Kenneth Fredslund Petersen

Om mig

Sæt kryds ved en kandidat fra virkeligheden. Folketingskandidat i Vejle Syd kredsen samt Syd og Sønderjylland. Jeg er IKKE "uddannet" politiker. Til gengæld har jeg et oprigtigt ønske om, at bringe virkeligheden ind på Christiansborg. Det forekommer mig, at de der sidder med muligheden i dag misrøgter og ødelægger det, vi i fællesskab har fået skabt. Jeg har en oplevelse af, at Danmark bliver ringere og ringere. Der skabes større ulighed mellem rig og fattig. Der fokuseres på måltal frem for på værdier. Der fokuseres på modstander, frem for på Danmark og Danskerne. Der er ingen fokus på værdier, sammenhængskraft, velfærd og slet ikke på mennesket. De ældre, syge, handicappede og svage betaler i dag en stor pris, kan vi være det bekendt? Syd og Sønderjylland skal på den politiske dagsorden, det er også Danmark. Det skal afspejles ved bl.a. tilflytning af offentlige jobs. Infrastrukturen er fuldt tilgængelig her i Syd og Sønderjylland. Vi har gode veje, vi har billige boliger af høj kvalitet, vi har smuk natur og masser af oplevelser. Det skal vi udnytte og dele. Vi skal knyttes til Danmark. Grænsekontrollen skal genindføres NU. Døren står vidt åben, hvem tør forlade sit hjem i dag, uden at låse. Det gør Danmark. Øst bander kører over dagligt, tager hvad de ønsker, køre tilbage uhindret. Det er uden for al logik. Indvandring og socialt bedrageri, det skal stoppes nu. Det vil tillige give mange arbejdspladser ved de forskellige grænseovergange. Stem personligt på Kenneth Fredslund Petersen din kandidat fra virkeligheden

Fakta

Uddannelse
10. klasse
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Alder
53 år
Mit største politiske forbillede
Kristian Thulesen Dahl

Mere information

Twitter
Facebook

Dansk mærkesag

Indvandringen/asylpolitikken.
Indvandringen skal begrænses til et absolut minimum. De der har asyl skal hjemsendes ved første kommende lejlighed. Danskerne har ingen pligt til, at betale til asylansøger og indvandrer der ikke bidrager til fællesskabet. Vi skal standse udbetaling af penge til dem. Vi tilbyder et sikkert opholdssted, til de skal hjem igen. Kriminelle skal afsone i deres hjemlande, og straffen skal hæves.

EU-mærkesag

Grænsekontrol skal genindføres.
Vi skal have genindført grænsekontrollen. At fjerne den var en stor politisk fejl. Vi skal forhindre illegal indvandring, østeuropæiske bander og socialt bedrageri. Jeg vil arbejde for, at Danmark forbliver herre i eget hus. EU bør fokusere mere på handels, miljø og politimæssig samarbejde. Det giver mening i min optik. MERE DANMARK, MINDRE EU.

Lokal mærkesag

Ældre, handicappede og syge borger.
Vi skal have fokus tilbage på vore ældre, syge, handicappede og svage borger. Der spares i et væk, det finder jeg fuldstændigt uacceptabelt. Vi må og skal have prioriteterne i orden. De syge bliver kastet ud af samfundet, de svage svigtes og vore ældre borger bliver parkeret. Det kan og skal vi ikke acceptere. Jeg vil arbejde for at samfund der sikre mod denne form for urimelig kassetænkning.

1

UDDANNELSE

Efter folkeskolereformen får eleverne for lange skoledage

Information om spørgsmålet

Skoledagen er blevet længere for alle elever, efter folkeskolereformen trådte i kraft. Fra børnehaveklasse til 3. klasse skal eleverne nu gå i skole 30 timer om ugen. For eleverne fra 4. til 6. klasse er skoleugen nu på 33 timer. Og de ældste elever fra 7. til 9. klasse skal i dag gå i skole 35 timer om ugen. 


For

Kritikere af skolereformen mener, at en længere skoledag betyder, at eleverne får mindre tid til at dyrke deres egne fritidsaktiviteter, være sammen med familien eller gå i SFO og fritidsklub. Derudover mener kritikerne, at en længere skoledag ikke nødvendigvis er lig med bedre undervisning, da lærerne har fået mindre tid til forberedelse.

Imod

Tilhængere af en længere skoledag mener, at mere undervisning giver et højere fagligt niveau. Med reformen blev der bl.a. indført flere timer i dansk og matematik, og engelsk er blevet obligatorisk fra 1. klasse. Derudover skal eleverne bevæge sig hver dag. Flere timer giver samtidig plads til nye undervisningsformer, hvor virksomheder og frivillige også kan deltage.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Der er ikke noget der taler for, at det vil give et bedre resultat. Det fratager ligeledes forældres og elevernes mulighed for frit valg af en i forvejen sparsom fritid. Mange har stor lyst til et fritidsarbejde "lommepenge". De har sportsaktiviteter og andre sociale tilbud. Det vil de i mange tilfælde ikke kunne varetage, sammen med lektier, som ikke er blevet væk, til trods for de såkaldte lektiecafeer. Det har efter min bedste opfattelse betydning for vore børn, at de har adgang til, at danne social relationer uden for skolen i dagens Danmark. Det må ikke negligeres.

2

FAMILIE

En længere periode af barselsorloven skal være øremærket til faderen

Information om spørgsmålet

Fædre har i dag et krav på to ugers barsel efter fødslen, den såkaldte fædrebarsel. Til moderen er der øremærket barsel i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Derefter kan mor og far selv vælge, hvordan de vil fordele 32 ugers barsel.


For

Mænd tager generelt langt mindre af den fælles barsel end kvinder. Derfor mener tilhængere af øremærket barsel til mænd, at der er behov at lovgive på området. Børn har godt af at være mere sammen med faderen, og det er lettere for faderen at få mere barsel på sin arbejdsplads, hvis det er et retskrav.

Imod

Kritikere af øremærket barsel mener, at når man lovgiver om øremærket barsel til mænd, mister den enkelte familie retten til at indrette barselsforløbet, som familien selv ønsker det. I sidste ende kan det betyde, at forældrene har mindre barsel sammenlagt, hvis manden ikke bruger sin øremærkede barsel.  

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Forældrene kan i dag tildels selv vælge hvorledes en stor del af barselsorloven skal deles. Vi skal ikke lovgive ned i alle detaljer, det er op til forældrene selv, at vælge fordelingen.

3

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

Hvert år dør 13.000 mennesker af rygningsrelaterede sygdomme – det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Rygning slår derfor langt flere danskere ihjel end andre af de dødelige livsstilsfaktorer som fedme, alkohol og fysisk inaktivitet. Den sociale ulighed i danskernes sundhed skyldes især rygning.


For

Forebyggelseseksperter anser afgifter som et af de mest effektive redskaber til at mindske rygning. Et andet argument er, at færre rygere vil spare samfundet for store udgifter og øge den meget lave danske levealder.

Imod

Modstandere af højere afgifter fremhæver, at der allerede er afgift på cigaretter. Øges afgiften yderligere, er der fare for øget grænsehandel. Et andet argument er, at det er et personligt valg, om man ønsker at ryge, og derfor skal staten blande sig udenom.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Jeg er ikke overbevist om, at det reelt gør nogen forskel. Oplysning omkring risiko i forbindelse med rygning, må være vejen frem. Det må være den enkeltes egen overbevisning om forbedret livskvalitet der bevirker et rygestop. Jeg er enig i, at rygning er en belastning for samfundet som helhed. Sundhedsvæsnet har store udgifter i den forbindelse.

4

SUNDHED

Et besøg hos den praktiserende læge skal koste eksempelvis 100 kr.

Information om spørgsmålet

Det er i dag gratis at gå til den alment praktiserende læge. Men der er stort set ikke offentlig støtte til tandlægebehandlinger. Der er også hel eller delvis brugerbetaling på blandt andet fysioterapi, kiropraktik, briller og håndkøbs- og receptmedicin. 100 kroner er et symbolsk beløb og er ikke udtryk for den reelle pris for et lægebesøg.


For

Tilhængere mener, at delvis brugerbetaling vil få patienter med ubetydelige eller midlertidige skavanker til at droppe lægebesøget. Dermed vil lægen få bedre tid til de virkeligt syge. Desuden kan brugerbetaling på lægebesøg gøre det muligt at sænke den høje brugerbetaling på eksempelvis tandområdet.

Imod

Modstandere mener, at delvis brugerbetaling især vil ramme de lavtlønnede med flest helbredsproblemer, som har mest brug for lægen. En del mennesker med dårligt helbred går allerede nu for lidt til læge, og det problem vil blive endnu større med brugerbetaling.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Der skal ikke indføres brugerbetaling. Det vil kunne medføre nogle økonomisk dårligt stillede fravælger et besøg. Resultatet kan bliver en langt større udgift på sigt. Samt selvfølgelig ringer livskvalitet for den enkelte. Derimod vil jeg kæmpe for, at tandlæge bliver gratis. Eller evt. sætte en maks brugerbetaling på eksempelvis kr. 100.- i forbindelse med tandlæge besøg.

5

VELFÆRD

Mere af ældreplejen skal udliciteres til private virksomheder

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de har svært ved at klare sig selv. Det kan handle om hjælp til toiletbesøg og bad samt rengøringshjælp. I dag varetages de fleste opgaver i ældreplejen af kommunerne.


For

Tilhængere af udlicitering mener, at hvis man udliciterer en større del af ældreplejen til private virksomheder, vil man få mere for pengene, fordi private virksomheder er bedre til at nedbringe omkostningerne. Og den udbyder, der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, bør have opgaven, uanset om den løses offentligt eller privat.

Imod

Modstandere af udlicitering mener, at øget udlicitering af ældrepleje til private går ud over både samfundets kontrol over opgaven og kvaliteten, fordi private virksomheder har mere fokus på overskud end kvalitet. Desuden peger kritikere på, at medarbejdere i ældreplejen ofte har dårligere arbejdsvilkår og løn hos private virksomheder end i det offentlige.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det har som hovedregel kun besparelse som mål, frem for en god og sund kombination af økonomi og kvalitet. Udlicitering kan være en god ide, dog kun hvis kontrol og opfølgning er prioriteret højt. Der må ikke være risiko for, at borgerne stilles ringer ved valg af privat aktør. Vi har set flere sager hvor de private ikke kan få det til at fungere, prisen har ganske enkelt været for lavt. Det har udbyderen sin del af ansvaret for. Det virker ofte til, at den afgørende faktor ved valg af leverandør er økonomi. Der skal være meget mere fokus på kvalitet frem for kvantitet, så giver det absolut mening. Vores ældre skal have et godt og omsorgsfuldt otium. Det fortjener de i høj grad.Det er deres fortjeneste vi har et helt unikt samfund.

6

TRAFIK

Afgifterne for privatbilisme skal sænkes, så det bliver billigere at køre i bil

Information om spørgsmålet

I Danmark er privatbilismen hovedsagelig beskattet på tre måder: Man betaler afgift for at købe bil (registreringsafgift), for at eje bil (ejer- og vægtafgift) og for at bruge sin bil (brændstofafgift).


For

Tilhængere af lavere afgifter mener, at bilafgifterne i Danmark er forholdsvis høje i sammenligning med andre lande. Et andet argument er, at afgifterne er højere end den negative effekt, som privatbilisme har på samfundet i form af slid på vejene, ulykker, trængsel på vejene samt miljø- og klimaproblemer.

Imod

Modstandere af at sænke afgiften argumenterer med, at en sænkning vil føre til flere biler på vejene og derfor også mere trængsel og større CO2-udledning. Et argument er også, at flere tager cyklen, hvis det er dyrt at tage bilen, hvilket er godt for folkesundheden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Prisniveauet bør være på europæisk plan. Det vil betyde nyere biler, bedre sikkerhed og bedre miljø. Vi kører også længere efter arbejde, hvilket også giver god grund til sænkelse af afgifterne. Færre tilskadekommen på grund af bedre sikkerhed, vil ligeledes give en lettelse på sundhedsvæsnet. Derud over vil vi udnytte vore resurser lang bedre. Der er undersøgelser der viser det vil være jobskabende.

7

ARBEJDSMARKED

Man skal hurtigere kunne genoptjene retten til dagpenge

Information om spørgsmålet

Med dagpengereformen blev perioden, hvor man kan få dagpenge, sat ned fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningsperioden forlænget fra et halvt til et helt års beskæftigelse, før man igen har genoptjent retten til dagpenge, hvis man først har mistet den. 


For

Tilhængere argumenterer for, at langt flere personer end forventet har opbrugt deres ret til dagpenge. Det skaber usikkerhed blandt lønmodtagerne. Og det kan være til skade for samfundsøkonomien, hvis den usikkerhed betyder, at danskerne ikke tør øge deres privatforbrug, men i stedet sparer op til dårlige tider.  

Imod

Modstandere mener, at hvis man forkorter genoptjeningsperioden, vil arbejdsudbuddet falde til skade for økonomien. Det vil mindske incitamentet til at finde mere permanent beskæftigelse for dem, der mister retten til dagpenge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det giver ikke mening, at gøre det svære for personer der i forvejen rammes hårdt i forbindelse med arbejdsløshed. Vi har et flex security system der fungere godt for begge parter. Det skal vi ikke gøre ringere. Konjunktur bestemt optjenings periode vil sikre mod urimelige krav i en tid hvor der ikke er arbejde nok. Tilgengæld vil det give mening, at hæve optjeningsperioden når der er arbejde at få.

8

ARBEJDSMARKED

Virksomheder skal kunne drages til ansvar for, om deres udenlandske underleverandører i Danmark overholder danske regler om løn, moms og skat

Information om spørgsmålet

For at undgå, at danske virksomheder hyrer udenlandske underleverandører, som ikke lever op til de danske regler, diskuterer man muligheden for at indføre et såkaldt kædeansvar. Det betyder, at et firma hæfter for sin udenlandske underleverandør, hvis underleverandøren for eksempel underbetaler eller misbruger sine medarbejdere, stikker af fra skatter eller bøder med mere.


For

Tilhængere argumenterer for, at kædeansvar vil få virksomheder til at vælge underleverandører med større omhu, når de er selv bliver medansvarlige for, at de ansatte arbejder under ordentlige forhold.

Imod

Modstandere af kædeansvar frygter, at det vil give virksomhederne ekstra byrder at skulle kontrollere deres underleverandører. Det vil gå ud over konkurrenceevnen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

På grund af arbejdskraftens fri bevægelighed, bliver vi nødt til sikre, at danske love overholdes. Dette gælder danske virksomheder, såvel som udenlandske der arbejder i forskellige former for konstruktioner. Det viser sig gang på gang, at der spekuleres i underbetaling af arbejdskraften. Sager som den ved Dong i Fredericia viser ligeledes hvordan udenlandske firmaer shopper rundt blandt danske underentreprenører, når tålmodigheden slipper op hos den nuværende. De betaler ganske enkelt ikke, til tiden, om nogensinde. Det skal stoppes.

9

ØKONOMI

Vækst i den offentlige sektor er vigtigere end skattelettelser

Information om spørgsmålet

Den offentlige sektor er en fællesbetegnelse for kommunerne, regionerne og staten. Den offentlige sektor løser blandt andet opgaver med uddannelse, sundhed, pleje, infrastruktur, retsvæsen og militær.


For

Tilhængere af vækst i den offentlige sektor mener, at vækst er nødvendig for at leve op til borgernes krav til den offentlige velfærd. De peger på, at flere ældre borgere og nye behandlingsmuligheder på sygehusene gør det nødvendigt at hæve udgifterne.

Imod

Modstandere af yderligere vækst i det offentlige peger på, at den danske offentlige sektor allerede er en af verdens største. Derfor kan man omprioritere i stedet for at udvide. På den måde kan der måske blive råd til skattelettelser, så borgerne selv kan bestemme over en større del af deres penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det er nødvendigt med vækst. Vi har en stor opgave foran os. Der vil komme markant flere ældre borger, vi skal sørge for får et godt og værdigt otium, det har de i høj grad fortjent. De har ydet en kæmpe indsats for, at vi i dag har et samfund der giver gode muligheder for uddannelse, syge, ældre og svage. Et velfærdssamfund der er helt unikt. Det skal vi bevare og forbedre. Der kunne med fordel sættes fokus på ledelsen af de mange offentlige sektorer. Jeg tror på der her findes en del kilder til forbedringer for nuværende. Den optimering der her kan findes, skal ikke spares, men udnyttes til flere varme hænder. De er en absolut mangel vare.

10

TRAFIK

Investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres højere end investeringer til fordel for privatbilisme

Information om spørgsmålet

I Danmark bliver der hvert år brugt milliarder på at udbygge infrastrukturen. Men politikerne er uenige om, hvorvidt pengene bør bruges på den kollektive trafik eller på at gøre forholdene bedre for privatbilismen.


For

Tilhængere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højere end privatbilisme, peger på, at den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig, og at det kan lette trængslen på vejene, hvis man kan flytte folk fra bilen over i tog og bus.

Imod

Modstandere af, at den kollektive trafik skal prioriteres højest, peger på, at udbygning af vejinfrastruktur normalt er en billigere måde at skabe mere vækst og flere job end udbygning af den kollektive trafik.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det vil altid give god mening at investere i kollektiv trafik. Det skal i givet fald være helhjertet og sikre sammenhæng mellem de forskellig artede trafik former. Det skal i givet fald være udkantsområder der bør prioriteres.

11

RET

Straffen for grov vold og voldtægt skal skærpes

Information om spørgsmålet

I dag kan personer, der begår grov vold eller voldtægt, dømmes op til henholdsvis seks og otte års fængsel. Ved særlig farlig voldtægt går den øvre grænse dog ved 12 års fængsel. I 2012 var den gennemsnitlige straf for grov vold knap syv måneder og for voldtægt knap 22 måneder.


For

Tilhængere af strengere straffe peger på, at straf kan have en forebyggende effekt, fordi det kan være med til at afskrække folk fra at begå kriminalitet. Samtidig vil en højere straframme sende et signal til domstolene om, at de skal idømme strengere straffe, og det vil understrege, at samfundet fordømmer disse forbrydelser.

Imod

Modstandere af strengere straffe peger på, at endnu strengere straffe ikke har nogen forebyggende virkning. Tværtimod kan det føre til forråelse og mere kriminalitet. I stedet skal der rettes fokus på forebyggelse og på at forbedre de sociale vilkår i samfundet, fordi udsatte borgere ofte ender i kriminalitet end andre grupper.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Den skal i den grad skærpes. I dag er der ingen respekt for de straffe der idømmes. Vi skal hæve minimumsstraffen, og maksimumstraffen ligeså. Mange kriminelle har kun foragt tilovers for vores nuværende strafferammer.

12

SOCIAL

Kontanthjælpen skal sænkes, så den økonomiske gevinst ved at arbejde bliver større

Information om spørgsmålet

I dag er der to satser for kontanthjælp for dem over 30 år. Har man børn, er satsen 14.416 kr. per måned. Har man ikke børn, er satsen 10.849 kr. per måned. For dem under 30 år gælder nogle særlige lave satser. Hvis man er uddannelsesparat, får man 5.943 kr., hvilket svarer til SU.


For

Tilhængere af at sænke kontanthjælpen mener, at en lavere kontanthjælp øger de lediges incitament til at tage et job, selvom det måske er til en lav løn. 

Imod

Modstandere af lavere kontanthjælp mener, at mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere har så massive problemer med helbredet, psyken eller misbrug, at de ikke kan presses i arbejde med økonomiske incitamenter. 

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det forekommer mig, at der i dag er mere fokus på hvorledes vi fjerne borger fra sagsbehandlings bunkerne i stedet for, at have fokus på hvordan vi hjælper borgene vider med eget liv, og eksistensgrundlag. At sænke kontanthjælpen kan jeg måske forsvare under forudsætning af, at der ydes en oprigtig og helhjertet indsats undervejs. Og at der faktisk er arbejde til de ramte borger. Hvis der fra kontanthjælpsmodtagerens side konsekvent opstrueres mod seriøse tilbud og hjælp, kan der sanktioneres med laver kontanthjælp.

13

INTEGRATION

Offentlige institutioner i Danmark tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

Det er en stor politisk diskussion, om det eksempelvis er i orden, at nogle daginstitutioner har valgt ikke at servere mad med svinekød til børnene af hensyn til religiøse minoriteter. Eller om det er i orden for offentligt ansatte at bære religiøs påklædning som tørklæde.


For

Politikere, der mener, at der tages for mange religiøse hensyn, peger på, at der gælder religionsfrihed, men ikke nødvendigvis religionslighed i Danmark. Religiøse minoriteter kan true sammenhængskraften i den danske befolkning og kultur. Derfor skal de offentlige institutioner værne om dansk kultur og traditioner frem for at tilpasse sig religiøse minoriteter.

Imod

Tilhængere af særlige hensyn til religiøse minoriteter peger på, at der er religionsfrihed i Danmark, og at offentlige institutioner skal give plads til, at også religiøse minoriteter kan leve efter deres overbevisning. Et samfund, hvor der tages hensyn til religiøs forskellighed, har samtidig lettere ved at integrere minoriteter, lyder et argument.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det skal stoppes. Offentlige institutioner skal ikke tilrettes religion, Der skal være fri adgang til alle offentlige institutioner, uagtet hvilken religion borgeren har. Hvis der er nogle der på baggrund af den frihed ikke ønsker at bruge det offentlige, er det eget frie valg. Vi skal ikke integreres, vi tilbyder det vi har, på vores vilkår.

14

UDLÆNDINGE

Reglerne skal strammes, så det bliver sværere at få asyl i Danmark

Information om spørgsmålet

Krig og væbnede konflikter i blandt andet Syrien, Irak og Somalia sender historisk mange mennesker på flugt. En del af disse flygtninge søger om asyl i Danmark.


For

Tilhængere af strammere asylregler peger på, at der er grænser for, hvor mange asylansøgere Danmark kan hjælpe, og den grænse er nået. Asylansøgere er en belastning for samfundet, både økonomisk og kulturelt. Strammere asylregler vil gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark.

Imod

Modstandere af strammere asylregler peger på, at Danmark har en forpligtigelse til at hjælpe folk i nød. Væksten i antallet af asylansøgere i Danmark afspejler blot, at hele EU oplever en stor stigning på grund af de mange konflikter tæt på Europas grænser. Stramninger vil samtidig kunne bringe Danmark på kant med menneskerettighederne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det skal stoppes. Vi kan ikke kapere flere med den i forvejen store opgave vi står overfor. Vi har svigtet i høj grad, og skal først have styr på den nuværende integration, af de mange der er i landet i forvejen. For vi ikke styr på det, vil det danne grobund for parallel samfund, vi absolut ikke ønsker i Danmark. De er som oftest så langt fra vores kultur, at der uden tvivl kun kan opstå konflikter.

15

EU

EU bestemmer for meget i forhold til dansk lov

Information om spørgsmålet

EU-samarbejdet har udviklet sig til at dække flere og flere områder. Siden 1993 har EU haft det såkaldte nærhedsprincip, som fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan.


For

Nogle politikere mener, at EU blander sig i for mange ting, som med fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Andre politikere mener, at fordelene ved EU-samarbejdet langt overstiger følelsen af, at EU er blevet for omklamrende. De peger på, at problemet med EU-samarbejdet ikke er, at EU fylder for meget, men at medlemslandene ofte ikke følger de regler, de selv har været med til at vedtage i EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Vi skal have egen bestemmelse i eget land. EU har kørt flere lande over, i en skabt illusion om en bedre fremtid. Bliver det ikke stoppet, vil det kun være lande som Rumænien og tilsvarende lande der vinder. Hvorimod et land som Danmark vil blive den store taber. Vi skal ikke betale for deres manglende evne til, at skabe reel demokrati og samfundsorden. Mere Danmark, mindre EU.

16

UDVIKLING

Ulandsbistanden skal sænkes

Information om spørgsmålet

Danmark giver ca. 17 mia. kr. om året i udviklingsbistand. Det svarer til 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), dvs. et lands samlede indtægter. Pengene går til blandt andet opbygning af skoler og hospitaler i nogle af verdens fattigste lande samt til nødhjælp til folk på flugt eller i katastrofeområder.  


For

Tilhængere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er i top-5 på verdensplan over de bidragsydere, der giver den største andel til udviklingsbistand, og at Danmark er over FN’s anbefalinger på minimum 0,7 procent af BNI. Derfor er der plads til at sænke udviklingsbistanden, ligesom andre velfærdsområder i Danmark også har måttet spare under finanskrisen.  

Imod

Modstandere af at sænke ulandsbistanden peger på, at Danmark er et af verdens rigeste lande. Derfor har vi råd til at give minimum 0,83 procent i udviklingsbistand til verdens fattigste lande, der har mere behov for pengene. Desuden skaber udviklingsbistand flere arbejdspladser i Danmark på grund af øget eksport til de lande, vi giver bistand.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Den skal som minimum sænkes til et niveau der svarer til et gennemsnit af andre landes. Vi kan ikke blive ved med, at spare på vore egne borger, ældre, syge, handicappede og svage, samtidig med, at vi smider milliarder i grams til korrupte lande og deres leder. Danmark betaler i dag langt mere en det FN anbefaler på 0,73%, gennemsnittet i EU ligger så lavt som på 0,42%. Hvorfor skal Danskerne lide under det?

17

MILJØ

Indsatsen for at forbedre miljøet skal gå forud for økonomisk vækst

Information om spørgsmålet

Den danske livsstil udfordrer på mange måder miljøet. Hver dansker bruger mange ressourcer, producerer meget affald og er årsag til en stor CO2-udledning. Ligeledes presser det intensive landbrug naturen og vandmiljøet.


For

Tilhængere af en mere ambitiøs miljøpolitik peger på, at vores nuværende livsstil ikke er bæredygtig. Derfor må vi begrænse vores forbrug og vækst, så vi ikke ødelægger naturen og misbruger jordens ressourcer.

Imod

Modstandere af en skrappere miljøpolitik peger på, at danske regler hæmmer konkurrenceevnen og dermed koster arbejdspladser. Miljøpolitikken skal derfor aftales internationalt. Mange mener desuden, at vækst og miljø ikke er modsætninger, hvis man omstiller samfundet til en grøn, bæredygtig vækst.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Vi skal finde et niveau der i bedste fald bevirker vi kan køre det som et parløb. Det giver ikke mening, at have verdens bedste miljø, hvilket forøvrigt ikke kan lade sig gøre, før alverdens lande er enige. Miljø har det med ikke at anerkende grænser. Vi kan stå om 15 år og praler med vi har verdens bedste miljø, men vores økonomi er fuldstændig smadret. Et samfund lagt i ruiner, for en sag der efterfølgende er alligevel er tabt. Vi skal skabe pres på de store miljø synder, og så følge med dem ned. Vi forringer i den grad vores eget erhvervslivs muligheder, ved dette fanatiske ræs mod toppen. Det vil faktisk ikke kunne måles på verdens plan, hvis Danmark i morgen ikke udledte co2, vores virksomheder vil til gengæld være aflivet.

18

KULTUR

Den offentlige kulturstøtte skal sænkes

Information om spørgsmålet

Staten brugte i 2014 mere end 13 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturlivet. Pengene går til alt fra teaterforestillinger og kunstudstillinger til idrætslivet og biograffilm. Derudover brugte kommunerne mere end 10 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturen lokalt i 2014.


For

Tilhængere af at sænke kulturstøtten peger på, at kunst og kultur skal kunne klare sig på markedsvilkår. Derfor er der ikke brug for, at staten støtter området med 13 milliarder kroner om året. Offentlig kulturstøtte skævvrider samtidig markedet, og den holder live i kunstnere, som ikke møder den store folkelige opbakning. 

Imod

Modstandere af en lavere kulturstøtte peger på, at Danmark er et lille land, og derfor kan kunsten og kulturen ikke klare sig på markedsvilkår herhjemme. Derfor er der brug for, at det offentlige støtter området økonomisk, så vi fortsat kan have et rigt og varieret kunst- og kulturliv.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Hvis ikke kulturen som udgangspunkt kan bære sig selv, har kulturen en opgave foran sig. Det er vigtigt støtten ikke bliver en hvilepude. Hvis ikke der er kunder i butikken, betyder det ganske enkelt, at produktet ikke er godt nok. Kulturstøtte skal gives med øje på værdien for Danmark og ikke med henblik på overlevelse for enkeltpersoner.

19

BOLIG

Huslejereguleringen skal ophæves

Information om spørgsmålet

Huslejen i alle lejeboliger, der er bygget før 1992, er reguleret, så udlejeren ikke frit kan fastsætte prisen for boligen. Det betyder, at lejen skal leve op til en lang række regler, og at det lokale huslejenævn kan vurdere, om lejen er for høj. Der er stor forskel på reglerne, fordi omkring hver fjerde kommune har valgt ikke at bruge huslejeregulering. I de kommuner er det lejeloven, som sætter en begrænsning på huslejen.


For

Tilhængere af at ophæve huslejereguleringen peger på, at reglerne er svære at forstå for både lejere og udlejere, og at huslejefastsættelsen er årsag til mange konflikter mellem lejere og udlejere. Det vil ifølge modstanderne af huslejereguleringen gøre lejemarkedet mere gennemskueligt, hvis huslejen sættes fri, og det vil bedre kunne betale sig at investere i de ældre ejendomme.

Imod

Mange af de ældre lejeboliger ligger i byerne. Ifølge tilhængerne af huslejereguleringen vil huslejerne stige voldsomt i byområderne og gøre det umuligt for personer med gennemsnitlige eller lave huslejer at bo i de store byer. Samtidig mener tilhængerne, at det er vigtigt, at politikerne sikrer billige boliger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Det vil give kapitalisme frit spil, og der vil opstå endnu større problemer med boliger end vi allerede ser i dag. De har for nuværende vist, at de ikke bekymrer sig om de mindst bemidlet overhovedet. Vi skal sikre os boliger til alle samfundslag. Boliger der kan lejes ud til dem med de lavest indkomst vil være en saga blot, i fald huslejereguleringen ophæves.

20

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge Grundloven understøtte den evangelisk-lutherske folkekirke. Mere end 78 procent af danskerne er i dag medlem af folkekirken, der finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet har dog været faldende i de seneste årtier.


For

Tilhængere af en adskillelse peger på, at religion er en privatsag, som staten ikke skal blande sig i, og derfor skal den evangelisk-lutherske kirkes særstatus i Grundloven ophæves. Derudover har Danmark i de seneste mange årtier oplevet en stor indvandring fra ikke-kristne lande, og derfor er der brug for at ligestille alle religioner.

Imod

Modstandere af en adskillelse peger på, at Danmark har været et kristent land i mere end 1.000 år, og derfor er det af både religiøse og kulturelle grunde vigtigt, at staten understøtter folkekirken. Derudover er der religionsfrihed i Danmark, og danskerne kan derfor selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Kenneth Fredslund mener:

Stat og kirke er en bærende del af sammenhængskraften.

Hvor enig er du med Kenneth Fredslund Petersen?

Svar på 20 spørgsmål og få svaret.

Tag testen