Jens Ove Kjeldsen

Om mig

Jeg har altid brændt for den KristenDemokratiske politik. I mit politiske virke har jeg ønsket at være ”den lille mands stemme” i både byråd, amtsråd og folketing, ikke mindst de 9 år som socialudvalgsformand i Herning. Måske stammer det fra min tid som fattig husmandsdreng og viden om hvad gudsfrygt, flid og nøjsomhed betyder for at forandre ens liv og livsvilkår.

Fakta

Opstillet i
1994, 1998, 2001, 2005, 2007, 2011
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Beskæftigelse
Udenfor arbejdsmarkedet
Alder
74 år
Mit største politiske forbillede
Flemming Kofoed Svendsen

Mere information

www.kd.dk
Facebook

Dansk mærkesag

Mine tre vigtigste danske mærkesager.
1) At det ikke må være en økonomisk fordel at undlade af gifte sig eller at lade sig skille. 2) At få Folketinget til at påtage sig et ansvar for at beskytte alle ufødte. 3) At få Folketinget til mere at respektere de kristne etiske værdier i lovgivningen.

EU-mærkesag

Mine tre vigtigste EU mærkesager.
1) At Danmark kun afgiver beføjelser til EU i de sager som går på tværs af landegrænser. Se bemærkning til sp. 15. 2) At Danmark kæmper for skærpede miljøregler i hele EU. Se bemærkning til sp. 17. 3) At få ophævet retsforbeholdet, så vi bedre kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Lokal mærkesag

Mine tre vigtigste lokale mærkesager.
1) At det frivillige sociale arbejde sikres gode økonomiske vilkår. Satspuljens midler hertil bør hæves og gøres permanente. 2) Bedre vilkår for liv og vækst i landdistrikterne, herunder hurtig og stabil net-dækning overalt. 3) At sikre en bedre udligning mellem kommunerne, bl.a. ved genindførelse af ”vejkriteriet” så midler flyttes til de kommuner med størst vejareal pr. indbygger.

1

UDDANNELSE

Efter folkeskolereformen får eleverne for lange skoledage

Information om spørgsmålet

Skoledagen er blevet længere for alle elever, efter folkeskolereformen trådte i kraft. Fra børnehaveklasse til 3. klasse skal eleverne nu gå i skole 30 timer om ugen. For eleverne fra 4. til 6. klasse er skoleugen nu på 33 timer. Og de ældste elever fra 7. til 9. klasse skal i dag gå i skole 35 timer om ugen. 


For

Kritikere af skolereformen mener, at en længere skoledag betyder, at eleverne får mindre tid til at dyrke deres egne fritidsaktiviteter, være sammen med familien eller gå i SFO og fritidsklub. Derudover mener kritikerne, at en længere skoledag ikke nødvendigvis er lig med bedre undervisning, da lærerne har fået mindre tid til forberedelse.

Imod

Tilhængere af en længere skoledag mener, at mere undervisning giver et højere fagligt niveau. Med reformen blev der bl.a. indført flere timer i dansk og matematik, og engelsk er blevet obligatorisk fra 1. klasse. Derudover skal eleverne bevæge sig hver dag. Flere timer giver samtidig plads til nye undervisningsformer, hvor virksomheder og frivillige også kan deltage.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

JOK Der skal være mere tid til, at børn kan deltage i det frivillige foreningsliv. Skolen skal i mødekomme præsters ønske om tidspunkter for konfirmandundervisningen. Undervisningen i kulturbærende fag som historie og kristendom/religion skal styrkes.

2

FAMILIE

En længere periode af barselsorloven skal være øremærket til faderen

Information om spørgsmålet

Fædre har i dag et krav på to ugers barsel efter fødslen, den såkaldte fædrebarsel. Til moderen er der øremærket barsel i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Derefter kan mor og far selv vælge, hvordan de vil fordele 32 ugers barsel.


For

Mænd tager generelt langt mindre af den fælles barsel end kvinder. Derfor mener tilhængere af øremærket barsel til mænd, at der er behov at lovgive på området. Børn har godt af at være mere sammen med faderen, og det er lettere for faderen at få mere barsel på sin arbejdsplads, hvis det er et retskrav.

Imod

Kritikere af øremærket barsel mener, at når man lovgiver om øremærket barsel til mænd, mister den enkelte familie retten til at indrette barselsforløbet, som familien selv ønsker det. I sidste ende kan det betyde, at forældrene har mindre barsel sammenlagt, hvis manden ikke bruger sin øremærkede barsel.  

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Lidt af en længere barsel må godt være øremærket faderen, da arbejdsgiveren derned skal give ham fri. Men langt det meste skal kunne disponeres frit mellem far og mor. Det er vigtigt for KD, at få øget barselsperiodens længde med ½ år.

3

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

Hvert år dør 13.000 mennesker af rygningsrelaterede sygdomme – det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Rygning slår derfor langt flere danskere ihjel end andre af de dødelige livsstilsfaktorer som fedme, alkohol og fysisk inaktivitet. Den sociale ulighed i danskernes sundhed skyldes især rygning.


For

Forebyggelseseksperter anser afgifter som et af de mest effektive redskaber til at mindske rygning. Et andet argument er, at færre rygere vil spare samfundet for store udgifter og øge den meget lave danske levealder.

Imod

Modstandere af højere afgifter fremhæver, at der allerede er afgift på cigaretter. Øges afgiften yderligere, er der fare for øget grænsehandel. Et andet argument er, at det er et personligt valg, om man ønsker at ryge, og derfor skal staten blande sig udenom.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
4

SUNDHED

Et besøg hos den praktiserende læge skal koste eksempelvis 100 kr.

Information om spørgsmålet

Det er i dag gratis at gå til den alment praktiserende læge. Men der er stort set ikke offentlig støtte til tandlægebehandlinger. Der er også hel eller delvis brugerbetaling på blandt andet fysioterapi, kiropraktik, briller og håndkøbs- og receptmedicin. 100 kroner er et symbolsk beløb og er ikke udtryk for den reelle pris for et lægebesøg.


For

Tilhængere mener, at delvis brugerbetaling vil få patienter med ubetydelige eller midlertidige skavanker til at droppe lægebesøget. Dermed vil lægen få bedre tid til de virkeligt syge. Desuden kan brugerbetaling på lægebesøg gøre det muligt at sænke den høje brugerbetaling på eksempelvis tandområdet.

Imod

Modstandere mener, at delvis brugerbetaling især vil ramme de lavtlønnede med flest helbredsproblemer, som har mest brug for lægen. En del mennesker med dårligt helbred går allerede nu for lidt til læge, og det problem vil blive endnu større med brugerbetaling.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Dette forslag støtter jeg ikke. Men ser gerne brugerbetaling på specielle ekstraydelser, f.eks. enlige kvinders gratis inseminering, som koster samfundet over 60.000 kr. pr gang.

5

VELFÆRD

Mere af ældreplejen skal udliciteres til private virksomheder

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de har svært ved at klare sig selv. Det kan handle om hjælp til toiletbesøg og bad samt rengøringshjælp. I dag varetages de fleste opgaver i ældreplejen af kommunerne.


For

Tilhængere af udlicitering mener, at hvis man udliciterer en større del af ældreplejen til private virksomheder, vil man få mere for pengene, fordi private virksomheder er bedre til at nedbringe omkostningerne. Og den udbyder, der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, bør have opgaven, uanset om den løses offentligt eller privat.

Imod

Modstandere af udlicitering mener, at øget udlicitering af ældrepleje til private går ud over både samfundets kontrol over opgaven og kvaliteten, fordi private virksomheder har mere fokus på overskud end kvalitet. Desuden peger kritikere på, at medarbejdere i ældreplejen ofte har dårligere arbejdsvilkår og løn hos private virksomheder end i det offentlige.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Det må ikke være et mål at udlicitere mere, men derimod at sikre, præcise aftaler om ydelser og kvalitet ved udlicitering. Desuden præcise aftaler om ansvar og erstatning ved svigt samt et deponeret beløb til imødegåelse af evt. ekstra kommunal udgift i forbindelse med evt. konkurs. Kommunerne bør gives ret til at kunne yde tillægsydelser mod betaling, så de ligestilles med private leverandører.

6

TRAFIK

Afgifterne for privatbilisme skal sænkes, så det bliver billigere at køre i bil

Information om spørgsmålet

I Danmark er privatbilismen hovedsagelig beskattet på tre måder: Man betaler afgift for at købe bil (registreringsafgift), for at eje bil (ejer- og vægtafgift) og for at bruge sin bil (brændstofafgift).


For

Tilhængere af lavere afgifter mener, at bilafgifterne i Danmark er forholdsvis høje i sammenligning med andre lande. Et andet argument er, at afgifterne er højere end den negative effekt, som privatbilisme har på samfundet i form af slid på vejene, ulykker, trængsel på vejene samt miljø- og klimaproblemer.

Imod

Modstandere af at sænke afgiften argumenterer med, at en sænkning vil føre til flere biler på vejene og derfor også mere trængsel og større CO2-udledning. Et argument er også, at flere tager cyklen, hvis det er dyrt at tage bilen, hvilket er godt for folkesundheden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Jeg kan ikke svares ens vedrørende alle tre afgifter! Jeg ønsker de faste afgifter (registreringsafgift samt ejer- og vægtafgift) reduceret og den variable afgift (brændstofafgiften) hævet, således at beløbene udligner hinanden. Begrundelse: Lavere fast afgift gør det billigere at eje en bil samt at udskifte en gammel med en ny med bedre sikkerhedsudstyr. Det gør det desuden billigere at have to biler for familier, som bor i landdistrikter uden busforbindelser. Den højere afgift på brændstof vil reducere biltrafikken og Co2 udledningen.

7

ARBEJDSMARKED

Man skal hurtigere kunne genoptjene retten til dagpenge

Information om spørgsmålet

Med dagpengereformen blev perioden, hvor man kan få dagpenge, sat ned fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningsperioden forlænget fra et halvt til et helt års beskæftigelse, før man igen har genoptjent retten til dagpenge, hvis man først har mistet den. 


For

Tilhængere argumenterer for, at langt flere personer end forventet har opbrugt deres ret til dagpenge. Det skaber usikkerhed blandt lønmodtagerne. Og det kan være til skade for samfundsøkonomien, hvis den usikkerhed betyder, at danskerne ikke tør øge deres privatforbrug, men i stedet sparer op til dårlige tider.  

Imod

Modstandere mener, at hvis man forkorter genoptjeningsperioden, vil arbejdsudbuddet falde til skade for økonomien. Det vil mindske incitamentet til at finde mere permanent beskæftigelse for dem, der mister retten til dagpenge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Jeg vil arbejde for, at der indføjes en mellemløsning i loven således, at man genoptjener retten til et 1 års dagpenge efter ½ års beskæftigelse og fortsat opnår retten til 2 års dagpenge efter 1 års beskæftigelse.

8

ARBEJDSMARKED

Virksomheder skal kunne drages til ansvar for, om deres udenlandske underleverandører i Danmark overholder danske regler om løn, moms og skat

Information om spørgsmålet

For at undgå, at danske virksomheder hyrer udenlandske underleverandører, som ikke lever op til de danske regler, diskuterer man muligheden for at indføre et såkaldt kædeansvar. Det betyder, at et firma hæfter for sin udenlandske underleverandør, hvis underleverandøren for eksempel underbetaler eller misbruger sine medarbejdere, stikker af fra skatter eller bøder med mere.


For

Tilhængere argumenterer for, at kædeansvar vil få virksomheder til at vælge underleverandører med større omhu, når de er selv bliver medansvarlige for, at de ansatte arbejder under ordentlige forhold.

Imod

Modstandere af kædeansvar frygter, at det vil give virksomhederne ekstra byrder at skulle kontrollere deres underleverandører. Det vil gå ud over konkurrenceevnen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Ved at kræve kædeansvar bliver danske underleverandører ligestillet med udenlandske underleverandører. Det er det eneste rigtige for at skabe lige konkurrencevilkår mellem små danske virksomheder og de store, som køber udenlandske underleverandører

9

ØKONOMI

Vækst i den offentlige sektor er vigtigere end skattelettelser

Information om spørgsmålet

Den offentlige sektor er en fællesbetegnelse for kommunerne, regionerne og staten. Den offentlige sektor løser blandt andet opgaver med uddannelse, sundhed, pleje, infrastruktur, retsvæsen og militær.


For

Tilhængere af vækst i den offentlige sektor mener, at vækst er nødvendig for at leve op til borgernes krav til den offentlige velfærd. De peger på, at flere ældre borgere og nye behandlingsmuligheder på sygehusene gør det nødvendigt at hæve udgifterne.

Imod

Modstandere af yderligere vækst i det offentlige peger på, at den danske offentlige sektor allerede er en af verdens største. Derfor kan man omprioritere i stedet for at udvide. På den måde kan der måske blive råd til skattelettelser, så borgerne selv kan bestemme over en større del af deres penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

De to ting behøver ikke at udelukke hinanden! Der kan ske vækst i den offentlige sektors service ved at lade det meste af de mange mandetimer, der i dag bruges til kontrol, registreringer og i indberetninger overgå til ”varme hænder” på sygehusene, på plejehjemmene, i hjemmeplejen og i skolerne og institutionerne. Uddelegering af støtte ansvar til de lokale enheder og deres ledere kan desuden øge arbejdsglæden og engagementer hos personalet. En del af gevinsten herved vil endda kunne bruges til skattelettelser.

10

TRAFIK

Investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres højere end investeringer til fordel for privatbilisme

Information om spørgsmålet

I Danmark bliver der hvert år brugt milliarder på at udbygge infrastrukturen. Men politikerne er uenige om, hvorvidt pengene bør bruges på den kollektive trafik eller på at gøre forholdene bedre for privatbilismen.


For

Tilhængere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højere end privatbilisme, peger på, at den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig, og at det kan lette trængslen på vejene, hvis man kan flytte folk fra bilen over i tog og bus.

Imod

Modstandere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højest, peger på, at udbygning af vejinfrastruktur normalt er en billigere måde at skabe mere vækst og flere job end udbygning af den kollektive trafik.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Der skal investeres i begge dele, som det sker i dag.

11

RET

Straffen for grov vold og voldtægt skal skærpes

Information om spørgsmålet

I dag kan personer, der begår grov vold eller voldtægt, dømmes op til henholdsvis seks og otte års fængsel. Ved særlig farlig voldtægt går den øvre grænse dog ved 12 års fængsel. I 2012 var den gennemsnitlige straf for grov vold knap syv måneder og for voldtægt knap 22 måneder.


For

Tilhængere af strengere straffe peger på, at straf kan have en forebyggende effekt, fordi det kan være med til at afskrække folk fra at begå kriminalitet. Samtidig vil en højere straframme sende et signal til domstolene om, at de skal idømme strengere straffe, og det vil understrege, at samfundet fordømmer disse forbrydelser.

Imod

Modstandere af strengere straffe peger på, at endnu strengere straffe ikke har nogen forebyggende virkning. Tværtimod kan det føre til forråelse og mere kriminalitet. I stedet skal der rettes fokus på forebyggelse og på at forbedre de sociale vilkår i samfundet, fordi udsatte borgere ofte ender i kriminalitet end andre grupper.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Strafferammen er ok, men den gennemsnitlige udmålte straf må gerne hæves. Fængselsstraf bør i højere grad konverteres til anden for frihedsberøvelse, f.eks. fodlænke og konstant overvågning af personens færden.

12

SOCIAL

Kontanthjælpen skal sænkes, så den økonomiske gevinst ved at arbejde bliver større

Information om spørgsmålet

I dag er der to satser for kontanthjælp for dem over 30 år. Har man børn, er satsen 14.416 kr. per måned. Har man ikke børn, er satsen 10.849 kr. per måned. For dem under 30 år gælder nogle særlige lave satser. Hvis man er uddannelsesparat, får man 5.943 kr., hvilket svarer til SU.


For

Tilhængere af at sænke kontanthjælpen mener, at en lavere kontanthjælp øger de lediges incitament til at tage et job, selvom det måske er til en lav løn. 

Imod

Modstandere af lavere kontanthjælp mener, at mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere har så massive problemer med helbredet, psyken eller misbrug, at de ikke kan presses i arbejde med økonomiske incitamenter. 

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Kontanthjælpen må gerne sænkes lidt, men til gengæld mener jeg, at den gensidige forsørgerpligt for ægtepar bør ophæves således at gifte par og samboende ugifte par ligestilles. Et ægtepar på kontakthjælp mister begge kontanthjælpsydelser, hvis den ene får arbejde, hvorimod et ugift par kun mister den ene kontanthjælpsydelse. Derved bliver det økonomisk attraktiv for ægteparret at lade sig skille, hvis den ene skulle få arbejde. En sådan offentlig økonomisk ”tilskud” til skilsmisse er jeg stærk imod!

13

INTEGRATION

Offentlige institutioner i Danmark tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

Det er en stor politisk diskussion, om det eksempelvis er i orden, at nogle daginstitutioner har valgt ikke at servere mad med svinekød til børnene af hensyn til religiøse minoriteter. Eller om det er i orden for offentligt ansatte at bære religiøs påklædning som tørklæde.


For

Politikere, der mener, at der tages for mange religiøse hensyn, peger på, at der gælder religionsfrihed, men ikke nødvendigvis religionslighed i Danmark. Religiøse minoriteter kan true sammenhængskraften i den danske befolkning og kultur. Derfor skal de offentlige institutioner værne om dansk kultur og traditioner frem for at tilpasse sig religiøse minoriteter.

Imod

Tilhængere af særlige hensyn til religiøse minoriteter peger på, at der er religionsfrihed i Danmark, og at offentlige institutioner skal give plads til, at også religiøse minoriteter kan leve efter deres overbevisning. Et samfund, hvor der tages hensyn til religiøs forskellighed, har samtidig lettere ved at integrere minoriteter, lyder et argument.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Der skal tages hensyn til religiøse minoriteter men ikke i en sådan grad, at f.eks. svinekød udelukkes for alle i en offentlig institution. Heller ikke på en sådan måde, at man udelukker et kors som en naturlig udsmykning i et sygehuskapel. Det må ikke forbydes at bære religiøse symboler og klædedragt på offentlige arbejdspladser eller i offentlige rum. Dog skal regler om god hygiejne respekteres. Det bør kunne kræves at påklædningen ikke tildækker ansigtet, så personen bliver vanskelig genkendelig.

14

UDLÆNDINGE

Reglerne skal strammes, så det bliver sværere at få asyl i Danmark

Information om spørgsmålet

Krig og væbnede konflikter i blandt andet Syrien, Irak og Somalia sender historisk mange mennesker på flugt. En del af disse flygtninge søger om asyl i Danmark.


For

Tilhængere af strammere asylregler peger på, at der er grænser for, hvor mange asylansøgere Danmark kan hjælpe, og den grænse er nået. Asylansøgere er en belastning for samfundet, både økonomisk og kulturelt. Strammere asylregler vil gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark.

Imod

Modstandere af strammere asylregler peger på, at Danmark har en forpligtigelse til at hjælpe folk i nød. Væksten i antallet af asylansøgere i Danmark afspejler blot, at hele EU oplever en stor stigning på grund af de mange konflikter tæt på Europas grænser. Stramninger vil samtidig kunne bringe Danmark på kant med menneskerettighederne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Reglerne er stramme nok. Vi skal naturligvis overholde de internationale aftaler. Desuden bør Danmark yde en væsentlig større indsats for at hjælpe de mange flygtninge, som lever under kummerlige vilkår i nærområderne til de lande, som de er flygtet fra. Der skal gøres mere for at integrere de flygtninge og indvandrere, som er blevet danske statsborgere

15

EU

EU bestemmer for meget i forhold til dansk lov

Information om spørgsmålet

EU-samarbejdet har udviklet sig til at dække flere og flere områder. Siden 1993 har EU haft det såkaldte nærhedsprincip, som fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan.


For

Nogle politikere mener, at EU blander sig i for mange ting, som med fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Andre politikere mener, at fordelene ved EU-samarbejdet langt overstiger følelsen af, at EU er blevet for omklamrende. De peger på, at problemet med EU-samarbejdet ikke er, at EU fylder for meget, men at medlemslandene ofte ikke følger de regler, de selv har været med til at vedtage i EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

KD går ind for det såkaldte subsidiaritetsprincip. Det betyder, at beslutningerne skal tages mest muligt decentralt. I forhold til EU ønsker vi at Danmark kun afgiver beføjelser til EU i de sager som går på tværs af landegrænser. Det gælder f.eks. fælles regler for at beskytte klima og miljø, fælles regler for internationale selskaber, fælles bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Der har været for mig at se for stor en tendens til ikke kun på EU plan men også på national plan til at man centraliserer beslutninger som lige så godt eller bedre kunne tages mere decentralt.

16

UDVIKLING

Ulandsbistanden skal sænkes

Information om spørgsmålet

Danmark giver ca. 17 mia. kr. om året i udviklingsbistand. Det svarer til 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), dvs. et lands samlede indtægter. Pengene går til blandt andet opbygning af skoler og hospitaler i nogle af verdens fattigste lande samt til nødhjælp til folk på flugt eller i katastrofeområder.  


For

Tilhængere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er i top-5 på verdensplan over de bidragsydere, der giver den største andel til udviklingsbistand, og at Danmark er over FN’s anbefalinger på minimum 0,7 procent af BNI. Derfor er der plads til at sænke udviklingsbistanden, ligesom andre velfærdsområder i Danmark også har måttet spare under finanskrisen.  

Imod

Modstandere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er et af verdens rigeste lande. Derfor har vi råd til at give minimum 0,83 procent i udviklingsbistand til verdens fattigste lande, der har mere behov for pengene. Desuden skaber udviklingsbistand flere arbejdspladser i Danmark på grund af øget eksport til de lande, vi giver bistand.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Nej! Den skal derimod hæves til 1 % af BNI. Bistanden skal helt frem til de nødlidende herunder til de mange flytninger i flygtningelejre tær ved deres hjemland. Bistanden skal så vidt muligt uddeles i samarbejde med de danske humanitære, herunder de danske kirkelige hjælpeorganisationer.

17

MILJØ

Indsatsen for at forbedre miljøet skal gå forud for økonomisk vækst

Information om spørgsmålet

Den danske livsstil udfordrer på mange måder miljøet. Hver dansker bruger mange ressourcer, producerer meget affald og er årsag til en stor CO2-udledning. Ligeledes presser det intensive landbrug naturen og vandmiljøet.


For

Tilhængere af en mere ambitiøs miljøpolitik peger på, at vores nuværende livsstil ikke er bæredygtig. Derfor må vi begrænse vores forbrug og vækst, så vi ikke ødelægger naturen og misbruger jordens ressourcer.

Imod

Modstandere af en skrappere miljøpolitik peger på, at danske regler hæmmer konkurrenceevnen og dermed koster arbejdspladser. Miljøpolitikken skal derfor aftales internationalt. Mange mener desuden, at vækst og miljø ikke er modsætninger, hvis man omstiller samfundet til en grøn, bæredygtig vækst.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Danmark skal være i front når det gælder miljøpolitik. Vi skal både selv gå foran og kæmpe for skærpede regler i hele EU. For at sikre lige konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv herunder landbruget i forhold til det øvrige EU, så skal erhvervslivet kompenseres fuldt ud for de økonomiske byrder, som den skærpede danske miljøpolitik forårsager i forhold til de gældende EU regler.

18

KULTUR

Den offentlige kulturstøtte skal sænkes

Information om spørgsmålet

Staten brugte i 2014 mere end 13 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturlivet. Pengene går til alt fra teaterforestillinger og kunstudstillinger til idrætslivet og biograffilm. Derudover brugte kommunerne mere end 10 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturen lokalt i 2014.


For

Tilhængere af at sænke kulturstøtten peger på, at kunst og kultur skal kunne klare sig på markedsvilkår. Derfor er der ikke brug for, at staten støtter området med 13 milliarder kroner om året. Offentlig kulturstøtte skævvrider samtidig markedet, og den holder live i kunstnere, som ikke møder den store folkelige opbakning. 

Imod

Modstandere af en lavere kulturstøtte peger på, at Danmark er et lille land, og derfor kan kunsten og kulturen ikke klare sig på markedsvilkår herhjemme. Derfor er der brug for, at det offentlige støtter området økonomisk, så vi fortsat kan have et rigt og varieret kunst- og kulturliv.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Beløbet svarer til 4.000 kr. pr. borger uanset alder. Det kan godt strammes op især de store beløb, som bruges i de store byer herunder København. Halvdelen af beløbet (ca. 2.000 kr. pr. borger) burde decentraliseres til den folkelige kultur i lokalsamfundene og administreres lokalt, f.eks. i sognene, med ansvar overfor den lokale kommune

19

BOLIG

Huslejereguleringen skal ophæves

Information om spørgsmålet

Huslejen i alle lejeboliger, der er bygget før 1992, er reguleret, så udlejeren ikke frit kan fastsætte prisen for boligen. Det betyder, at lejen skal leve op til en lang række regler, og at det lokale huslejenævn kan vurdere, om lejen er for høj. Der er stor forskel på reglerne, fordi omkring hver fjerde kommune har valgt ikke at bruge huslejeregulering. I de kommuner er det lejeloven, som sætter en begrænsning på huslejen.


For

Tilhængere af at ophæve huslejereguleringen peger på, at reglerne er svære at forstå for både lejere og udlejere, og at huslejefastsættelsen er årsag til mange konflikter mellem lejere og udlejere. Det vil ifølge modstanderne af huslejereguleringen gøre lejemarkedet mere gennemskueligt, hvis huslejen sættes fri, og det vil bedre kunne betale sig at investere i de ældre ejendomme.

Imod

Mange af de ældre lejeboliger ligger i byerne. Ifølge tilhængerne af huslejereguleringen vil huslejerne stige voldsomt i byområderne og gøre det umuligt for personer med gennemsnitlige eller lave huslejer at bo i de store byer. Samtidig mener tilhængerne, at det er vigtigt, at politikerne sikrer billige boliger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Principielt bør boligmarkedet være frit med en fri prisdannelse. Det gør det naturligvis dyrere at bo i de større byer, men det gør det samtidigt mere gunstig at bo i landdistrikterne til lav husleje og få råd til to biler og ekstra transport til byen. Problemet ved at fjerne huslejereguleringen fra den ene dag til den næste er, at det vil give voldsomt store formuestigninger til ejerne af udlejningsboligerne. Derfor bør en eventuel tilpasning til et frit boligmarked ske over mange år og samtidig medføre stigende ejendomsskatter i takt med værdistigningerne på de pågældende udlejningsejendomme.

20

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge Grundloven understøtte den evangelisk-lutherske folkekirke. Mere end 78 procent af danskerne er i dag medlem af folkekirken, der finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet har dog været faldende i de seneste årtier.


For

Tilhængere af en adskillelse peger på, at religion er en privatsag, som staten ikke skal blande sig i, og derfor skal den evangelisk-lutherske kirkes særstatus i Grundloven ophæves. Derudover har Danmark i de seneste mange årtier oplevet en stor indvandring fra ikke-kristne lande, og derfor er der brug for at ligestille alle religioner.

Imod

Modstandere af en adskillelse peger på, at Danmark har været et kristent land i mere end 1.000 år, og derfor er det af både religiøse og kulturelle grunde vigtigt, at staten understøtter folkekirken. Derudover er der religionsfrihed i Danmark, og danskerne kan derfor selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens Ove mener:

Dog bør folketinget snarest leve op til grundlovens § om, at Folkekirken skal have sin egen forfatning. Det er vigtigt, at kirkeministeren ikke blander sig i Kirkens indre anliggende, som vi har set det med Manu Saren som kirkeminister.

Hvor enig er du med Jens Ove Kjeldsen?

Svar på 20 spørgsmål og få svaret.

Tag testen