Mattias Tesfaye


Fakta

Alder
38 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Erhvervsuddannelse
Valgt i
2015

Læs mere

Twitter
Facebook

Mattias Tesfaye største stemmesluger i Københavns Omegn

Mattias Tesfaye blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Socialdemokratiet med 15.345 personlige stemmer. Mattias Tesfaye er dermed den største stemmesluger i Københavns Omegns Storkreds. Nummer to i storkredsen er Konservatives Rasmus Jarlov med 10.267 personlige stemmer. På landsplan fik 18 kandidater flere stemmer end Mattias Tesfaye heraf fem socialdemokrater. Socialdemokratiet fik valgt i alt fire mandater i Københavns Omegns Storkreds.

I to af storkredsens otte opstillingskredse opnåede Mattias Tesfaye flere personlige stemmer end nogen anden kandidat. Den højeste andel af stemmerne opnåede han i Brøndby-kredsen, hvor 5.539 vælgere satte deres kryds personligt ved Mattias Tesfaye, det svarer til 14 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik han i Gentofte-kredsen, hvor han kun fik 2 % (993) af de gyldige stemmer og blev overgået af fire andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Mattias Tesfaye valgt med 8.545 personlige stemmer - det er 6.800 færre end i år. Han gik i 2019 frem i samtlige storkredsens otte opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Mattias Tesfaye i Brøndby-kredsen, hvor han gik fra 3.925 til 5.539 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg bor på Vestegnen med min ægtefælle Signe og vores to drenge i skolealderen. Jeg blev valgt til Folketinget i 2015. Jeg arbejder særligt med at sikre gode muligheder for uddannelse. Jeg er særligt fokusere på teknisk skole, SOSU-uddannelserne og handelsskolen. Derudover arbejder jeg imod social dumping. Der skal være dansk løn i Danmark. Endelig bruger jeg meget tid på integrationspolitikken.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Bedre mulighed for tidlig pension
Jeg startede selv i arbejdsbukser som 16-årig. På byggepladserne har jeg set rigtig mange kolleger med smerter i skuldrene, albuer og knæ. De kan ikke arbejde til de er over 70 år. Der skal være mulighed for at trække sig tidligere tilbage, hvis man er kommet tidligt på arbejdsmarkedet.

Lokal mærkesag

Uddannelse til unge på Vestegnen
På Christiansborg kan jeg læse i rapporterne, at der særligt her på Vestegnen er mange unge, som har svært med at få sig et ordentligt arbejde. Alt for mange er stadig på kontanthjælp. Det er ikke retfærdigt. Alle har både ret og pligt til at bidrage til samfundet, hvis det er muligt. Jeg vil derfor særligt arbejder for, at vi har uddannelser og praktikpladser på Vestegnen.

EU-mærkesag

Dansk løn i Danmark
Danskere kan tage til England og Sverige for at arbejde. I disse lande må vi acceptere de engelske og svenske arbejdsforhold. Det samme må gælde når rumænere, polakker og andre kommer til Danmark. Her er det danske lønninger og dansk skat. Vi skal have derfor have sikret lønmodtagernes rettigheder bedre med en såkaldt "social klausul" i EU.

CV

Uddannet murer i 2001 Forfatter til flere bøger. Blandt andet "Kloge Hænder" og "Velkommen Mustafa". Tidligere ansat på byggepladser og i fagforeningen 3F. Første gang opstillet til Folketinget i 2015.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi vil altid arbejde for at færre børn og unge begynder at ryge. Derfor hævede vi også cigaretprisen, sidst vi var i regering, ligesom vi fjernede 10-stykspakkerne. Og sidenhen har vi foreslået neutrale cigaretpakker, tobak under disken og skærpet kontrol med ulovligt tobakssalg til mindreårige. Når man taler priser på cigaretter, skal man dog være sig bevidst, at vi står med et reelt dilemma. På den ene side vil vi gerne forhindre, at børn og unge begynder at ryge. På den anden side ved vi, at højere priser rammer socialt skævt.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi vil investere i det offentlige sundhedsvæsen, så danskerne altid kan få god og gratis behandling. Vi er dog samtidig ikke afvisende overfor, at privathospitaler hjælper til, når f.eks. udredningsgarantien på en måned skal overholdes. For os er det vigtigt, at patienterne får stillet en diagnose så hurtigt som muligt. Men vi skal som samfund altid sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene, og derfor accepterer vi ikke den overbetaling af privathospitalerne, vi tidligere har set.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi altid sikrer os, at flest muligt er organdonorer. Derfor er vi klar til at se på nye muligheder, hvis ikke der kommer flere donorer. I første omgang er der dog brug for, at vi får belyst området ordentligt, så vi træffer beslutningen på et fuldt oplyst grundlag.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi vil gerne nedbringe klimabelastningen fra kødproduktion, og derfor vil vi stille krav til landbruget om at producere mere klimavenligt. Men at indføre en afgift på oksekød vil ramme dem, der har færrest midler, og det vil vi ikke være med til.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Danmark har tidligere været foregangsland for den grønne omstilling. Men mange år med borgerlige regeringer har desværre ikke været godt. Jeg synes ikke, at de er ambitiøse nok. Socialdemokratiet har foreslået, at Danmark allerede i 2045 skal være uafhængig af fossile brændsler.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi skal have rent drikkevand i alle danske hjem. Det er en kæmpe gevinst for Danmark, at vi har godt drikkevand. Men det skal også sikres i fremtiden. For børnenes skyld. Derfor vil vi indføre et nationalt forbud mod anvendelsen af pesticider i de områder, hvor der indvindes drikkevand.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi skal passe på vores kyster og strande. Når først byggemaskinerne begynder at støbe fundamenter til nye ejendomme, er det svært at fortryde. Socialdemokratiet fik heldigvis forhindret regeringens plan om at åbne markant mere op for projekter på vores kyster og strande.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Den kollektive trafik skal styrkes. Det gælder særligt S-togsnettet, hvor jeg selv er pendler på den grønne linje B. Hvert tiende S-tog kommer for sent. Der investeres for lidt i S-togene, selvom de faktisk giver overskud. Senest har DSB aflyst afgange fra flere stationer på Vestegnen. Hvis S-togene kører bedre, vil de blive mere attraktive. Så giver det også mindre kø på vejene til alle dem, der ikke kan bruge den kollektive trafik.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi mener ikke, at topskatten hverken skal fjernes eller sænkes, sådan som regeringspartierne gentagne gange har forsøgt. Først og fremmest skal velfærden prioriteres, og hvis der herefter en dag skulle blive råd til skattelettelser, så vil vi prioritere dem, der tjener mindst.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Kongehuset fungerer fint. De er ikke særligt dyre sammenlignet med andre kongehuse. Og det vil slet ikke blive billigere, hvis vi i stedet skal have en præsident. Så lad os da bare fastholde de nuværende regler og økonomi.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi befinder os i tid, hvor vi har behov for at styrke de grundige medier og dansksproget TV-serier og film. Derfor er vi imod det medieforlig, som regeringen og DF har indgået. Hvis der opstår et nyt flertal efter næste valg, er det vores ambition at styrke dansk journalistik og kultur.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Her vælger jeg nok den nemme løsning. Jeg er meget skeptisk overfor at det skal være muligt at købe hash på apoteket eller i 7-Eleven. Men jeg kan også godt se, at den nuværende lovgivning ikke fungerer tilfredsstillende. Derfor ser jeg med interesse på de mange forsøg der laves med delvis lovliggørelse i for eksempel USA. Når det har fungeret i nogle år, kan vi måske lære noget af dem. Indtil da vil jeg foreslå, at vi fastholder den nuværende lovgivning.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Desværre må vi erkende, at der er nogle boligområder i Danmark med en utrolig høj utryghed. Det kan vi ikke være bekendt over for de borgere, der bor der. Politiets mulighed for at indføre strafzoner skal ses som et midlertidigt redskab, der kan sikre borgerne tryghed, hvis der er problemer i et bestemt område.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Overvågning i det offentlige rum, som for eksempel nummerpladescannere, har vist sig at være et af de mest effektive redskaber i politiets efterforskningsarbejde. Samtidig er det vigtigt for Socialdemokratiet, at vi i kampen mod kriminalitet ikke går på kompromis med almindelige borgeres retssikkerhed. Derfor skal der også være nøje regler for politiets mulighed for at opsætte overvågning i det offentlige rum.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi har brug for tillid mellem mennesker. Den opstår når vi mødes ansigt til ansigt. Derfor er jeg meget skeptisk overfor folk, der dækker sig selv til i offentligheden. Jeg mener i øvrigt at burka og niqab er et udtryk for social kontrol og kvindeundertrykkelse, som ikke hører hjemme her i Danmark.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Jeg vil gerne, at Danmark årligt modtager 500 kvoteflygtninge gennem FN. Det er den bedste måde at fordele flygtninge i verden på. Men det kræver, at der er fuldstændig styr på tilstrømningen. Og virkeligheden er bare den, at siden 2015 har mere end 50.000 flygtninge og familiesammenførte fået opholdstilladelse i Danmark. Og for at sikre, at vi kan følge med og løfte den store integrationsopgave, vi nu står med, blev vi nødt til i et par år at sige nej til kvoteflygtninge.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Jeg vil godt understrege: Vi kommer IKKE til at gå tilbage til den gamle, højere ydelse. Vi kan ikke udbetale mange flere penge end vores nabolande til flygtninge. Men vi mener, at nogle børnefamilier rammes for hårdt af den nuværende integrationsydelse. Der skal være råd til en lille gave til en børnefødselsdag hos en klassekammerat og vintertøj. Derfor vil vi bede en gruppe eksperter om at fremlægge en model senest 12 måneder efter valget, som sikrer børnene, og som samtidig gør, at indvandrere får en gevinst ved at arbejde, og som tager hensyn til forskellige huslejeniveauer i forskellige egne af landet.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Jeg er stor tilhænger af et samfund, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs af social og kulturel baggrund. Jeg ønsker ikke at Danmark skal blive som USA eller andre lande med stor ulighed. Derfor arbejder jeg for, at velstanden bliver fordelt rimeligt. Jeg har ikke noget imod, at nogen tjener flere penge end andre. Men vi skal huske, at alle medborgere skal leve ordentligt.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi er særligt bekymrede for de børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Men vi kan ikke bare gå tilbage til de gamle regler, der også rummede udfordringer. Derfor vil vi nedsætte en gruppe eksperter, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi skaber et sammenhængende og balanceret ydelsessystem. De får maksimalt 12 måneder til at færdiggøre deres arbejde. Indtil de er færdige, vil vi sikre en børnepakke, så konsekvenserne for børnene mindskes.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi støtter den nuværende lovgivning, der skal få flere kvinder i bestyrelserne – uden brug af kvoter. Og vi forventer, at alle danske virksomheder naturligvis lever op til gældende lovgivning, eksempelvis ved at følge årsregnskabsloven. Hvis loven bevidst brydes, så skal domstolene tage sig af dette.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

I dag er det relativt let at hente højt kvalificerede specialister udenfor EU til Danmark, og det er fint. Men vi mener ikke, at det skal være muligt at importere faglært og ufaglært arbejdskraft til en lav løn. Derfor var vi også imod regeringen og de Radikales forslag om flere udenlandske håndværkere.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Der er alt for mange børn og unge, der ikke trives godt nok. Flere føler sig pressede. Og vi ser det allerede i en meget tidlig alder. Børn og unges mistrivsel skyldes ikke en enkelt faktor. Men oplevelsen af en usund præstationskultur i vores uddannelsessystem er en del af forklaringen. Derfor vil vi vil gerne nytænke de nationale test i folkeskolen og helt afskaffe dem i de små klasser.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

I dag kan man kun tage en enkelt videregående uddannelse på samme niveau. Det giver en masse problemer og bureaukrati. Derfor skal det afskaffes.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Regeringen har øget tilskuddet til privatskolerne og skåret ned på folkeskolen. Vi vil normalisere tilskuddet til privatskolerne og i stedet bruge pengene på folkeskolen. Det har intet med en modstand mod fri- og privatskolerne at gøre, men handler om, hvor pengene er bedst brugt.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Det er grundlæggende godt for Danmark, at vi er medlem af EU. Det styrker vores økonomi og gør det meget mere usandsynligt, at der igen udbryder krig i Europa. Jeg er derfor også meget modstander, af de højrefløjsregeringer, der kritiserer EU-samarbejdet. Nogle gange blander EU sig i det danske arbejdsmarked eller den danske udlændingepolitik. Her skal vi være opmærksomme og holde fast i vores velfærdssamfund. Men det er konkrete udfordringer som kan håndteres med almindeligt politisk arbejde i Bruxelles. Det vil derfor være meget dumt at melde sig ud.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

I takt med at Danmark bliver rigere, skal vi også bruge flere penge på udviklingsbistanden. Derudover er det vores mål, at vi på sigt kan frigøre yderligere ressourcer til nærområderne ved at flytte asylbehandlingen til modtagecentre udenfor EU.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Det er selvfølgelig sjovere at bruge penge på hjemmehjælp end på krudt og kugler. Men selvstændighed og frihed er ikke gratis. Faktisk stiger trusselniveauet mod Danmark i disse år. Derfor har vi afsat penge til militæret, så vi kan bidrage til den vestlige verdens fælles forsvar.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Vi ser gerne, at staten skal ud af selve ledelsen af kirken, og at det økonomiske tilskud ikke skal gå til forkyndelse. De penge skal eksempelvis gå til kulturarv og betaling for de civile ydelser, som kirken udfører for samfundet.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Der brug for tid og nærhed i det danske sundhedsvæsen, og derfor ønsker vi at ansætte mere sundhedspersonale og sikre, at alle danskere kan få en praktiserende læge. Vi er bevidste om, at der er problemer i sundhedsvæsenet – men vi tvivler meget på, at nye eksperimenter med strukturen er løsningen. Regeringens alternativ vil blot føre til mere centralisering og mere bureaukrati, og det er ikke den vej, vi skal gå.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Mattias mener:

Der skal selvfølgelig være balance i Danmark. Det er også rimeligt, at der ligger statslige arbejdspladser på Fyn og i Jylland. Men der er allerede udflyttet rigeligt. På Vestegnen har vi f.eks. kun en videregående uddannelse, nemlig politiskolen i Brøndby. Ligesom borgerlige politikere vil skære på vores kunstmuseum Arken i Ishøj. Nu må det altså stoppe. Hovedstadsområdet skal ikke straffes bare fordi, at Venstre har tabt stemmer i Jylland!

Hvor enig er du med Mattias Tesfaye?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen