Vil du istedet tage kandidattesten for folketingsvalget 2019? Klik her

Charlotte Nørgaard

Om mig

Som førtidspensioneret lærer er jeg ”en af de 800.000", hvilket betyder at jeg gennem egne oplevelser har fået indsigt i, hvordan "systemet" virker. Desværre er der rigtigt mange steder at løbe panden mod muren. Engang var DK et land med et sikkerhedsnet til at gribe borgere, der fik brug for hjælp. I dag er nettet så hullet, at mange ryger helt igennem. Der må prioriteres anderledes. Den prioritering vil jeg gerne være med til at foretage.

Fakta

Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Beskæftigelse
Udenfor arbejdsmarkedet
Alder
53 år
Mit største politiske forbillede
Min mormor

Mere information

Twitter
Facebook

Dansk mærkesag

Handicappolitik
Handicapområdet er et af de steder, der har betalt hårdest gennem de seneste mange år. Både økonomisk - f.eks. ved voldsomme besparelser og øget brugerbetaling og holdningsmæssigt, hvor flere og flere føler sig presset af udviklingen mod mere egoisme og mindre solidaritet. De mange reformer de senere år har medført øget ulighed for sygdomsramte og mennesker med handicap.

EU-mærkesag

Mindre EU
EU er en del af problemet i kampen mod social dumping og øget ulighed. Modsat ja-partiernes løfter, blander EU sig mere og mere i finanspolitikken, på velfærdsområdet og i arbejdsmarkedsforhold, hvor konsekvensen er mindre demokrati, asociale nedskæringer og social dumping. Det skal stoppes.

Lokal mærkesag

Kollektiv trafik
Den kollektive trafik skal opprioriteres, så man også som borger uden bil kan komme rundt i regionen.

1

UDDANNELSE

Efter folkeskolereformen får eleverne for lange skoledage

Information om spørgsmålet

Skoledagen er blevet længere for alle elever, efter folkeskolereformen trådte i kraft. Fra børnehaveklasse til 3. klasse skal eleverne nu gå i skole 30 timer om ugen. For eleverne fra 4. til 6. klasse er skoleugen nu på 33 timer. Og de ældste elever fra 7. til 9. klasse skal i dag gå i skole 35 timer om ugen. 


For

Kritikere af skolereformen mener, at en længere skoledag betyder, at eleverne får mindre tid til at dyrke deres egne fritidsaktiviteter, være sammen med familien eller gå i SFO og fritidsklub. Derudover mener kritikerne, at en længere skoledag ikke nødvendigvis er lig med bedre undervisning, da lærerne har fået mindre tid til forberedelse.

Imod

Tilhængere af en længere skoledag mener, at mere undervisning giver et højere fagligt niveau. Med reformen blev der bl.a. indført flere timer i dansk og matematik, og engelsk er blevet obligatorisk fra 1. klasse. Derudover skal eleverne bevæge sig hver dag. Flere timer giver samtidig plads til nye undervisningsformer, hvor virksomheder og frivillige også kan deltage.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

I dag er der en tendens til, at børn uddannes til konkurrencesamfundet og skal passe ind i bestemte kasser. Læreplaner og nationale tests, elevplaner og strukturerede aktiviteter styrer en stor del af børnenes dag. Ikke alle passer ind i de kasser, der let opbygges, hvorfor det er vigtigt at bevare børns ret til fritid og fri leg. Børn har brug for miljøskift fra klasseværelse til SFO, fodboldklub eller en skovtur – især er det vigtigt for de børn, der ikke har det bedst i et klasseværelse, men som til gengæld kan profitere andre steder. Dertil kommer børn med, der er særligt sensitive eller har handikap, som gør, at de ikke magter at være omgivet af larm og mange mennesker i for mange timer. Når den lange skoledag indeholder tilbud om en lektiecafe med uddannet personale, kan den dog være til fordel for de elever, der ikke har mulighed for at hente hjælp til lektierne i hjemmet.

2

FAMILIE

En længere periode af barselsorloven skal være øremærket til faderen

Information om spørgsmålet

Fædre har i dag et krav på to ugers barsel efter fødslen, den såkaldte fædrebarsel. Til moderen er der øremærket barsel i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Derefter kan mor og far selv vælge, hvordan de vil fordele 32 ugers barsel.


For

Mænd tager generelt langt mindre af den fælles barsel end kvinder. Derfor mener tilhængere af øremærket barsel til mænd, at der er behov at lovgive på området. Børn har godt af at være mere sammen med faderen, og det er lettere for faderen at få mere barsel på sin arbejdsplads, hvis det er et retskrav.

Imod

Kritikere af øremærket barsel mener, at når man lovgiver om øremærket barsel til mænd, mister den enkelte familie retten til at indrette barselsforløbet, som familien selv ønsker det. I sidste ende kan det betyde, at forældrene har mindre barsel sammenlagt, hvis manden ikke bruger sin øremærkede barsel.  

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Øremærket barsel til faderen er et vigtigt skridt i kampen for øget ligestilling. Øremærket barsel giver barnet ret til tid og til et tæt forhold til begge sine forældre. Samtidig betyder øremærket barsel, at mænd vil få nemmere ved at bede om barsel på jobbet, fordi det vil være en selvfølge. Kvinder omkring de 30 vil ikke i samme grad som nu have et handikap ved ansættelsessamtaler, når barsel fordeles på begge køn. Derudover vil det betyde at kvinderne økonomisk vil få en bedre placering i resten af livet, da hun ellers oplever økonomisk efterslæb i f.eks. pensionsindbetaling ved at være længst tid væk fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at ny lovgivning tager højde for, at kan være flere familietyper, som f.eks. at der er to mødre.

3

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

Hvert år dør 13.000 mennesker af rygningsrelaterede sygdomme – det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Rygning slår derfor langt flere danskere ihjel end andre af de dødelige livsstilsfaktorer som fedme, alkohol og fysisk inaktivitet. Den sociale ulighed i danskernes sundhed skyldes især rygning.


For

Forebyggelseseksperter anser afgifter som et af de mest effektive redskaber til at mindske rygning. Et andet argument er, at færre rygere vil spare samfundet for store udgifter og øge den meget lave danske levealder.

Imod

Modstandere af højere afgifter fremhæver, at der allerede er afgift på cigaretter. Øges afgiften yderligere, er der fare for øget grænsehandel. Et andet argument er, at det er et personligt valg, om man ønsker at ryge, og derfor skal staten blande sig udenom.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Afgifter på cigaretter rammer socialt skævt, da den særligt vil ramme mennesker med lave indkomster. Rygning er usundt, men ønsker man færre rygere, er det langt bedre at satse på oplysning og støtte omkring rygestop.

4

SUNDHED

Et besøg hos den praktiserende læge skal koste eksempelvis 100 kr.

Information om spørgsmålet

Det er i dag gratis at gå til den alment praktiserende læge. Men der er stort set ikke offentlig støtte til tandlægebehandlinger. Der er også hel eller delvis brugerbetaling på blandt andet fysioterapi, kiropraktik, briller og håndkøbs- og receptmedicin. 100 kroner er et symbolsk beløb og er ikke udtryk for den reelle pris for et lægebesøg.


For

Tilhængere mener, at delvis brugerbetaling vil få patienter med ubetydelige eller midlertidige skavanker til at droppe lægebesøget. Dermed vil lægen få bedre tid til de virkeligt syge. Desuden kan brugerbetaling på lægebesøg gøre det muligt at sænke den høje brugerbetaling på eksempelvis tandområdet.

Imod

Modstandere mener, at delvis brugerbetaling især vil ramme de lavtlønnede med flest helbredsproblemer, som har mest brug for lægen. En del mennesker med dårligt helbred går allerede nu for lidt til læge, og det problem vil blive endnu større med brugerbetaling.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Nej, brugerbetaling har en voldsom social slagside. Adgang til sundhed skal være lige for alle. Det må aldrig blive sådan, at et menneske med en lav indkomst skal prioritere et lægebesøg fra. EL er imod enhver form for brugerbetaling i sundhedssystemet, derfor mener vi også, at tandlægebehandling skal betales over skatten.

5

VELFÆRD

Mere af ældreplejen skal udliciteres til private virksomheder

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de har svært ved at klare sig selv. Det kan handle om hjælp til toiletbesøg og bad samt rengøringshjælp. I dag varetages de fleste opgaver i ældreplejen af kommunerne.


For

Tilhængere af udlicitering mener, at hvis man udliciterer en større del af ældreplejen til private virksomheder, vil man få mere for pengene, fordi private virksomheder er bedre til at nedbringe omkostningerne. Og den udbyder, der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, bør have opgaven, uanset om den løses offentligt eller privat.

Imod

Modstandere af udlicitering mener, at øget udlicitering af ældrepleje til private går ud over både samfundets kontrol over opgaven og kvaliteten, fordi private virksomheder har mere fokus på overskud end kvalitet. Desuden peger kritikere på, at medarbejdere i ældreplejen ofte har dårligere arbejdsvilkår og løn hos private virksomheder end i det offentlige.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Nej under ingen omstændigheder. Vi ser det ene firma efter det andet gå konkur, med øgede omkostninger for samfundet, og det er ikke bevist, at disse leverer bedre service. Derimod er det vigtigt, at der prioriteres de nødvendige midler, så vi kan tilbyde en værdig behandling. Der skal ikke kunne tjenes profit på velfærd.

6

TRAFIK

Afgifterne for privatbilisme skal sænkes, så det bliver billigere at køre i bil

Information om spørgsmålet

I Danmark er privatbilismen hovedsagelig beskattet på tre måder: Man betaler afgift for at købe bil (registreringsafgift), for at eje bil (ejer- og vægtafgift) og for at bruge sin bil (brændstofafgift).


For

Tilhængere af lavere afgifter mener, at bilafgifterne i Danmark er forholdsvis høje i sammenligning med andre lande. Et andet argument er, at afgifterne er højere end den negative effekt, som privatbilisme har på samfundet i form af slid på vejene, ulykker, trængsel på vejene samt miljø- og klimaproblemer.

Imod

Modstandere af at sænke afgiften argumenterer med, at en sænkning vil føre til flere biler på vejene og derfor også mere trængsel og større CO2-udledning. Et argument er også, at flere tager cyklen, hvis det er dyrt at tage bilen, hvilket er godt for folkesundheden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Det er vigtigt at opprioritere den kollektive trafik, også udenfor byområderne, således at privatbilismen begrænses. Det skal være billigere at bruge den offentlige transport herunder flextrafik og handicapkørsel. Det skal ikke være billigere at køre bil, men heller ikke dyrere, da der er områder i Danmark, hvor den kollektive trafik ikke er tilstrækkelig. Her er det naturligvis nødvendigt at sikre, at en helt almindelig familie har råd til en bil, ligesom der er mennesker, der pga. handicap, erhverv eller andet er afhængige af en bil.

7

ARBEJDSMARKED

Man skal hurtigere kunne genoptjene retten til dagpenge

Information om spørgsmålet

Med dagpengereformen blev perioden, hvor man kan få dagpenge, sat ned fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningsperioden forlænget fra et halvt til et helt års beskæftigelse, før man igen har genoptjent retten til dagpenge, hvis man først har mistet den. 


For

Tilhængere argumenterer for, at langt flere personer end forventet har opbrugt deres ret til dagpenge. Det skaber usikkerhed blandt lønmodtagerne. Og det kan være til skade for samfundsøkonomien, hvis den usikkerhed betyder, at danskerne ikke tør øge deres privatforbrug, men i stedet sparer op til dårlige tider.  

Imod

Modstandere mener, at hvis man forkorter genoptjeningsperioden, vil arbejdsudbuddet falde til skade for økonomien. Det vil mindske incitamentet til at finde mere permanent beskæftigelse for dem, der mister retten til dagpenge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

VKO´s dagpengereform er en alvorlig trussel mod trygheden for lønmodtagerne. Tusinder er allerede faldet ud af dagpengesystemet og flere er desværre på vej – for manges vedkommende til ingen indkomst pga. reglerne for gensidig forsørgerpligt. Det er helt afgørende, at det bliver nemmere at genoptjene dagpengeret, hvilket gøres ved at enhver form for jobrotation, løntilskudsjob og aktivering indgår i beregningen. Ved at forbedre reglerne for genoptjeningen vil det give mening fx at tage kortere vikariater. I det hele taget er det vigtigt at sikre bedre forhold for de arbejdsledige – også kaldet arbejdsudbuddet. Dette både af hensyn til de ledige og resten af arbejdsstyrken. Det skaber utryghed, når det at miste jobbet kan ende med at man mister hus og hjem. Derfor bør også perioden, hvor man kan få understøttelse forlænges. Et sundt dagpengesystem er en styrke for hele samfundet – også for virksomhederne. Dagpengeretten er en vigtig del af del af Den danske model, som sikrer et trygt og robust arbejdsmarked.

8

ARBEJDSMARKED

Virksomheder skal kunne drages til ansvar for, om deres udenlandske underleverandører i Danmark overholder danske regler om løn, moms og skat

Information om spørgsmålet

For at undgå, at danske virksomheder hyrer udenlandske underleverandører, som ikke lever op til de danske regler, diskuterer man muligheden for at indføre et såkaldt kædeansvar. Det betyder, at et firma hæfter for sin udenlandske underleverandør, hvis underleverandøren for eksempel underbetaler eller misbruger sine medarbejdere, stikker af fra skatter eller bøder med mere.


For

Tilhængere argumenterer for, at kædeansvar vil få virksomheder til at vælge underleverandører med større omhu, når de er selv bliver medansvarlige for, at de ansatte arbejder under ordentlige forhold.

Imod

Modstandere af kædeansvar frygter, at det vil give virksomhederne ekstra byrder at skulle kontrollere deres underleverandører. Det vil gå ud over konkurrenceevnen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Naturligvis. Kædeansvar er en vigtig parameter, når man afkræver virksomheder social ansvarlighed, overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår og miljørigtig og bæredygtige løsninger. Stat, regioner og kommuner bør gå forrest og kræve kædeansvar i alle offentlige opgaver, de ikke selv løser. Virksomheder der udnytter smuthullerne til at undergrave det danske samfund har ingen plads i Danmark. Vi er nødt til at sætte en stopper for misbruget af underbetalt, udenlandsk arbejdskraft. Det går ud over de udenlandske arbejdere, som fx har ringe sikkerhed på jobbet, og det presser løn- og arbejdsvilkår ned for alle arbejdere i Danmark. Vilkår som generationer har kæmpet for at få forbedret.

9

ØKONOMI

Vækst i den offentlige sektor er vigtigere end skattelettelser

Information om spørgsmålet

Den offentlige sektor er en fællesbetegnelse for kommunerne, regionerne og staten. Den offentlige sektor løser blandt andet opgaver med uddannelse, sundhed, pleje, infrastruktur, retsvæsen og militær.


For

Tilhængere af vækst i den offentlige sektor mener, at vækst er nødvendig for at leve op til borgernes krav til den offentlige velfærd. De peger på, at flere ældre borgere og nye behandlingsmuligheder på sygehusene gør det nødvendigt at hæve udgifterne.

Imod

Modstandere af yderligere vækst i det offentlige peger på, at den danske offentlige sektor allerede er en af verdens største. Derfor kan man omprioritere i stedet for at udvide. På den måde kan der måske blive råd til skattelettelser, så borgerne selv kan bestemme over en større del af deres penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Vækst er ikke et mål i sig selv, men de seneste års udvikling i den offentlige sektor har været katastrofal. Der mangler i den grad mennesker i den borgernære service - de varme hænder. Dette gælder både i institutioner, i skolerne og på vore plejehjem. Der er skåret massivt i hjælp til borgere med handicap og andre udsatte grupper. Jeg kan ikke forestille mig, hvor der kan skæres yderligere uden at det får voldsomme konsekvenser for de borgere, der er afhængige af, at vi har en velfungerende offentlig sektor. Misundelsespolitik fører kun til øget ulighed, hvor vi deles op i a og b hold, hvor de med penge kan få og resten må undvære. Nulvækstspolitik er ikke vejen frem.

10

TRAFIK

Investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres højere end investeringer til fordel for privatbilisme

Information om spørgsmålet

I Danmark bliver der hvert år brugt milliarder på at udbygge infrastrukturen. Men politikerne er uenige om, hvorvidt pengene bør bruges på den kollektive trafik eller på at gøre forholdene bedre for privatbilismen.


For

Tilhængere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højere end privatbilisme, peger på, at den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig, og at det kan lette trængslen på vejene, hvis man kan flytte folk fra bilen over i tog og bus.

Imod

Modstandere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højest, peger på, at udbygning af vejinfrastruktur normalt er en billigere måde at skabe mere vækst og flere job end udbygning af den kollektive trafik.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Ja, det er vigtigt at kollektiv trafik opprioriteres - især i yderområderne, hvor det er meget svært at komme frem uden at eje en bil, fordi busruter og stationer er nedlagt. Også af hensyn til miljøet er det vigtigt, at få flere ud af bilerne. Den kollektive trafik bør gøres mere handicaptilgængelig. F.eks. er der mange togstationer, man som kørestolsbruger ikke kan komme til og fra. Se endv. spørgsmål 6 for yderligere kommentarer.

11

RET

Straffen for grov vold og voldtægt skal skærpes

Information om spørgsmålet

I dag kan personer, der begår grov vold eller voldtægt, dømmes op til henholdsvis seks og otte års fængsel. Ved særlig farlig voldtægt går den øvre grænse dog ved 12 års fængsel. I 2012 var den gennemsnitlige straf for grov vold knap syv måneder og for voldtægt knap 22 måneder.


For

Tilhængere af strengere straffe peger på, at straf kan have en forebyggende effekt, fordi det kan være med til at afskrække folk fra at begå kriminalitet. Samtidig vil en højere straframme sende et signal til domstolene om, at de skal idømme strengere straffe, og det vil understrege, at samfundet fordømmer disse forbrydelser.

Imod

Modstandere af strengere straffe peger på, at endnu strengere straffe ikke har nogen forebyggende virkning. Tværtimod kan det føre til forråelse og mere kriminalitet. I stedet skal der rettes fokus på forebyggelse og på at forbedre de sociale vilkår i samfundet, fordi udsatte borgere ofte ender i kriminalitet end andre grupper.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Der er ingen evidens for at højere straffe har nogen præventiv virkning undtagen i forhold til den økonomiske kriminalitet. Jeg vil hellere forebygge og hjælpe folk ud af kriminalitet end prioritere længere fængselsstraffe. Det er vigtigt at nævne, at vi gerne vil give en langt større hjælp til ofrene. Man kan diskutere om 8 års fængsel for voldtægt er nok, men langt vigtigere er det, at straffene bør falde hurtigere efter en dom. Ventetiderne er alt for lange i retssystemet.

12

SOCIAL

Kontanthjælpen skal sænkes, så den økonomiske gevinst ved at arbejde bliver større

Information om spørgsmålet

I dag er der to satser for kontanthjælp for dem over 30 år. Har man børn, er satsen 14.416 kr. per måned. Har man ikke børn, er satsen 10.849 kr. per måned. For dem under 30 år gælder nogle særlige lave satser. Hvis man er uddannelsesparat, får man 5.943 kr., hvilket svarer til SU.


For

Tilhængere af at sænke kontanthjælpen mener, at en lavere kontanthjælp øger de lediges incitament til at tage et job, selvom det måske er til en lav løn. 

Imod

Modstandere af lavere kontanthjælp mener, at mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere har så massive problemer med helbredet, psyken eller misbrug, at de ikke kan presses i arbejde med økonomiske incitamenter. 

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Det er en politisk skrøne, at det ikke kan betale sig at arbejde. Hvis der er et arbejde, skal den ledige tage det. Langt de fleste ledige vil gerne arbejde i det omfang de overhovedet er i stand til det. Måske er 6 kr mere i timen ikke meget for en folketingspolitiker – 2000 kr for et par sko?, men for et menneske på kontanthjælp eller dagpenge bliver det til en del på en måned. Det største problem er, at der ikke er job nok til alle. I EL siger vi: Bekæmp arbejdsløsheden ikke den arbejdsløse. Man får ikke flere i job ved at skabe et kunstigt arbejdsmarked gennem nyttejob og aktiveringsordninger, hvor de aktiverede fungerer som løntrykkere. Der skal skabes reelle job i velfærdssektoren og gennem grønne løsninger.

13

INTEGRATION

Offentlige institutioner i Danmark tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

Det er en stor politisk diskussion, om det eksempelvis er i orden, at nogle daginstitutioner har valgt ikke at servere mad med svinekød til børnene af hensyn til religiøse minoriteter. Eller om det er i orden for offentligt ansatte at bære religiøs påklædning som tørklæde.


For

Politikere, der mener, at der tages for mange religiøse hensyn, peger på, at der gælder religionsfrihed, men ikke nødvendigvis religionslighed i Danmark. Religiøse minoriteter kan true sammenhængskraften i den danske befolkning og kultur. Derfor skal de offentlige institutioner værne om dansk kultur og traditioner frem for at tilpasse sig religiøse minoriteter.

Imod

Tilhængere af særlige hensyn til religiøse minoriteter peger på, at der er religionsfrihed i Danmark, og at offentlige institutioner skal give plads til, at også religiøse minoriteter kan leve efter deres overbevisning. Et samfund, hvor der tages hensyn til religiøs forskellighed, har samtidig lettere ved at integrere minoriteter, lyder et argument.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Jeg mener ikke, at det er en opgave for folketingspolitikere at tage stilling til menuen i en børnehave. Den slags beslutninger må overlades til de lokale bestyrelser, ligesom jeg har tillid til at kantinepersonalet på sygehuse og plejehjem kan finde ud af at tage hensyn til flere grupper. Kvaliteten af maden er et langt større problem, end om der er svinekød nok i kødgryderne.

14

UDLÆNDINGE

Reglerne skal strammes, så det bliver sværere at få asyl i Danmark

Information om spørgsmålet

Krig og væbnede konflikter i blandt andet Syrien, Irak og Somalia sender historisk mange mennesker på flugt. En del af disse flygtninge søger om asyl i Danmark.


For

Tilhængere af strammere asylregler peger på, at der er grænser for, hvor mange asylansøgere Danmark kan hjælpe, og den grænse er nået. Asylansøgere er en belastning for samfundet, både økonomisk og kulturelt. Strammere asylregler vil gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark.

Imod

Modstandere af strammere asylregler peger på, at Danmark har en forpligtigelse til at hjælpe folk i nød. Væksten i antallet af asylansøgere i Danmark afspejler blot, at hele EU oplever en stor stigning på grund af de mange konflikter tæt på Europas grænser. Stramninger vil samtidig kunne bringe Danmark på kant med menneskerettighederne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

... min første tanke er: er der virkeligt nogen, der kan få sig til at svare bekræftende på et sådant spørgsmål? Selvfølgelig skal vi hjælpe mennesker i nød. Aldrig har så mange mennesker været på flugt for krig og elendighed. I en sådan situation skal man række hånden ud og tage imod - ikke stramme reglerne.

15

EU

EU bestemmer for meget i forhold til dansk lov

Information om spørgsmålet

EU-samarbejdet har udviklet sig til at dække flere og flere områder. Siden 1993 har EU haft det såkaldte nærhedsprincip, som fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan.


For

Nogle politikere mener, at EU blander sig i for mange ting, som med fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Andre politikere mener, at fordelene ved EU-samarbejdet langt overstiger følelsen af, at EU er blevet for omklamrende. De peger på, at problemet med EU-samarbejdet ikke er, at EU fylder for meget, men at medlemslandene ofte ikke følger de regler, de selv har været med til at vedtage i EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

EU's indflydelse er en væsentlig årsag til bl.a. social dumping og den stramme økonomiske politik, der presser vores velfærd. Hver gang vi har haft folkeafstemninger om EU har politikerne lovet at EU ikke ville blande sig i vores velfærd og arbejdsmarked. Men det er lige præcis hvad EU nu gør, når de fx forhindrer Danmark i at gribe effektivt ind mod social dumping. Det er også helt forkert, at EU kan blokere for at vi forbyder farlige kemiske stoffer i vores omgivelser. Det kan da ikke være rigtigt at EU skal forhindre os i at begrænse mængden af hormonforstyrrende stoffer i produkter til børn. ...Ophævelse af retsforbeholdet vil forstærke denne udvikling

16

UDVIKLING

Ulandsbistanden skal sænkes

Information om spørgsmålet

Danmark giver ca. 17 mia. kr. om året i udviklingsbistand. Det svarer til 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), dvs. et lands samlede indtægter. Pengene går til blandt andet opbygning af skoler og hospitaler i nogle af verdens fattigste lande samt til nødhjælp til folk på flugt eller i katastrofeområder.  


For

Tilhængere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er i top-5 på verdensplan over de bidragsydere, der giver den største andel til udviklingsbistand, og at Danmark er over FN’s anbefalinger på minimum 0,7 procent af BNI. Derfor er der plads til at sænke udviklingsbistanden, ligesom andre velfærdsområder i Danmark også har måttet spare under finanskrisen.  

Imod

Modstandere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er et af verdens rigeste lande. Derfor har vi råd til at give minimum 0,83 procent i udviklingsbistand til verdens fattigste lande, der har mere behov for pengene. Desuden skaber udviklingsbistand flere arbejdspladser i Danmark på grund af øget eksport til de lande, vi giver bistand.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Som et af verdens rigeste lande har vi selvfølgelig råd til at støtte opbygningen af demokratiske og velfungerende samfund. Vi kunne jo starte med at droppe planerne om at indkøbe nye kampfly for over 30 mia. kroner. Der er en voldsom ulighed i verden og ulandsbistanden kan bidrage en smule til bedre vilkår for flere. Vi har ikke bare råd til men også en forpligtelse til at hjælpe de fattigste mennesker i andre lande.

17

MILJØ

Indsatsen for at forbedre miljøet skal gå forud for økonomisk vækst

Information om spørgsmålet

Den danske livsstil udfordrer på mange måder miljøet. Hver dansker bruger mange ressourcer, producerer meget affald og er årsag til en stor CO2-udledning. Ligeledes presser det intensive landbrug naturen og vandmiljøet.


For

Tilhængere af en mere ambitiøs miljøpolitik peger på, at vores nuværende livsstil ikke er bæredygtig. Derfor må vi begrænse vores forbrug og vækst, så vi ikke ødelægger naturen og misbruger jordens ressourcer.

Imod

Modstandere af en skrappere miljøpolitik peger på, at danske regler hæmmer konkurrenceevnen og dermed koster arbejdspladser. Miljøpolitikken skal derfor aftales internationalt. Mange mener desuden, at vækst og miljø ikke er modsætninger, hvis man omstiller samfundet til en grøn, bæredygtig vækst.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Bæredygtig vækst er ikke en modsætning til at tage hensyn til natur og miljø. Fortsat økonomisk vækst er uforenelig med en løsning på klima- og miljøkrise. Vi skal gentænke vores måde at leve, arbejde, forbruge og producere, vi skal gentænke den måde vi har indrettet samfundsøkonomien, hvis vi skal finde en løsning. Grøn omstilling vil også genere vækst og nye grønne arbejdspladser. At tænke miljørigtigt er også at imødegå klimaforandringer, vi ikke kan overskue konsekvensen af.

18

KULTUR

Den offentlige kulturstøtte skal sænkes

Information om spørgsmålet

Staten brugte i 2014 mere end 13 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturlivet. Pengene går til alt fra teaterforestillinger og kunstudstillinger til idrætslivet og biograffilm. Derudover brugte kommunerne mere end 10 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturen lokalt i 2014.


For

Tilhængere af at sænke kulturstøtten peger på, at kunst og kultur skal kunne klare sig på markedsvilkår. Derfor er der ikke brug for, at staten støtter området med 13 milliarder kroner om året. Offentlig kulturstøtte skævvrider samtidig markedet, og den holder live i kunstnere, som ikke møder den store folkelige opbakning. 

Imod

Modstandere af en lavere kulturstøtte peger på, at Danmark er et lille land, og derfor kan kunsten og kulturen ikke klare sig på markedsvilkår herhjemme. Derfor er der brug for, at det offentlige støtter området økonomisk, så vi fortsat kan have et rigt og varieret kunst- og kulturliv.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Kulturen er den kraft, der binder et levende samfund sammen. Vi bør støtte den brede kultur og alle borgeres ret til adgang til kultur. Det giver anledning til at vurdere, om kulturstøtten gives rigtigt, når små lokale kulturperler dør hen, fordi kommunerne sparer støtten væk. Kultur er ikke kun store musikhuse og glittet papir men også musikskolerne i den lille kommune, fælleshuse hvor lokale kunstnere kan mødes og skabe, idrætsforeninger, biblioteker og hip hop gruppen, der træner i skolens gymnastiksal. Kultur fylder alt for lidt i dansk politik.

19

BOLIG

Huslejereguleringen skal ophæves

Information om spørgsmålet

Huslejen i alle lejeboliger, der er bygget før 1992, er reguleret, så udlejeren ikke frit kan fastsætte prisen for boligen. Det betyder, at lejen skal leve op til en lang række regler, og at det lokale huslejenævn kan vurdere, om lejen er for høj. Der er stor forskel på reglerne, fordi omkring hver fjerde kommune har valgt ikke at bruge huslejeregulering. I de kommuner er det lejeloven, som sætter en begrænsning på huslejen.


For

Tilhængere af at ophæve huslejereguleringen peger på, at reglerne er svære at forstå for både lejere og udlejere, og at huslejefastsættelsen er årsag til mange konflikter mellem lejere og udlejere. Det vil ifølge modstanderne af huslejereguleringen gøre lejemarkedet mere gennemskueligt, hvis huslejen sættes fri, og det vil bedre kunne betale sig at investere i de ældre ejendomme.

Imod

Mange af de ældre lejeboliger ligger i byerne. Ifølge tilhængerne af huslejereguleringen vil huslejerne stige voldsomt i byområderne og gøre det umuligt for personer med gennemsnitlige eller lave huslejer at bo i de store byer. Samtidig mener tilhængerne, at det er vigtigt, at politikerne sikrer billige boliger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Lejeloven beskyttere lejere mod at husejere bare kan sætte huslejen op, når det passer ham. Derfor er der godt, at vi netop har indgået et forlig, hvor der stadig er snor i huslejereguleringen. Der skal være råd til at bo - også på attraktive steder...

20

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge Grundloven understøtte den evangelisk-lutherske folkekirke. Mere end 78 procent af danskerne er i dag medlem af folkekirken, der finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet har dog været faldende i de seneste årtier.


For

Tilhængere af en adskillelse peger på, at religion er en privatsag, som staten ikke skal blande sig i, og derfor skal den evangelisk-lutherske kirkes særstatus i Grundloven ophæves. Derudover har Danmark i de seneste mange årtier oplevet en stor indvandring fra ikke-kristne lande, og derfor er der brug for at ligestille alle religioner.

Imod

Modstandere af en adskillelse peger på, at Danmark har været et kristent land i mere end 1.000 år, og derfor er det af både religiøse og kulturelle grunde vigtigt, at staten understøtter folkekirken. Derudover er der religionsfrihed i Danmark, og danskerne kan derfor selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Charlotte mener:

Religion er en privat sag. Staten skal ikke blande sig ved at ophøje den ene eller anden religion til statsreligion. Der skal være religionsfrihed i et land, men alle trossamfund må være selvfinansierende. Registrering af fødsler, dødsfald og den juridiske del af ægteskabsindgåelse bør høre de offentlige myndigheder til - ikke en præst

Hvor enig er du med Charlotte Nørgaard?

Svar på 20 spørgsmål og få svaret.

Tag testen