke vil eller kan anvende den.

17

TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR

EU skal bruge flere penge på at udbygge et europæisk jernbanenet

Information om spørgsmålet

EU afsætter i dag penge til udvikling af infrastrukturen. EU har blandt andet vedtaget en række jernbanepakker – den seneste jernbanepakke skal bryde med monopoldannelsen på nationale jernbanenet. Der er stor forskel på jernbanenettene på tværs af EU’s medlemslande; nogle har veludviklede jernbanenet og effektive togtjenester, mens andre har aldrende infrastruktur og ringe servicekvalitet.


Uenig

Det er en national opgave at stå for transport og infrastruktur. EU skal ikke bruge penge på at udbygge et europæisk jernbanenet.

Enig

Der skal investeres flere penge i europæisk infrastruktur, som vil kunne forbinde de europæiske lande bedre og forkorte rejsetiden. Togtransport er en klimavenlig transportform, som vil være til gavn for klima og miljø.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

LA støtter det internationale samarbejde for at sikre mobilitet. Men vejen frem er større markedsbasering, også for jernbanenet.

18

ØKONOMI

EU skal vedtage regler, der tvinger medlemslandene til at indføre skat på køb og salg af aktier og obligationer

Information om spørgsmålet

Man har i EU gennem flere år diskuteret, om der skal indføres en skat på finansielle transaktioner. En finansiel transaktion omfatter handel med eksempelvis aktier og obligationer mellem banker og andre finansielle institutioner. Spørgsmålet har splittet EU-landene, som ikke har kunnet nå til enighed. Beslutninger om skat vedtages enstemmigt i EU.


Uenig

En skat på aktier og obligationer kommer til at ramme almindelige borgere og folk, der sparer op til deres egen pension. Samtidig vil den ramme investeringerne i erhvervslivet og stille de europæiske pengeinstitutter dårligere i den globale konkurrence.

Enig

En skat på aktier og obligationer vil give penge til EU-landenes budgetter og kan være med til at adfærdsregulere de finansielle markeder. Det skal ikke være attraktivt at spekulere på højfrekvente handler.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Det er nationalstaterne, der skal føre skattepolitik. Vi skal ikke have fælles EU-skatter.

19

SOCIAL

Danske børnepenge, der udbetales til EU-borgere, skal tilpasses indkomstniveauet i det land, hvor børnene bor

Information om spørgsmålet

I dag har EU-borgere, der bor, arbejder og betaler skat i et andet EU-land, ret til de samme sociale ydelser og bidrag som landets egne medborgere. Også selvom der kan være forskel på de enkelte medlemslandes leveomkostningsniveau. Flere lande mener, at andre EU-borgere udnytter deres goder. I Østrig har regeringen derfor indført nye regler i strid med EU, som betyder, at EU-borgere, der arbejder i landet, får mindre i børnetilskud, hvis deres børn bor i et EU-land med lavere leveomkostninger.


Uenig

Når arbejdstagere fra andre EU-lande bidrager med at indbetale til det danske velfærdssystem, skal de også kunne forvente de samme ydelser. Man kan ikke diskriminere EU-borgere på baggrund af deres nationalitet, så nogle kan få mere i børnepenge end andre.

Enig

Det presser den danske velfærdsstat og økonomi, hvis der udbetales børnepenge til udenlandske EU-borgere på et dansk satsniveau. Når børnene ikke bor i Danmark, har de ikke brug for samme sats som familier bosiddende i Danmark.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Den vandrende arbejdskraft er en stor gevinst for dansk økonomi. Og arbejdskraftens fri bevægelighed skal sires. Men adgangen til velfærdsydelser skal være et nationalt anliggende. Indekseret adgang til børnepenge, så niveauet svarer til leveomkostningerne i der pågældende land, kunne imidlertid være en vej frem.

20

UDDANNELSE

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Information om spørgsmålet

I dag kan udenlandske EU-borgere få SU i Danmark, hvis de er taget til Danmark for primært at studere, men samtidig har lønnet beskæftigelse på mindst 10-12 timer ugentligt ved siden af studiet.


Uenig

Det skal ikke være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU. Udenlandske studerende beriger Danmark og bidrager til den danske samfundsøkonomi.

Enig

Der udbetales årligt mange penge i SU til studerende fra andre EU-lande. Der er en udgift for det danske samfund, da det ikke er garanteret, at de udenlandske studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse. Danmark skal ikke løfte andre EU-landes uddannelsesforpligtelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Vi vil gerne have udenlandske studerende i Danmark. Men det har vist sig meget vanskeligt at inddrive gæld fra udenlandske studerende. Muligheden for at opnå dansk SU skal betinges af, at der udvikles systemer, så eventuel gæld kan inddrives. I 2017 var der misligeholdte lån for 155 millioner fra studerende fra andre EU-lande. Det er uholdbart.

21

DANMARK OG EU

Danmark skal tilslutte sig EU's Bankunion

Information om spørgsmålet

EU’s Bankunion er en EU-institution, som består af to elementer. Dels fører bankunionen fælles tilsyn med alle store europæiske banker, og dels ensarter den praksis for krisehåndtering af store og grænseoverskridende europæiske banker.


Uenig

Hvis Danmark tilslutter sig bankunionen, risikerer danske banker at blive tvangslukket af konkurrencehensyn og at skulle betale til krakelerende banker i EU. Bankunionen vil føre til, at de største banker bliver endnu større.

Enig

Hvis Danmark tilslutter sig bankunionen, vil det bidrage til finansiel stabilitet og fremme konkurrencen på det danske bankmarked. Det vil styrke bankerne, hvis de kommer i problemer. Danmark vil i højere grad kunne påvirke udviklingen af fælleseuropæiske regler, standarder og praksis, hvis de tilslutter sig bankunionen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mette mener:

Regeringen har nedsat et udvalg under ledelse af Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet, der skal undersøge grundlaget, herunder fordele og ulemper ved en eventuel dansk deltagelse. Danmark bør afvente udfaldet af denne undersøgelse før vi tager tager endeligt stilling.

Hvor enig er du med Mette Bock?

Svar på 21 spørgsmål og få svaret.

Tag testen