Astrid Krag


Fakta

Alder
36 år
Beskæftigelse
Ordfører for et parti
Uddannelse
Gymnasial uddannelse
Valgt i
2007, 2011, 2015

Læs mere

www.astridkrag.dk
Instagram
Twitter
Facebook

Astrid Krag - S's bedst placerede kandidat på Sjælland

Astrid Krag blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds. Hun fik 17.810 personlige stemmer, svarende til hver ottende af partiets stemmer i storkredsen. Blandt Socialdemokratiets kandidater var det kun Mette Frederiksen (opstillet i Nordjylland), Nicolai Wammen (opstillet i Østjylland) og Magnus Heunicke (opstillet på Sjælland), der fik flere personlige stemmer. Socialdemokratiet fik valgt i alt otte mandater i Sjællands Storkreds.

Sjællands Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Det bedste resultat fik Astrid Krag i Greve-kredsen, hvor hun fik 4.535 personlige stemmer svarende til 10 % af de gyldige stemmer, hvilket er flere end nogen anden kandidat i samme kreds. Det dårligste resultat fik hun i Næstved-kredsen, hvor hun kun fik 2 % (867) af de gyldige stemmer og blev overgået af fem andre kandidater.

Fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Astrid Krag valgt med 14.898 personlige stemmer - det er 2.912 færre end i år. Hun gik i 2019 frem i 11 af storkredsens 12 opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Astrid Krag i Greve-kredsen, hvor hun gik fra 3.955 til 4.535 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Mit hjerte banker især for vores ældrepleje. For vores fælles sundhedsvæsen med fri og lige adgang. Og for gode børnehaver og skoler til vores børn, hvor de voksne har tid nok og alle børn får gode rammer, uanset deres baggrund derhjemme. Gode uddannelser fra faglært til de videregående - det er Danmarks råstof. Og så mener jeg vi skal passe bedre på vores natur og klodens klima.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Et sundhedsvæsen af høj kvalitet for alle patienter og i hele landet
Vi er alle sammen afhængige af et sundhedsvæsen, vi kan være trygge ved, hvis vi selv eller vores familie bliver ramt af sygdom . Der er blevet centraliseret for meget de seneste år og der mangler tid. Manglen på praktiserende læger er et af de alvorligste problemer, med over 130.000 danskere uden egen praktiserende læge. Vi har brug for mere tid, mere nærhed og mere lighed i vores sundhedsvæsen.

Lokal mærkesag

En værdig ældrepleje for alle
Det er en helt grundlæggende ting i vores velfærdssamfund, at man kan være tryg ved at man får den hjælp man har brug for, hvis man ikke længere kan klare sig selv, når man bliver ældre. Desværre er det efterhånden så svært at komme på plejehjem og få tildelt hjemmehjælp, at mange danskere ikke er trygge ved ældreplejen. Det skal vi have ændret ved.

EU-mærkesag

Styr på de ydre grænser og indsatsen imod illegal arbejdskraft i EU
Der er et stort problem, at der er så mange mennesker, der opholder sig ulovligt i EU. De presser lønningerne og arbejder selv under farlige og usle vilkår, også her i Danmark. Der er brug for at få styr på EU's ydre grænser og styrket indsatsen mod de kyniske menneskesmuglere i Middelhavet.

CV

Født i Vejle 17.11.1982 og opvokset i Tørring. Gift med rapperen Andreas Seebach og mor til tre børn i skole - og børnehavealderen. Student fra Tørring Amtsgymnasium. Arbejdede i Frederiksberg Hospitalsvuggestue inden et par års studie på universitet og studiejob på sosuskole. Formand for SFU i to år. 1/2 år i hjemmeplejen frem til valget til Folketinget i 2007. Sundhedsminister 2011-14.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Der er desværre flere unge, der begynder at ryge efter flere år med fald i antallet. Da jeg var sundhedsminister hævede vi priserne og afskaffede de små pakker og ændrede rygeloven, så vi sikrede røgfri miljøer, hvor børn og unge har deres hverdag. Fordi vi ved at pris og synlighed er noget af det, der betyder noget for om unge begynder at ryge. Derfor skal vi også kigge på prisen igen - med den balance, at det også rammer socialt skævt, når man hæver priserne.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det afgørende er, at patienterne får den rette behandling og så hurtigt, som muligt, ikke om det er i offentligt eller privat regi. Men problemet med privathospitalerne er, at de kun behandler de patienter, der kan tjenes penge på og så står det offentlige med de komplicerede og meget svage patienter, som de ældre medicinske, de multisyge, de psykiatriske patienter. Skal alle patienter have god behandling skal vi have stærke offentlige sygehuse og vi skal aldrig igen have overbetaling af de private sygehuse, som vi så det da Lars Løkke var sundhedsminister.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi bliver nødt til at gøre noget ved manglen på donerede organer. Men det er vigtigt at huske, at manglen på organer ikke skyldes at danskerne oftere siger nej i dag, men tvært imod, at vi bl.a. redder flere ofre for trafikuheld, der tidligere ville være afgået ved døden. Så de ændringer vi laver må ikke blive presset igennem på en måde, der får flere danskere til at sige nej.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Kravet må stilles til de landmænd, der producerer kødet om at gøre det mest muligt klimavenligt. Indfører man klimaafgifter på fødevarer vil det ramme socialt skævt og det bør ikke være den enkelte forbrugers ansvar på den måde.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi ved, hvad der kan gøre en forskel ift. de store klima-forandringer, vi ser i disse år. Derfor skal vi sætte langt mere fart på den grønne omstilling - ikke bare i tale, men også i handling.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Noget af det vi danskere tager for givet er vores rene drikkevand, der bare kommer ud af vandhanerne. Men nogle bekymrende målinger har på det seneste vist, at det kan vi ikke tage for givet. Derfor skal der være forbud mod brugen af sprøjtemidler i de områder, hvor det kan sive ned i vores drikkevand.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

De danske kyster er noget af det mest unikke og smukke natur - til stor glæde for både danskerne og mange turister. Og man kan bare tænke på mange af de rejsemål sydpå for at se, hvor hurtigt, man kan smadre det, ved at tillade byggeri af store projekter på kysterne og strandene.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Den kollektive trafik som busser, tog, metro og letbane er en vigtig del af svaret både på trængsel, luft-forurening og klimakrisen i de store byer, så her skal vi sørge for forbedringer. Men vi skal ikke glemme, at der også er dele af Danmark, hvor kollektiv transport ikke er løsningen, og hvor der er brug for gode veje og grønne biler, der er til at betale.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er helt skævt at regeringspartierne kaster sig ud i en konkurrence om hvem der kan sænke topskatten mest i en tid, hvor stadig færre svækkede ældre får hjemmehjælp og hvor der løbes alt for stærkt på vores sygehuse.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vores kongehus lever ikke så prangende liv som man ser i andre lande. De er et fint samlingspunkt for danskerne og samtidig løfter de vigtige opgaver for en lang række patientforeninger, organisationer og for dansk erhvervsliv ude i verden, så det er samlet set et fint niveau udgifterne ligger på.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er noget af det, der binder os sammen i Danmark, at vi har så godt public service-indhold på vores tv-kanaler. Det betyder noget i en verden med fake news og voksende spændinger, at der produceres tv på dansk, for danskerne og med danskerne.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Der er den grundlæggende forskel på hash og alkohol, at man med alkohol bliver syg af at have et misbrug, mens man kan blive psykotisk og syg af et lille forbrug af hash. Der er store problemer med de kriminelle bander, der kæmper om hashmarkedet, men det er for sundhedsskadeligt at lovliggøre hash. Medicinsk cannabis er en anden sag, hvor der er gang i brugen til bestemte patientgrupper.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er nogle få borgere i nogle bestemte boligområder her i landet, der må leve med en alt for stor del af kriminaliteten i deres hverdag. Det giver stor utryghed og derfor er det en god mulighed, at politiet kan oprette særlige strafzoner for at sætte særligt ind i et område i en periode.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Med klare regler for hvornår og hvordan det må bruges, så kan overvågning betyde meget for opklaring af alvorlig kriminalitet og efterforskning, der kan bremse planer om terror eller lignende.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Et menneskes identitet bliver udvisket når hun har burka og niqab på og det er beklædningsgenstande, der bruges til social kontrol og kvindeundertrykkelse. Det har vi kæmpet mod i Danmark i generationer og det skal vi ikke pludselig acceptere.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det bedste ville være hvis ale flygtninge i verden blev fordelt som kvoteflygtninge. På den måde ville vi komme de griske menneske-smugleres kyniske forretning til livs og sikre en mere retfærdig vurdering af hvem, der har behov for beskyttelse. Men de sidste fire år er der kommet mere end 50.000 til Danmark som flygtning og familiesammenførte og så længe der kommer spontane flygtninge uden vi har mulighed for at styre antallet, så må vi sige nej til den kategori, vi kan styre antallet på, nemlig kvoteflygtningene. Men på sigt bør det være kvoteflygtninge-ordningen, der er den eneste, der gælder.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det duer ikke at der er fattige børn i vores rige land - så på det punkt bliver vi nødt til at kigge på integrationsydelsen. Men det er ikke tanken at man skal leve sit liv på overførselsindkomst, når man kommer til Danmark, og derfor skal der laves en ny model for integrationsydelsen.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det giver trygge og rige samfund, når der ikke er for stor forskel på dem, der har mest og dem, der har mindst.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er et problem, når det rammer børnene, at mor og far går ledige i lang tid - og sådan sker det i dag. Men det er ikke helt enkelt at lave et system, hvor man holder hånden under børnene og samtidig sikrer, at flere kommer på arbejdsmarkedet blandt de grupper, hvor ledigheden er meget langvarig.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er helt fint, at man kan hente højt kvalificeret arbejdskraft til EU. Men det skal netop være medarbejdere med særlige kvalifikationer og ikke faglært og ufaglært arbejdskraft. Her er det i mange tilfælde allerede et problem i dag, at der er så mange mennesker, der arbejder illegalt i EU.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Der er desværre stadig flere børn, der ikke trives godt. Som er pressede og for mange udvikler egentlig angst. Test i skolen forklarer ikke alt det, men det er værd at kigge på, hvad vi kan gøre for at lette presset og øge fokus på at skolen også handler om at danne hele mennesker og ikke kun det snævert faglige.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er et godt princip, at man skal bruge den uddannelse, man får af samfundet. Men uddannelsesloftet har betydet at mange unge er gået i panik ved tanken om, ikke at måtte vælge forkert og lave fejl og det har skubbet til den usunde præstationskultur, der fylder for meget for alt for mange unge.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Regeringen har hævet tilskuddene til privatskolerne på bekostning af folkeskolerne. Det er ikke rimeligt. Vi har brug for skoler med høj kvalitet til alle børn og derfor skal regeringens ekstra penge til privatskolerne sendes tilbage til folkeskolerne, der ofte står med et større ansvar for også de børn, der kommer med nogle udfordringer i bagagen. Det betyder ikke at muligheden for at sende dit barn på fri- eller privatskole skal afskaffes, men vi har et ansvar for at sikre alle børn en god skole.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er en fordel for Danmark at være med i EU, fordi der er ting vi kun kan løse sammen. Det betyder ikke at EU er perfekt eller at EU skal blande sig i alle anliggende i Danmark og derfor skal vi tillade os at forholde os kritisk til hvad vi mener EU kan løse og ikke kan løse.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi skal bruge flere penge på at sikre, at der er en fremtid for de mange unge mennesker i afrikanske lande, der i dag drømmer om et liv i EU fordi de ikke kan se nogen fremtid for sig selv derhjemme. Og vi skal tage vores del af ansvaret i verden i kampen imod fattigdom, børnedødelighed, manglende uddannelse og de andre ting, Danmark har arbejdet for i årtier med god succes.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det ville være rart om det ikke var nødvendigt at bruge så mange penge på forsvar. Men trusselsniveauet mod Danmark har ikke været højere i mange år, så det må til for at sikre daskernes tryghed.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det vil helt principielt være på sin plads at adskille kirke og stat. Kirken betyder meget for mange dansker i livets store begivenheder som barnedåb, bryllupper og begravelser, men det kan jo sagtens fortsætte selvom kirke og stat adskilles.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi har brug for mere - ikke mindre - nærhed i vores sundhedsvæsen. Og vi har brug for lokalt folkevalgte, som kan stilles til ansvar af deres vælgere for de beslutninger, der tager om vores sundhedsvæsen. Det skal ikke rykkes ind i et bureaukratisk system med lukkede bestyrelsesmøder, hvor regne-ark og ikke lokalt kendskab er styrende.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Danmark er for lille et land til store forskelle og selvfølgelig kan der være statslige arbejdspladser i hele landet. Vi har fx foreslået fire nye regionale skattecentre udenfor de store byer. Og vi skal sikre at man kan uddanne sig over hele landet og at der er et sundhedsvæsen, der fungerer i hele landet.

Hvor enig er du med Astrid Krag?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen