Jakob Rixen

Om mig

Jeg ønsker at bo i frit velstående land med et uddannelsessystem i verdensklasse, et konkurrencedygtigt erhvervsliv og en høj beskæftigelse, hvor alle har incitament til at arbejde. Borgeren skal komme før systemet, der skal være plads forskellighed, derfor skal langt færre penge gennem statskassen – de penge, der skal den vej igennem, bør altid følge borgerne, så de frit kan vælge mellem offentlige og private udbydere, derved opnår vi flere forskelligartede tilbud.

Fakta

Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Beskæftigelse
Offentligt ansat
Alder
35 år

Mere information

LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Dansk mærkesag

Friere rammer for skolerne og lærerne
Skolereformen er en fejltagelse. Den har svækket vores foreningsliv så meget, at hver femte forælder har børn, der har fravalgt fritidsaktiviteterne. Skoledagen er blevet længere, men det har ikke styrket fagligheden; den er blevet fyldt med underbemandede lektiecaféer og obligatorisk pædagogovervåget ”fri” leg. Skolerne og lærerne skal have større frihed til at styrke fagligheden og kvaliteten.

EU-mærkesag

Fred, frihed og frihandel - ikke andet!
EU skal primært være et mellemstatsligt samarbejde, der fokuserer på at sikre og udbrede det indre marked. EU skal koncentrere sig om fred, frihed og frihandel. Det er gennem EU, at vi kan sikre den frie bevægelighed og et tilstrækkeligt arbejdskraftsudbud, værne os mod toldbarrierer og andre protektionistiske tiltag – men EU skal holde fingrene væk på alle andre områder.

Lokal mærkesag

Fjern udeserveringsafgiften
Flere af de største byer i Danmark har indset, at udeserveringsafgiften er drænende for bylivet, restaurationsbranchen og derigennem beskæftigelsen. Aarhus er én af kun 17 kommuner, der fortsat opretholder denne skadelige afgift, hvilket desværre er medvirkende til, at restaurationerne i Aarhus C har den højeste konkursrate i Danmark – lad os få den væk i en fart!

1

UDDANNELSE

Efter folkeskolereformen får eleverne for lange skoledage

Information om spørgsmålet

Skoledagen er blevet længere for alle elever, efter folkeskolereformen trådte i kraft. Fra børnehaveklasse til 3. klasse skal eleverne nu gå i skole 30 timer om ugen. For eleverne fra 4. til 6. klasse er skoleugen nu på 33 timer. Og de ældste elever fra 7. til 9. klasse skal i dag gå i skole 35 timer om ugen. 


For

Kritikere af skolereformen mener, at en længere skoledag betyder, at eleverne får mindre tid til at dyrke deres egne fritidsaktiviteter, være sammen med familien eller gå i SFO og fritidsklub. Derudover mener kritikerne, at en længere skoledag ikke nødvendigvis er lig med bedre undervisning, da lærerne har fået mindre tid til forberedelse.

Imod

Tilhængere af en længere skoledag mener, at mere undervisning giver et højere fagligt niveau. Med reformen blev der bl.a. indført flere timer i dansk og matematik, og engelsk er blevet obligatorisk fra 1. klasse. Derudover skal eleverne bevæge sig hver dag. Flere timer giver samtidig plads til nye undervisningsformer, hvor virksomheder og frivillige også kan deltage.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Den forlængede skoledag har forårsaget, at alt for mange børn har fravalgt deres fritidsaktiviteter, hvilket er frygteligt ærgerligt, da det er enormt givtigt at være en del af et frivilligt fællesskab. Vi skal værne om vores frivillige foreningsliv og sikre, at børnene har mulighed for selv at vælge, hvilke fællesskaber de ønsker at engagere sig i.

2

FAMILIE

En længere periode af barselsorloven skal være øremærket til faderen

Information om spørgsmålet

Fædre har i dag et krav på to ugers barsel efter fødslen, den såkaldte fædrebarsel. Til moderen er der øremærket barsel i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Derefter kan mor og far selv vælge, hvordan de vil fordele 32 ugers barsel.


For

Mænd tager generelt langt mindre af den fælles barsel end kvinder. Derfor mener tilhængere af øremærket barsel til mænd, at der er behov at lovgive på området. Børn har godt af at være mere sammen med faderen, og det er lettere for faderen at få mere barsel på sin arbejdsplads, hvis det er et retskrav.

Imod

Kritikere af øremærket barsel mener, at når man lovgiver om øremærket barsel til mænd, mister den enkelte familie retten til at indrette barselsforløbet, som familien selv ønsker det. I sidste ende kan det betyde, at forældrene har mindre barsel sammenlagt, hvis manden ikke bruger sin øremærkede barsel.  

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Familierne skal selv have frihed til at indrette sig, som det passer i deres liv, derfor skal man ikke øremærke barselsorloven. Hvis det i nogle familier er hensigtsmæssigt, at faderen tager hele molevitten, så burde der også være mulighed for det.

3

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

Hvert år dør 13.000 mennesker af rygningsrelaterede sygdomme – det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Rygning slår derfor langt flere danskere ihjel end andre af de dødelige livsstilsfaktorer som fedme, alkohol og fysisk inaktivitet. Den sociale ulighed i danskernes sundhed skyldes især rygning.


For

Forebyggelseseksperter anser afgifter som et af de mest effektive redskaber til at mindske rygning. Et andet argument er, at færre rygere vil spare samfundet for store udgifter og øge den meget lave danske levealder.

Imod

Modstandere af højere afgifter fremhæver, at der allerede er afgift på cigaretter. Øges afgiften yderligere, er der fare for øget grænsehandel. Et andet argument er, at det er et personligt valg, om man ønsker at ryge, og derfor skal staten blande sig udenom.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Det er decideret naivt at tro, at man i en lille åben økonomi kan styre danskernes adfærd gennem skatter og afgifter. Hvis man hæver afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer, så vil det ikke reducere danskernes forbrug – men det vil reducere afgiftsindtægterne og omsætningen i detailhandlen.

4

SUNDHED

Et besøg hos den praktiserende læge skal koste eksempelvis 100 kr.

Information om spørgsmålet

Det er i dag gratis at gå til den alment praktiserende læge. Men der er stort set ikke offentlig støtte til tandlægebehandlinger. Der er også hel eller delvis brugerbetaling på blandt andet fysioterapi, kiropraktik, briller og håndkøbs- og receptmedicin. 100 kroner er et symbolsk beløb og er ikke udtryk for den reelle pris for et lægebesøg.


For

Tilhængere mener, at delvis brugerbetaling vil få patienter med ubetydelige eller midlertidige skavanker til at droppe lægebesøget. Dermed vil lægen få bedre tid til de virkeligt syge. Desuden kan brugerbetaling på lægebesøg gøre det muligt at sænke den høje brugerbetaling på eksempelvis tandområdet.

Imod

Modstandere mener, at delvis brugerbetaling især vil ramme de lavtlønnede med flest helbredsproblemer, som har mest brug for lægen. En del mennesker med dårligt helbred går allerede nu for lidt til læge, og det problem vil blive endnu større med brugerbetaling.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

I Liberal Alliance foreslår vi, at det skal koste 130 kr., dog maksimalt 1.300 kr. om året at gå til lægen – børn, ældre og kronikere er endvidere undtaget – der er med andre ord tale om en symbolsk betaling, ikke en finansieringskilde. Formålet er at øge ansvarsbevidstheden og målrette ydelserne mod dem, der har et reelt behov.

5

VELFÆRD

Mere af ældreplejen skal udliciteres til private virksomheder

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de har svært ved at klare sig selv. Det kan handle om hjælp til toiletbesøg og bad samt rengøringshjælp. I dag varetages de fleste opgaver i ældreplejen af kommunerne.


For

Tilhængere af udlicitering mener, at hvis man udliciterer en større del af ældreplejen til private virksomheder, vil man få mere for pengene, fordi private virksomheder er bedre til at nedbringe omkostningerne. Og den udbyder, der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, bør have opgaven, uanset om den løses offentligt eller privat.

Imod

Modstandere af udlicitering mener, at øget udlicitering af ældrepleje til private går ud over både samfundets kontrol over opgaven og kvaliteten, fordi private virksomheder har mere fokus på overskud end kvalitet. Desuden peger kritikere på, at medarbejdere i ældreplejen ofte har dårligere arbejdsvilkår og løn hos private virksomheder end i det offentlige.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Pengene bør i langt højere grad følge borgeren, så de frit kan vælge mellem offentlige og private tilbud. Dette vil medfører øget konkurrence på området, hvilket kan skabe effektivitetsforbedringer og besparelser – men det vil ligeledes mindske bureaukratiet og skabe flere forskelligartede tilbud. Der findes ikke 2 mennesker, der er ens – derfor skal vi heller ikke presses ned i en one-size-fits-all, når vi bliver ældre. Det er uværdigt!

6

TRAFIK

Afgifterne for privatbilisme skal sænkes, så det bliver billigere at køre i bil

Information om spørgsmålet

I Danmark er privatbilismen hovedsagelig beskattet på tre måder: Man betaler afgift for at købe bil (registreringsafgift), for at eje bil (ejer- og vægtafgift) og for at bruge sin bil (brændstofafgift).


For

Tilhængere af lavere afgifter mener, at bilafgifterne i Danmark er forholdsvis høje i sammenligning med andre lande. Et andet argument er, at afgifterne er højere end den negative effekt, som privatbilisme har på samfundet i form af slid på vejene, ulykker, trængsel på vejene samt miljø- og klimaproblemer.

Imod

Modstandere af at sænke afgiften argumenterer med, at en sænkning vil føre til flere biler på vejene og derfor også mere trængsel og større CO2-udledning. Et argument er også, at flere tager cyklen, hvis det er dyrt at tage bilen, hvilket er godt for folkesundheden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Registreringsafgiften skal helt fjernes! Vi betaler 105% af bilens værdi op til 79.000 kr. og 180% af resten, når vi køber en ny bil i Danmark – og det er ikke kun bilens grundværdi, der er afgiftsbelagt, det er også ekstraudstyret, udstyr der kan være med til at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken. Vores nabolande, Tyskland og Sverige, har langt lavere afgifter – og de drukner ikke biler. Nyere biler er både mere miljøvenlige og sikrere, det fortjener du og din familie.

7

ARBEJDSMARKED

Man skal hurtigere kunne genoptjene retten til dagpenge

Information om spørgsmålet

Med dagpengereformen blev perioden, hvor man kan få dagpenge, sat ned fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningsperioden forlænget fra et halvt til et helt års beskæftigelse, før man igen har genoptjent retten til dagpenge, hvis man først har mistet den. 


For

Tilhængere argumenterer for, at langt flere personer end forventet har opbrugt deres ret til dagpenge. Det skaber usikkerhed blandt lønmodtagerne. Og det kan være til skade for samfundsøkonomien, hvis den usikkerhed betyder, at danskerne ikke tør øge deres privatforbrug, men i stedet sparer op til dårlige tider.  

Imod

Modstandere mener, at hvis man forkorter genoptjeningsperioden, vil arbejdsudbuddet falde til skade for økonomien. Det vil mindske incitamentet til at finde mere permanent beskæftigelse for dem, der mister retten til dagpenge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Man gør arbejdsløse en bjørnetjeneste ved at slække på dagpengekravene. Jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det atter at vinde fodfæste. I stedet skal vi sikre, at det kan betale sig at arbejde – også i lavtlønnede job. Det er bedre for alle parter, hvis man tager et midlertidigt arbejde indtil drømmejobbet igen byder sig, hvis man bliver arbejdsløs.

8

ARBEJDSMARKED

Virksomheder skal kunne drages til ansvar for, om deres udenlandske underleverandører i Danmark overholder danske regler om løn, moms og skat

Information om spørgsmålet

For at undgå, at danske virksomheder hyrer udenlandske underleverandører, som ikke lever op til de danske regler, diskuterer man muligheden for at indføre et såkaldt kædeansvar. Det betyder, at et firma hæfter for sin udenlandske underleverandør, hvis underleverandøren for eksempel underbetaler eller misbruger sine medarbejdere, stikker af fra skatter eller bøder med mere.


For

Tilhængere argumenterer for, at kædeansvar vil få virksomheder til at vælge underleverandører med større omhu, når de er selv bliver medansvarlige for, at de ansatte arbejder under ordentlige forhold.

Imod

Modstandere af kædeansvar frygter, at det vil give virksomhederne ekstra byrder at skulle kontrollere deres underleverandører. Det vil gå ud over konkurrenceevnen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Kædeansvar giver to alvorlige problemer. For det første er det et problem for retssikkerheden, at det i praksis vil være noget nær umuligt for privatpersoner og virksomheder at sikre sig. For det andet er det en underminering af det danske arbejdsmarkedssystem, hvor arbejdsmarkedets parter fastlægger og håndhæver løn- og arbejdsvilkår.

9

ØKONOMI

Vækst i den offentlige sektor er vigtigere end skattelettelser

Information om spørgsmålet

Den offentlige sektor er en fællesbetegnelse for kommunerne, regionerne og staten. Den offentlige sektor løser blandt andet opgaver med uddannelse, sundhed, pleje, infrastruktur, retsvæsen og militær.


For

Tilhængere af vækst i den offentlige sektor mener, at vækst er nødvendig for at leve op til borgernes krav til den offentlige velfærd. De peger på, at flere ældre borgere og nye behandlingsmuligheder på sygehusene gør det nødvendigt at hæve udgifterne.

Imod

Modstandere af yderligere vækst i det offentlige peger på, at den danske offentlige sektor allerede er en af verdens største. Derfor kan man omprioritere i stedet for at udvide. På den måde kan der måske blive råd til skattelettelser, så borgerne selv kan bestemme over en større del af deres penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Det må aldrig blive et mål i sig selv, at vi skal have vækst i den offentlige sektor – snarere tværtimod. Jeg bakker fuld og helt op omkring, at vi har et fælles ansvar overfor de svageste i samfundet, men det er ikke ensbetydende med, at det er det offentlige, der skal varetage opgaverne. Når det offentlige varetager opgaverne, så medfører det oftest en høj grad af bureaukrati og ensartede ydelser. Borgerne skal have lov til at beholde langt flere af deres egne penge – og de penge som staten omfordeler, skal i højere grad følge borgerne, så de kan få dækket deres forskelligartede behov.

10

TRAFIK

Investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres højere end investeringer til fordel for privatbilisme

Information om spørgsmålet

I Danmark bliver der hvert år brugt milliarder på at udbygge infrastrukturen. Men politikerne er uenige om, hvorvidt pengene bør bruges på den kollektive trafik eller på at gøre forholdene bedre for privatbilismen.


For

Tilhængere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højere end privatbilisme, peger på, at den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig, og at det kan lette trængslen på vejene, hvis man kan flytte folk fra bilen over i tog og bus.

Imod

Modstandere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højest, peger på, at udbygning af vejinfrastruktur normalt er en billigere måde at skabe mere vækst og flere job end udbygning af den kollektive trafik.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

De kollektive trafikløsninger fungerer generelt godt i byerne, men udenfor de største danske byer er det for dyrt og irrationelt at fokusere på kollektive trafikløsninger. Der er rigtig mange familier, der er afhængige af bilen for at få en travl hverdag til at hænge sammen – en afskaffelse af registreringsafgiften vil hjælpe en del af disse familier med at få råd til en sikker bil, der passer til deres behov.

11

RET

Straffen for grov vold og voldtægt skal skærpes

Information om spørgsmålet

I dag kan personer, der begår grov vold eller voldtægt, dømmes op til henholdsvis seks og otte års fængsel. Ved særlig farlig voldtægt går den øvre grænse dog ved 12 års fængsel. I 2012 var den gennemsnitlige straf for grov vold knap syv måneder og for voldtægt knap 22 måneder.


For

Tilhængere af strengere straffe peger på, at straf kan have en forebyggende effekt, fordi det kan være med til at afskrække folk fra at begå kriminalitet. Samtidig vil en højere straframme sende et signal til domstolene om, at de skal idømme strengere straffe, og det vil understrege, at samfundet fordømmer disse forbrydelser.

Imod

Modstandere af strengere straffe peger på, at endnu strengere straffe ikke har nogen forebyggende virkning. Tværtimod kan det føre til forråelse og mere kriminalitet. I stedet skal der rettes fokus på forebyggelse og på at forbedre de sociale vilkår i samfundet, fordi udsatte borgere ofte ender i kriminalitet end andre grupper.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Personskadelig kriminalitet bør straffes håndfast for at sikrere ofrenes retsopfattelse – men det er kun for at sikre denne retsopfattelse, at straffene skal være hårdere, da den præventive effekt ved denne form for kriminalitet, der oftest sker i affekt må antages at være minimal. Samtidigt er det vigtigt, at vi sikre, at forbryderne bliver resocialiseret, så de kan få et almindeligt liv efter, at de har afsonet deres straf – der er ingen, der har gavn af, hvis vi taber et menneske på gulvet og får skabt en karriere kriminel.

12

SOCIAL

Kontanthjælpen skal sænkes, så den økonomiske gevinst ved at arbejde bliver større

Information om spørgsmålet

I dag er der to satser for kontanthjælp for dem over 30 år. Har man børn, er satsen 14.416 kr. per måned. Har man ikke børn, er satsen 10.849 kr. per måned. For dem under 30 år gælder nogle særlige lave satser. Hvis man er uddannelsesparat, får man 5.943 kr., hvilket svarer til SU.


For

Tilhængere af at sænke kontanthjælpen mener, at en lavere kontanthjælp øger de lediges incitament til at tage et job, selvom det måske er til en lav løn. 

Imod

Modstandere af lavere kontanthjælp mener, at mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere har så massive problemer med helbredet, psyken eller misbrug, at de ikke kan presses i arbejde med økonomiske incitamenter. 

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Det nuværende kontanthjælpsniveau er med til at fastsætte en relativt høj de facto minimumsløn i Danmark, hvilket er med til at afholde folk fra at tage et lavtlønnet job frem for passiv forsørgelse. Hvis vi sænker kontanthjælpen lidt og hæver bundfradraget for folk i beskæftigelse, vil det skabe et øget incitament til at tage et job, hvilket vil være til gavn for samfundet og ikke mindst de, der vælger at komme i arbejde.

13

INTEGRATION

Offentlige institutioner i Danmark tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

Det er en stor politisk diskussion, om det eksempelvis er i orden, at nogle daginstitutioner har valgt ikke at servere mad med svinekød til børnene af hensyn til religiøse minoriteter. Eller om det er i orden for offentligt ansatte at bære religiøs påklædning som tørklæde.


For

Politikere, der mener, at der tages for mange religiøse hensyn, peger på, at der gælder religionsfrihed, men ikke nødvendigvis religionslighed i Danmark. Religiøse minoriteter kan true sammenhængskraften i den danske befolkning og kultur. Derfor skal de offentlige institutioner værne om dansk kultur og traditioner frem for at tilpasse sig religiøse minoriteter.

Imod

Tilhængere af særlige hensyn til religiøse minoriteter peger på, at der er religionsfrihed i Danmark, og at offentlige institutioner skal give plads til, at også religiøse minoriteter kan leve efter deres overbevisning. Et samfund, hvor der tages hensyn til religiøs forskellighed, har samtidig lettere ved at integrere minoriteter, lyder et argument.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Det er vigtigt, at vores offentlige institutioner er rummelige, men det er ikke ensbetydende med, at de skal ændres for at imødekomme religiøse minoriteter – hvis man ønsker særlige religiøse hensyn, så må man vælge en privat udbyder, der tilbyder netop dette – de offentlige institutioner skal favne bredt, derfor er det ikke muligt at tage religiøse hensyn.

14

UDLÆNDINGE

Reglerne skal strammes, så det bliver sværere at få asyl i Danmark

Information om spørgsmålet

Krig og væbnede konflikter i blandt andet Syrien, Irak og Somalia sender historisk mange mennesker på flugt. En del af disse flygtninge søger om asyl i Danmark.


For

Tilhængere af strammere asylregler peger på, at der er grænser for, hvor mange asylansøgere Danmark kan hjælpe, og den grænse er nået. Asylansøgere er en belastning for samfundet, både økonomisk og kulturelt. Strammere asylregler vil gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark.

Imod

Modstandere af strammere asylregler peger på, at Danmark har en forpligtigelse til at hjælpe folk i nød. Væksten i antallet af asylansøgere i Danmark afspejler blot, at hele EU oplever en stor stigning på grund af de mange konflikter tæt på Europas grænser. Stramninger vil samtidig kunne bringe Danmark på kant med menneskerettighederne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Flygtningebegrebet indsnævres, så vi alene tager imod de mennesker, som man ville beskytte, da man lavede flygtningekonventionerne efter 2. verdenskrig. Vi vil gerne hjælpe de flygtninge, der i desperation må forlade deres hjemlande, men vi tror på, at den hjælp bedst er givet i nærområderne til flygtningenes hjemlande, både for flygtningene selv, hvor det er uhensigtsmæssigt, at de i forvejen prøvede familier skal rejse langt og ofte farefuldt for at opnå asyl, men også af økonomiske hensyn, hvor vi mener, de danske midler til asylramte familier strækker sig længere og gavner mere, hvis de eksempelvis bliver postet i flygtningelejre i nærområderne til de krigshærgede lande.

15

EU

EU bestemmer for meget i forhold til dansk lov

Information om spørgsmålet

EU-samarbejdet har udviklet sig til at dække flere og flere områder. Siden 1993 har EU haft det såkaldte nærhedsprincip, som fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan.


For

Nogle politikere mener, at EU blander sig i for mange ting, som med fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Andre politikere mener, at fordelene ved EU-samarbejdet langt overstiger følelsen af, at EU er blevet for omklamrende. De peger på, at problemet med EU-samarbejdet ikke er, at EU fylder for meget, men at medlemslandene ofte ikke følger de regler, de selv har været med til at vedtage i EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

EU skal primært være et mellemstatsligt samarbejde, der fokuserer på at sikre og udbrede det indre marked. EU skal koncentrere sig om fred, frihandel og frihed. Det er gennem EU, at vi kan sikre den frie bevægelighed og et tilstrækkeligt arbejdskraftsudbud, værne os mod toldbarrierer og andre protektionistiske tiltag – men EU skal holde fingrene væk på alle andre områder.

16

UDVIKLING

Ulandsbistanden skal sænkes

Information om spørgsmålet

Danmark giver ca. 17 mia. kr. om året i udviklingsbistand. Det svarer til 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), dvs. et lands samlede indtægter. Pengene går til blandt andet opbygning af skoler og hospitaler i nogle af verdens fattigste lande samt til nødhjælp til folk på flugt eller i katastrofeområder.  


For

Tilhængere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er i top-5 på verdensplan over de bidragsydere, der giver den største andel til udviklingsbistand, og at Danmark er over FN’s anbefalinger på minimum 0,7 procent af BNI. Derfor er der plads til at sænke udviklingsbistanden, ligesom andre velfærdsområder i Danmark også har måttet spare under finanskrisen.  

Imod

Modstandere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er et af verdens rigeste lande. Derfor har vi råd til at give minimum 0,83 procent i udviklingsbistand til verdens fattigste lande, der har mere behov for pengene. Desuden skaber udviklingsbistand flere arbejdspladser i Danmark på grund af øget eksport til de lande, vi giver bistand.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Ulandsbistanden skal sænkes! En række økonomer har påpeget, at ulandsbistanden i bedste fald ikke gør skade – hvis det er, hvad vi opnår, så er pengene bedre brugt andetsteds. Vi skal naturligvis leve op til FN’s målsætninger af hensyn til vores internationale relationer, men i forhold til at hjælpe ulandene skal vi i stedet fokusere på at sikre international frihandel, så landene får bedre muligheder for at hæve deres økonomi og leveforhold.

17

MILJØ

Indsatsen for at forbedre miljøet skal gå forud for økonomisk vækst

Information om spørgsmålet

Den danske livsstil udfordrer på mange måder miljøet. Hver dansker bruger mange ressourcer, producerer meget affald og er årsag til en stor CO2-udledning. Ligeledes presser det intensive landbrug naturen og vandmiljøet.


For

Tilhængere af en mere ambitiøs miljøpolitik peger på, at vores nuværende livsstil ikke er bæredygtig. Derfor må vi begrænse vores forbrug og vækst, så vi ikke ødelægger naturen og misbruger jordens ressourcer.

Imod

Modstandere af en skrappere miljøpolitik peger på, at danske regler hæmmer konkurrenceevnen og dermed koster arbejdspladser. Miljøpolitikken skal derfor aftales internationalt. Mange mener desuden, at vækst og miljø ikke er modsætninger, hvis man omstiller samfundet til en grøn, bæredygtig vækst.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Miljøhensynene må aldrig gå forud for den sunde fornuft. Alt for ofte bremses udviklingen af irrationelle bureaukratiske miljøhensyn. Et godt eksempel på, hvor miljøhensynene er gået for vidt, er gødskning på markerne. De danske landmænd må ikke bruge de samme mængder fosfor i deres gødning, som landmændene i vores nabolande. Det har resulteret i, at vi ikke længere kan bruge dansk korn i vores ølproduktion, men i stedet må importere det fra vores nabolande, der ikke er underlagt de samme restriktioner. Et andet eksempel er vores massive statssubsidiering af vindenergiproduktionen i Danmark til trods for, at der stadigvæk ikke findes nogen måder at lagre energien på, så vi kan ikke bruge vores overproduktion.

18

KULTUR

Den offentlige kulturstøtte skal sænkes

Information om spørgsmålet

Staten brugte i 2014 mere end 13 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturlivet. Pengene går til alt fra teaterforestillinger og kunstudstillinger til idrætslivet og biograffilm. Derudover brugte kommunerne mere end 10 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturen lokalt i 2014.


For

Tilhængere af at sænke kulturstøtten peger på, at kunst og kultur skal kunne klare sig på markedsvilkår. Derfor er der ikke brug for, at staten støtter området med 13 milliarder kroner om året. Offentlig kulturstøtte skævvrider samtidig markedet, og den holder live i kunstnere, som ikke møder den store folkelige opbakning. 

Imod

Modstandere af en lavere kulturstøtte peger på, at Danmark er et lille land, og derfor kan kunsten og kulturen ikke klare sig på markedsvilkår herhjemme. Derfor er der brug for, at det offentlige støtter området økonomisk, så vi fortsat kan have et rigt og varieret kunst- og kulturliv.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Offentlig støtte bør kun komme på tale der, hvor vigtige kulturtilbud ellers ville forsvinde, fordi Danmark er et lille sprogområde og dermed udgør et begrænset marked. Vi ønsker naturligvis at fortsætte støtten til den nationale kulturarv.

19

BOLIG

Huslejereguleringen skal ophæves

Information om spørgsmålet

Huslejen i alle lejeboliger, der er bygget før 1992, er reguleret, så udlejeren ikke frit kan fastsætte prisen for boligen. Det betyder, at lejen skal leve op til en lang række regler, og at det lokale huslejenævn kan vurdere, om lejen er for høj. Der er stor forskel på reglerne, fordi omkring hver fjerde kommune har valgt ikke at bruge huslejeregulering. I de kommuner er det lejeloven, som sætter en begrænsning på huslejen.


For

Tilhængere af at ophæve huslejereguleringen peger på, at reglerne er svære at forstå for både lejere og udlejere, og at huslejefastsættelsen er årsag til mange konflikter mellem lejere og udlejere. Det vil ifølge modstanderne af huslejereguleringen gøre lejemarkedet mere gennemskueligt, hvis huslejen sættes fri, og det vil bedre kunne betale sig at investere i de ældre ejendomme.

Imod

Mange af de ældre lejeboliger ligger i byerne. Ifølge tilhængerne af huslejereguleringen vil huslejerne stige voldsomt i byområderne og gøre det umuligt for personer med gennemsnitlige eller lave huslejer at bo i de store byer. Samtidig mener tilhængerne, at det er vigtigt, at politikerne sikrer billige boliger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Lejeaftaler bør gøres bindende mellem lejer og udlejer, så begge parter har en garanti for, at den aftale, de har indgået, ikke kan ændres. Det er kun rimeligt, at såvel udlejer som lejer kan vide sig sikre på, at huslejen ikke lige pludselig bliver ændret fra dag til dag eller med tilbagevirkende kraft.

20

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge Grundloven understøtte den evangelisk-lutherske folkekirke. Mere end 78 procent af danskerne er i dag medlem af folkekirken, der finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet har dog været faldende i de seneste årtier.


For

Tilhængere af en adskillelse peger på, at religion er en privatsag, som staten ikke skal blande sig i, og derfor skal den evangelisk-lutherske kirkes særstatus i Grundloven ophæves. Derudover har Danmark i de seneste mange årtier oplevet en stor indvandring fra ikke-kristne lande, og derfor er der brug for at ligestille alle religioner.

Imod

Modstandere af en adskillelse peger på, at Danmark har været et kristent land i mere end 1.000 år, og derfor er det af både religiøse og kulturelle grunde vigtigt, at staten understøtter folkekirken. Derudover er der religionsfrihed i Danmark, og danskerne kan derfor selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jakob mener:

Folkekirkens og statens økonomi skal adskilles. Kirker, præstelønninger og alle andre aktiviteter, skal finansieres af medlemmerne. Staten skal til gengæld enten betale for de ydelser, folkekirken i dag leverer til samfundet (f.eks. fødselsregistrering, begravelsesvirksomhed mv.), eller selv levere ydelserne.

Hvor enig er du med Jakob Rixen?

Svar på 20 spørgsmål og få svaret.

Tag testen