Vil du istedet tage kandidattesten for folketingsvalget 2019? Klik her

Jens Bundgaard Nielsen

Om mig

Der er brug for et alternativ til den markedsgørelse af samfundet, som blandt andet viser sig ved, at velfærdssamfundet fra dag til anden pludselig bliver til en konkurrencestat. Den helliggørelse af væksten, som både de tidligere borgerlige regeringer og den nuværende regering i høj grad har stået for, tager ikke tilnærmelsesvis hensyn til de miljø- og klimaudfordringer, som vi står over for.

Fakta

Uddannelse
Gymnasial uddannelse
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Alder
69 år
Mit største politiske forbillede
Flere forskellige.

Mere information

www.jensbundgaardnielsen

Dansk mærkesag

Opgør med markedsgørelsen af samfundet.
Der er brug for at gøre det enkelte menneskes daglige livsrealitet til omdrejningspunktet for politik i stedet for at lade markedets behov være udgangspunkt for den måde, vi indretter samfundet på. Samfundet er først og fremmest til for de mennesker, der lever i samfundet - ikke for markedet.

EU-mærkesag

Klima og miljø.
Der er brug for et fundamentalt andet syn på den klode, vi vil give videre til vores børn og børnebørn. EU bør i langt højere grad vægte vores børns og børnebørns livsvilkår som udgangspunkt, i stedet for kortsigtede markedsorienterede profithensyn

Lokal mærkesag

Langt mere brugerinvolvering.
De, der bedst kender den virkelighed, som kommunalpolitik retter sig mod, er de mennesker, der befinder sig i denne virkelighed. Fra børnene og de unge og til de gamle mennesker. Derfor bør deres viden om deres egen virkelighed i langt højere grad inddrages, når der skal tages politisk stilling til, hvordan en kommune skal kunne agere bedst muligt i forhold til deres konkrete daglige livsrealitet.

1

UDDANNELSE

Efter folkeskolereformen får eleverne for lange skoledage

Information om spørgsmålet

Skoledagen er blevet længere for alle elever, efter folkeskolereformen trådte i kraft. Fra børnehaveklasse til 3. klasse skal eleverne nu gå i skole 30 timer om ugen. For eleverne fra 4. til 6. klasse er skoleugen nu på 33 timer. Og de ældste elever fra 7. til 9. klasse skal i dag gå i skole 35 timer om ugen. 


For

Kritikere af skolereformen mener, at en længere skoledag betyder, at eleverne får mindre tid til at dyrke deres egne fritidsaktiviteter, være sammen med familien eller gå i SFO og fritidsklub. Derudover mener kritikerne, at en længere skoledag ikke nødvendigvis er lig med bedre undervisning, da lærerne har fået mindre tid til forberedelse.

Imod

Tilhængere af en længere skoledag mener, at mere undervisning giver et højere fagligt niveau. Med reformen blev der bl.a. indført flere timer i dansk og matematik, og engelsk er blevet obligatorisk fra 1. klasse. Derudover skal eleverne bevæge sig hver dag. Flere timer giver samtidig plads til nye undervisningsformer, hvor virksomheder og frivillige også kan deltage.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Folkeskolereformen er, som det er påpeget i den svenske evaluering af en lignende reform af folkeskole, udtryk for et målbarhedssamfund.

2

FAMILIE

En længere periode af barselsorloven skal være øremærket til faderen

Information om spørgsmålet

Fædre har i dag et krav på to ugers barsel efter fødslen, den såkaldte fædrebarsel. Til moderen er der øremærket barsel i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Derefter kan mor og far selv vælge, hvordan de vil fordele 32 ugers barsel.


For

Mænd tager generelt langt mindre af den fælles barsel end kvinder. Derfor mener tilhængere af øremærket barsel til mænd, at der er behov at lovgive på området. Børn har godt af at være mere sammen med faderen, og det er lettere for faderen at få mere barsel på sin arbejdsplads, hvis det er et retskrav.

Imod

Kritikere af øremærket barsel mener, at når man lovgiver om øremærket barsel til mænd, mister den enkelte familie retten til at indrette barselsforløbet, som familien selv ønsker det. I sidste ende kan det betyde, at forældrene har mindre barsel sammenlagt, hvis manden ikke bruger sin øremærkede barsel.  

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
3

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

Hvert år dør 13.000 mennesker af rygningsrelaterede sygdomme – det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Rygning slår derfor langt flere danskere ihjel end andre af de dødelige livsstilsfaktorer som fedme, alkohol og fysisk inaktivitet. Den sociale ulighed i danskernes sundhed skyldes især rygning.


For

Forebyggelseseksperter anser afgifter som et af de mest effektive redskaber til at mindske rygning. Et andet argument er, at færre rygere vil spare samfundet for store udgifter og øge den meget lave danske levealder.

Imod

Modstandere af højere afgifter fremhæver, at der allerede er afgift på cigaretter. Øges afgiften yderligere, er der fare for øget grænsehandel. Et andet argument er, at det er et personligt valg, om man ønsker at ryge, og derfor skal staten blande sig udenom.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Afgiften rammer skævt.

4

SUNDHED

Et besøg hos den praktiserende læge skal koste eksempelvis 100 kr.

Information om spørgsmålet

Det er i dag gratis at gå til den alment praktiserende læge. Men der er stort set ikke offentlig støtte til tandlægebehandlinger. Der er også hel eller delvis brugerbetaling på blandt andet fysioterapi, kiropraktik, briller og håndkøbs- og receptmedicin. 100 kroner er et symbolsk beløb og er ikke udtryk for den reelle pris for et lægebesøg.


For

Tilhængere mener, at delvis brugerbetaling vil få patienter med ubetydelige eller midlertidige skavanker til at droppe lægebesøget. Dermed vil lægen få bedre tid til de virkeligt syge. Desuden kan brugerbetaling på lægebesøg gøre det muligt at sænke den høje brugerbetaling på eksempelvis tandområdet.

Imod

Modstandere mener, at delvis brugerbetaling især vil ramme de lavtlønnede med flest helbredsproblemer, som har mest brug for lægen. En del mennesker med dårligt helbred går allerede nu for lidt til læge, og det problem vil blive endnu større med brugerbetaling.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
5

VELFÆRD

Mere af ældreplejen skal udliciteres til private virksomheder

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de har svært ved at klare sig selv. Det kan handle om hjælp til toiletbesøg og bad samt rengøringshjælp. I dag varetages de fleste opgaver i ældreplejen af kommunerne.


For

Tilhængere af udlicitering mener, at hvis man udliciterer en større del af ældreplejen til private virksomheder, vil man få mere for pengene, fordi private virksomheder er bedre til at nedbringe omkostningerne. Og den udbyder, der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, bør have opgaven, uanset om den løses offentligt eller privat.

Imod

Modstandere af udlicitering mener, at øget udlicitering af ældrepleje til private går ud over både samfundets kontrol over opgaven og kvaliteten, fordi private virksomheder har mere fokus på overskud end kvalitet. Desuden peger kritikere på, at medarbejdere i ældreplejen ofte har dårligere arbejdsvilkår og løn hos private virksomheder end i det offentlige.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Erfaringerne fra Sverige taler deres eget tydelige sprog.

6

TRAFIK

Afgifterne for privatbilisme skal sænkes, så det bliver billigere at køre i bil

Information om spørgsmålet

I Danmark er privatbilismen hovedsagelig beskattet på tre måder: Man betaler afgift for at købe bil (registreringsafgift), for at eje bil (ejer- og vægtafgift) og for at bruge sin bil (brændstofafgift).


For

Tilhængere af lavere afgifter mener, at bilafgifterne i Danmark er forholdsvis høje i sammenligning med andre lande. Et andet argument er, at afgifterne er højere end den negative effekt, som privatbilisme har på samfundet i form af slid på vejene, ulykker, trængsel på vejene samt miljø- og klimaproblemer.

Imod

Modstandere af at sænke afgiften argumenterer med, at en sænkning vil føre til flere biler på vejene og derfor også mere trængsel og større CO2-udledning. Et argument er også, at flere tager cyklen, hvis det er dyrt at tage bilen, hvilket er godt for folkesundheden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Fremtidens klimaudfordringer er så alvorlige, at vi må begynde at se dem i øjnene.

7

ARBEJDSMARKED

Man skal hurtigere kunne genoptjene retten til dagpenge

Information om spørgsmålet

Med dagpengereformen blev perioden, hvor man kan få dagpenge, sat ned fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningsperioden forlænget fra et halvt til et helt års beskæftigelse, før man igen har genoptjent retten til dagpenge, hvis man først har mistet den. 


For

Tilhængere argumenterer for, at langt flere personer end forventet har opbrugt deres ret til dagpenge. Det skaber usikkerhed blandt lønmodtagerne. Og det kan være til skade for samfundsøkonomien, hvis den usikkerhed betyder, at danskerne ikke tør øge deres privatforbrug, men i stedet sparer op til dårlige tider.  

Imod

Modstandere mener, at hvis man forkorter genoptjeningsperioden, vil arbejdsudbuddet falde til skade for økonomien. Det vil mindske incitamentet til at finde mere permanent beskæftigelse for dem, der mister retten til dagpenge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Dagpengereformen har være et lærestykke i, hvad en socialdemokratisk regering ikke bør lægge navn til.

8

ARBEJDSMARKED

Virksomheder skal kunne drages til ansvar for, om deres udenlandske underleverandører i Danmark overholder danske regler om løn, moms og skat

Information om spørgsmålet

For at undgå, at danske virksomheder hyrer udenlandske underleverandører, som ikke lever op til de danske regler, diskuterer man muligheden for at indføre et såkaldt kædeansvar. Det betyder, at et firma hæfter for sin udenlandske underleverandør, hvis underleverandøren for eksempel underbetaler eller misbruger sine medarbejdere, stikker af fra skatter eller bøder med mere.


For

Tilhængere argumenterer for, at kædeansvar vil få virksomheder til at vælge underleverandører med større omhu, når de er selv bliver medansvarlige for, at de ansatte arbejder under ordentlige forhold.

Imod

Modstandere af kædeansvar frygter, at det vil give virksomhederne ekstra byrder at skulle kontrollere deres underleverandører. Det vil gå ud over konkurrenceevnen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Stoiberudvalget i EU lægger op til total deregulering af arbejdsmarkedet. Det er afgørende at arbejde for et ansvarligt arbejdsmarked.

9

ØKONOMI

Vækst i den offentlige sektor er vigtigere end skattelettelser

Information om spørgsmålet

Den offentlige sektor er en fællesbetegnelse for kommunerne, regionerne og staten. Den offentlige sektor løser blandt andet opgaver med uddannelse, sundhed, pleje, infrastruktur, retsvæsen og militær.


For

Tilhængere af vækst i den offentlige sektor mener, at vækst er nødvendig for at leve op til borgernes krav til den offentlige velfærd. De peger på, at flere ældre borgere og nye behandlingsmuligheder på sygehusene gør det nødvendigt at hæve udgifterne.

Imod

Modstandere af yderligere vækst i det offentlige peger på, at den danske offentlige sektor allerede er en af verdens største. Derfor kan man omprioritere i stedet for at udvide. På den måde kan der måske blive råd til skattelettelser, så borgerne selv kan bestemme over en større del af deres penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Velfærdssamfundets demontering vil have langt flere negative konsekvenser end man lige umiddelbart forestiller sig.

10

TRAFIK

Investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres højere end investeringer til fordel for privatbilisme

Information om spørgsmålet

I Danmark bliver der hvert år brugt milliarder på at udbygge infrastrukturen. Men politikerne er uenige om, hvorvidt pengene bør bruges på den kollektive trafik eller på at gøre forholdene bedre for privatbilismen.


For

Tilhængere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højere end privatbilisme, peger på, at den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig, og at det kan lette trængslen på vejene, hvis man kan flytte folk fra bilen over i tog og bus.

Imod

Modstandere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højest, peger på, at udbygning af vejinfrastruktur normalt er en billigere måde at skabe mere vækst og flere job end udbygning af den kollektive trafik.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

De klimatiske udfordringer, vi skaber for vores børnebørn,må ganske enkelt minimeres.

11

RET

Straffen for grov vold og voldtægt skal skærpes

Information om spørgsmålet

I dag kan personer, der begår grov vold eller voldtægt, dømmes op til henholdsvis seks og otte års fængsel. Ved særlig farlig voldtægt går den øvre grænse dog ved 12 års fængsel. I 2012 var den gennemsnitlige straf for grov vold knap syv måneder og for voldtægt knap 22 måneder.


For

Tilhængere af strengere straffe peger på, at straf kan have en forebyggende effekt, fordi det kan være med til at afskrække folk fra at begå kriminalitet. Samtidig vil en højere straframme sende et signal til domstolene om, at de skal idømme strengere straffe, og det vil understrege, at samfundet fordømmer disse forbrydelser.

Imod

Modstandere af strengere straffe peger på, at endnu strengere straffe ikke har nogen forebyggende virkning. Tværtimod kan det føre til forråelse og mere kriminalitet. I stedet skal der rettes fokus på forebyggelse og på at forbedre de sociale vilkår i samfundet, fordi udsatte borgere ofte ender i kriminalitet end andre grupper.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Vi skal tænke helt anderledes forebyggende. Fx kunne der i tv stå: "Vi tager afstand fra den meningsløse vold i denne udsendelse", når de viser et utal af dårlige krimier og voldsfilm.

12

SOCIAL

Kontanthjælpen skal sænkes, så den økonomiske gevinst ved at arbejde bliver større

Information om spørgsmålet

I dag er der to satser for kontanthjælp for dem over 30 år. Har man børn, er satsen 14.416 kr. per måned. Har man ikke børn, er satsen 10.849 kr. per måned. For dem under 30 år gælder nogle særlige lave satser. Hvis man er uddannelsesparat, får man 5.943 kr., hvilket svarer til SU.


For

Tilhængere af at sænke kontanthjælpen mener, at en lavere kontanthjælp øger de lediges incitament til at tage et job, selvom det måske er til en lav løn. 

Imod

Modstandere af lavere kontanthjælp mener, at mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere har så massive problemer med helbredet, psyken eller misbrug, at de ikke kan presses i arbejde med økonomiske incitamenter. 

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Der er en bemærkelsesværdig skinger tone i debatten om de udsatte grupper, samtidigt med at skatteunddragelse koster samfundet betydelige summer. Lad os nu få noget medmenneskelighed ind i debatten.

13

INTEGRATION

Offentlige institutioner i Danmark tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

Det er en stor politisk diskussion, om det eksempelvis er i orden, at nogle daginstitutioner har valgt ikke at servere mad med svinekød til børnene af hensyn til religiøse minoriteter. Eller om det er i orden for offentligt ansatte at bære religiøs påklædning som tørklæde.


For

Politikere, der mener, at der tages for mange religiøse hensyn, peger på, at der gælder religionsfrihed, men ikke nødvendigvis religionslighed i Danmark. Religiøse minoriteter kan true sammenhængskraften i den danske befolkning og kultur. Derfor skal de offentlige institutioner værne om dansk kultur og traditioner frem for at tilpasse sig religiøse minoriteter.

Imod

Tilhængere af særlige hensyn til religiøse minoriteter peger på, at der er religionsfrihed i Danmark, og at offentlige institutioner skal give plads til, at også religiøse minoriteter kan leve efter deres overbevisning. Et samfund, hvor der tages hensyn til religiøs forskellighed, har samtidig lettere ved at integrere minoriteter, lyder et argument.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Jeg har været konsulent på mange udviklingsopgaver i daginstitutioner, og har aldrig hørt om en sådan problematik.

14

UDLÆNDINGE

Reglerne skal strammes, så det bliver sværere at få asyl i Danmark

Information om spørgsmålet

Krig og væbnede konflikter i blandt andet Syrien, Irak og Somalia sender historisk mange mennesker på flugt. En del af disse flygtninge søger om asyl i Danmark.


For

Tilhængere af strammere asylregler peger på, at der er grænser for, hvor mange asylansøgere Danmark kan hjælpe, og den grænse er nået. Asylansøgere er en belastning for samfundet, både økonomisk og kulturelt. Strammere asylregler vil gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark.

Imod

Modstandere af strammere asylregler peger på, at Danmark har en forpligtigelse til at hjælpe folk i nød. Væksten i antallet af asylansøgere i Danmark afspejler blot, at hele EU oplever en stor stigning på grund af de mange konflikter tæt på Europas grænser. Stramninger vil samtidig kunne bringe Danmark på kant med menneskerettighederne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Udlændingedebatten er præget af kortsigtet populisme. Lad os nu få en sammenhængende og helhedspræget fremadrettet dialog med udgangspunkt i kloden i 2030.

15

EU

EU bestemmer for meget i forhold til dansk lov

Information om spørgsmålet

EU-samarbejdet har udviklet sig til at dække flere og flere områder. Siden 1993 har EU haft det såkaldte nærhedsprincip, som fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan.


For

Nogle politikere mener, at EU blander sig i for mange ting, som med fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Andre politikere mener, at fordelene ved EU-samarbejdet langt overstiger følelsen af, at EU er blevet for omklamrende. De peger på, at problemet med EU-samarbejdet ikke er, at EU fylder for meget, men at medlemslandene ofte ikke følger de regler, de selv har været med til at vedtage i EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

At ledende socialdemokrater afskaffer velfærdsstaten med et fingerknips og erstatter det med konkurrencestaten er også et udtryk for den retning, som EU bevæger sig i.

16

UDVIKLING

Ulandsbistanden skal sænkes

Information om spørgsmålet

Danmark giver ca. 17 mia. kr. om året i udviklingsbistand. Det svarer til 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), dvs. et lands samlede indtægter. Pengene går til blandt andet opbygning af skoler og hospitaler i nogle af verdens fattigste lande samt til nødhjælp til folk på flugt eller i katastrofeområder.  


For

Tilhængere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er i top-5 på verdensplan over de bidragsydere, der giver den største andel til udviklingsbistand, og at Danmark er over FN’s anbefalinger på minimum 0,7 procent af BNI. Derfor er der plads til at sænke udviklingsbistanden, ligesom andre velfærdsområder i Danmark også har måttet spare under finanskrisen.  

Imod

Modstandere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er et af verdens rigeste lande. Derfor har vi råd til at give minimum 0,83 procent i udviklingsbistand til verdens fattigste lande, der har mere behov for pengene. Desuden skaber udviklingsbistand flere arbejdspladser i Danmark på grund af øget eksport til de lande, vi giver bistand.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Der snakkes meget om globaliseringens velsignelser for markedet. Med globaliseringen følger imidlertid også nogle helt banale medmenneskelige forpligtelser, som ulandsbistanden er et udtryk for.

17

MILJØ

Indsatsen for at forbedre miljøet skal gå forud for økonomisk vækst

Information om spørgsmålet

Den danske livsstil udfordrer på mange måder miljøet. Hver dansker bruger mange ressourcer, producerer meget affald og er årsag til en stor CO2-udledning. Ligeledes presser det intensive landbrug naturen og vandmiljøet.


For

Tilhængere af en mere ambitiøs miljøpolitik peger på, at vores nuværende livsstil ikke er bæredygtig. Derfor må vi begrænse vores forbrug og vækst, så vi ikke ødelægger naturen og misbruger jordens ressourcer.

Imod

Modstandere af en skrappere miljøpolitik peger på, at danske regler hæmmer konkurrenceevnen og dermed koster arbejdspladser. Miljøpolitikken skal derfor aftales internationalt. Mange mener desuden, at vækst og miljø ikke er modsætninger, hvis man omstiller samfundet til en grøn, bæredygtig vækst.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Udgangspunktet for en fremadrettet vurdering af samfundet er den fundamentale udfordring, som klima og miljø indebærer. Den økonomiske vækst må nødvendigvis sættes ind i denne kontext.

18

KULTUR

Den offentlige kulturstøtte skal sænkes

Information om spørgsmålet

Staten brugte i 2014 mere end 13 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturlivet. Pengene går til alt fra teaterforestillinger og kunstudstillinger til idrætslivet og biograffilm. Derudover brugte kommunerne mere end 10 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturen lokalt i 2014.


For

Tilhængere af at sænke kulturstøtten peger på, at kunst og kultur skal kunne klare sig på markedsvilkår. Derfor er der ikke brug for, at staten støtter området med 13 milliarder kroner om året. Offentlig kulturstøtte skævvrider samtidig markedet, og den holder live i kunstnere, som ikke møder den store folkelige opbakning. 

Imod

Modstandere af en lavere kulturstøtte peger på, at Danmark er et lille land, og derfor kan kunsten og kulturen ikke klare sig på markedsvilkår herhjemme. Derfor er der brug for, at det offentlige støtter området økonomisk, så vi fortsat kan have et rigt og varieret kunst- og kulturliv.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Bundgaard mener:

Vi har, mere end nogensinde, brug for at give grobund for et levende og frit kulturliv.

19

BOLIG

Huslejereguleringen skal ophæves

Information om spørgsmålet

Huslejen i alle lejeboliger, der er bygget før 1992, er reguleret, så udlejeren ikke frit kan fastsætte prisen for boligen. Det betyder, at lejen skal leve op til en lang række regler, og at det lokale huslejenævn kan vurdere, om lejen er for høj. Der er stor forskel på reglerne, fordi omkring hver fjerde kommune har valgt ikke at bruge huslejeregulering. I de kommuner er det lejeloven, som sætter en begrænsning på huslejen.


For

Tilhængere af at ophæve huslejereguleringen peger på, at reglerne er svære at forstå for både lejere og udlejere, og at huslejefastsættelsen er årsag til mange konflikter mellem lejere og udlejere. Det vil ifølge modstanderne af huslejereguleringen gøre lejemarkedet mere gennemskueligt, hvis huslejen sættes fri, og det vil bedre kunne betale sig at investere i de ældre ejendomme.

Imod

Mange af de ældre lejeboliger ligger i byerne. Ifølge tilhængerne af huslejereguleringen vil huslejerne stige voldsomt i byområderne og gøre det umuligt for personer med gennemsnitlige eller lave huslejer at bo i de store byer. Samtidig mener tilhængerne, at det er vigtigt, at politikerne sikrer billige boliger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
20

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge Grundloven understøtte den evangelisk-lutherske folkekirke. Mere end 78 procent af danskerne er i dag medlem af folkekirken, der finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet har dog været faldende i de seneste årtier.


For

Tilhængere af en adskillelse peger på, at religion er en privatsag, som staten ikke skal blande sig i, og derfor skal den evangelisk-lutherske kirkes særstatus i Grundloven ophæves. Derudover har Danmark i de seneste mange årtier oplevet en stor indvandring fra ikke-kristne lande, og derfor er der brug for at ligestille alle religioner.

Imod

Modstandere af en adskillelse peger på, at Danmark har været et kristent land i mere end 1.000 år, og derfor er det af både religiøse og kulturelle grunde vigtigt, at staten understøtter folkekirken. Derudover er der religionsfrihed i Danmark, og danskerne kan derfor selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig

Hvor enig er du med Jens Bundgaard Nielsen?

Svar på 20 spørgsmål og få svaret.

Tag testen