Thomas Jensen


Fakta

Alder
48 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Valgt i
2007, 2011, 2015

Læs mere

thomasjensen.nu
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Thomas Jensen genvalgt for S i Vestjylland

Thomas Jensen blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds. Han fik 7.192 personlige stemmer, svarende til knap hver tiende af partiets stemmer i storkredsen. Socialdemokratiet fik i alt fire mandater i Vestjyllands Storkreds.

I to af storkredsens 11 opstillingskredse opnåede Thomas Jensen flere personlige stemmer end nogen anden kandidat. Den højeste andel af stemmerne opnåede han i Silkeborg Syd-kredsen, hvor 3.943 vælgere satte deres kryds personligt ved Thomas Jensen, det svarer til 13 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik han i Ringkøbing-kredsen, hvor han blot fik 49 stemmer og blev overgået af 33 andre kandidater.

Personlig stemmetilbagegang
Ved folketingsvalget i 2015 blev Thomas Jensen valgt med 7.590 personlige stemmer - det er 398 flere end i år. Han gik i 2019 tilbage i seks af storkredsens 11 opstillingskredse. Den største tilbagegang oplevede Thomas Jensen i Silkeborg Syd-kredsen, hvor han gik fra 4.118 til 3.943 personlige stemmer, mens han i Holstebro-kredsen oplevede en fremgang på 26 stemmer til 60.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op for at gøre en forskel for vores land og mit lokalområde. I min tid i Folketinget er verden blevet ramt af to store kriser, som vi ikke er færdige med at løse endnu: finanskrisen og flygtningekrisen. De udfordringer skal løses. Og så skal fremgangen i Danmark komme alle til gode - også de der har det svært.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Velfærd først - Nej til topskattelettelser
Folketingsvalget handler om, hvad der er vigtigst: Vil danskerne ha' ordentlig ældrepleje, sundhedsbehandling, vores unges uddannelser og vores børns udvikling og trivsel, eller vil man have de borgerliges topskattelettelser? Jeg vil lade pengene følge med, når vi bliver flere børn og ældre de kommende år. Børnehaver, sygehuse og plejehjem skal ikke begynde hvert år med at skære ned.

Lokal mærkesag

Bevar Silkeborg sygehus!
Skæbnen for Silkeborg sygehus skal ikke ligges i hænderne på Løkkes embedsmænd. Vi skal bevare regionerne og sikre borgernes lokale demokratiske indflydelse på sundhedspolitikken. Den specialiserede behandling skal man fortsat ha' på et supersygehus. Men vi skal gøre det muligt for borgerne at blive behandlet for helt almindelige og ukomplicerede sygdomme tæt på, hvor de bor. Også i Silkeborg.

EU-mærkesag

Kampen for grøn energi og et bedre klima!
Der skal langt mere fart på den grønne omstilling, hvis vi skal bekæmpe klimaforandringer og sikre at vores børn og børnebørn har en verden at leve i. EU skal gå foran med til tilskud til de stater og regioner, som gør en aktiv indsats for at anvende grøn energi og presse de lande der halter efter til at leve op til deres forpligtelser.

CV

Jeg er gift med Anja og vi har to børnehavebørn og så er jeg bonusfar til vores teenagedatter. I min fritid er familien selvfølgelig i centrum med håndboldtræning, frisk luft og engelsk fodbold på TV. Jeg elsker musik og samler på vinylplader med lækker lyd. På Christiansborg er jeg Socialdemokratiets erhvervsordfører. Jeg har tidligere arbejdet i fagbevægelsen.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Jeg mener, at det vigtigste er at vi arbejder for at færre børn og unge begynder at ryge. Og så ellers lade være med at genere folk oppe i årene, som ryger. Bare de ikke generer andre. Da vi sidst var i regering hævede vi cigaretprisen. Men vi er i 2019 være bevidste om, at hvis man hæver priser på cigaretter drastisk, så ved vi, at det rammer socialt skævt og folk i stedet vil købe tobakken i udlandet. Derfor foreslår vi nu neutrale cigaretpakker, tobak skal opbevares under disken og skærpet kontrol med ulovligt tobakssalg til mindreårige, så færre unge begynder at ryge.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Jeg mener først og fremmest, at vi skal investere i det offentlige sundhedsvæsen, så danskerne altid kan få god og gratis behandling uanset pengepungens størrelse. Men i særlige tilfælde kan privathospitaler hjælpe til fx når udredningsgarantien på en måned skal overholdes. For mig er det vigtigt, at patienterne får stillet en diagnose så hurtigt som muligt, så chancen for at helbrede dem bliver meget bedre. Jeg mener, at vi som samfund skal sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene, og derfor accepterer vi ikke den overbetaling af privathospitalerne, vi tidligere har set under Lars Løkkes vagt.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

For mig er det meget vigtig at sikre, at flest muligt bliver organdonorer. Derfor skal vi se på hvilke muligheder der er, hvis ikke der kommer flere donorer i fremtiden. Men først skal vi have belyst problemet ordentligt, så vi træffer en beslutning på baggrund af ordentlig indsigt.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Nej, nej og atter nej. Vi vil gerne nedbringe klimabelastningen fra kødproduktion, og derfor vil vi stille krav til landbruget om at producere mere klimavenligt. For at sige det ligeud, så ved vi alle sammen godt, hvis vi har spist noget, som efterfølgende giver maveluft. Det ved man også i landbruget, når man fodrer sine kreaturer. Hvorfor så ikke fodre dem med noget, som de fortsat trives godt af at spise, men som ikke giver maveluft og øgede gasser?

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Hvad skal vi ha’? Vi skal ha’ fart på med den grønne omstilling. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at Danmark allerede i 2045 skal være uafhængig af fossile brændsler.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Vores rene drikkevand, som kommer ud af vandhanen hver dag er noget af det dyrebareste vi har i Danmark. Mange tager det for givet uden at tænke videre over det. Men faktum er, at grunden til vi har rent drikkevand er, at vi har passet godt på det. Og det vil jeg som socialdemokrat fortsætte med at gøre. Danskerne skal garanteres rent drikkevand. Derfor vil vi indføre et nationalt forbud mod anvendelsen af pesticider i de områder, hvor der indvindes drikkevand.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Vi skal passe godt på vores uberørte kyster. Derfor passer Socialdemokratiet godt på vores kyster og strande. Vi fik heldigvis forhindret regeringens plan om at åbne markant mere op for projekter på vores kyster og strande.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Socialdemokratiet anerkender fuldt ud at folk bruger forskellige transportformer. Vi vil både investere i kollektive trafik og biler og cykler. Efter nogle år, hvor de borgerlige partier har underprioriteret den kollektive trafik er det på høje tid at styrke den igen. Men jeg vil godt understrege, at det er vigtigt, at vi både investerer i den kollektive trafik og i nye veje, så vi får et Danmark, der hænger bedre sammen. Uanset om man kører i bil, bus, tog eller på cykel.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Nej, det skal den ikke. Topskatten skal hverken skal fjernes eller sænkes, sådan som regeringspartierne gentagne gange har forsøgt. Vi skal fortsat have et progressivt skattesystem, så de bredeste skuldre fortsat betaler topskat. Jeg vil først og fremmest prioritere velfærden, og hvis der herefter en dag skulle blive råd til skattelettelser, så vil vi prioritere dem, der tjener mindst.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Jeg synes, at kongehuset med Dronning Margrethe i spidsen gør det fremragende for Danmark. Og kronprinseparret ligeså, så jeg mener at vi bør opretholde den nuværende apanage på et fornuftigt niveau.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

I en tid, hvor udbuddet af middelmådig og ensartet udenlandsk underholdning er at finde på alle tv-kanaler, så er der mere end nogensinde brug for at forstærke dansksproget indhold. Ikke at forringe det. Derfor er vi imod det medieforlig, som regeringen og DF har indgået. Hvis der opstår et nyt flertal efter næste valg, er det vores ambition at sikre stærke rammer for dansksproget indhold.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Nej, hash og stoffer er et stort problem for mange – især unge – mennesker, fordi man kan blive afhængig og syg af det - og i værste fald udvikle livslange psykoser. Derfor skal vi ikke legalisere det.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Ja, vi må bare erkende, at der desværre er nogle boligområder i Danmark med en utrolig høj utryghed. Det kan vi ikke være bekendt over for de borgere, der bor der. Politiets mulighed for at indføre strafzoner skal ses som et midlertidigt redskab, der kan sikre borgerne tryghed, hvis der er problemer i et bestemt område.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Vi skal ikke masseovervåge danskerne i det offentlige rum og udvikle os til et nyt DDR, men overvågning skal kunne bruges der, hvor det kan hjælpe med at forebygge og opklare kriminalitet. Fx har nummerpladescannere vist sig at være et af de mest effektive redskaber i politiets efterforskningsarbejde. Men i kampen mod kriminalitet skal vil vi sikre at vi ikke går på kompromis med almindelige borgeres retssikkerhed. Derfor skal der også være nøje regler for politiets mulighed for at opsætte overvågning i det offentlige rum.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Socialdemokratiet har i hele sin historie arbejdet for at stoppe undertrykkelse. Det fortsætter vi med – også i 2019. Jeg ser burka og niqab som et udtryk for social kontrol og kvindeundertrykkelse, som ikke hører hjemme her i Danmark. Med loven sender vi et klart signal om, at det vil vi ikke acceptere i Danmark. Derfor stemte vi for et tildækningsforbud.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Danmark skal tage kvoteflygtninge igen. Men først når vi er parate til det. Det er vi først, når der er styr på tilstrømningen til Danmark. Virkeligheden i det kommunale Danmark, som jo står for den konkrete integration er, at siden 2015 har mere end 50.000 flygtninge og familiesammenførte fået opholdstilladelse i Danmark. Og for at sikre, at vi kan følge med og løfte den store integrationsopgave, vi nu står med, bliver vi desværre nødt til i nogle år at sige nej til kvoteflygtninge. Når vi er på den anden side af den opgave, så er vi der, hvor Danmark igen kan modtage et årligt antal kvoteflygtninge gennem FN. For det er i virkeligheden den bedste måde at fordele flygtninge i verden på. Men det forudsætter, at kommunerne er parate til opgaven. Derfor vil vi hvert år under kommunernes økonomiforhandlinger med Finansministeriet spørge dem, hvor mange eller få de kan tage. Og det tal som landets 98 kommuner samlet set kommer op med, ja, det er det antal kvoteflygtninge vi vil kunne tage og integrere.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Hverken den nuværende – lave – eller den gamle – højere – integrationsydelse er at foretrække. Derfor går vi ikke tilbage til den gamle ordning, men vi forbeholder os ret til at tænke os om og tilpasse den nye ydelse, så børnefamilier ikke rammes så hårdt af den nuværende integrationsydelse. Helt konkret vil vi bede en kommission om at fremlægge en model senest 12 måneder efter valget, som sikrer børnene, og som samtidig betyder, at indvandrere får en gevinst ved at arbejde, og som tager hensyn til forskellige huslejeniveauer i forskellige egne af landet.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Ja, det er det. Derfor skal vi fortsat have et progressivt skattesystem, så de bredeste skuldre fortsat betaler topskat. Og hvis man er til falds for de højreorienterede forslag om flad skat, så skal man huske, at det samtidig er farvel til fri og lige adgang til sundhedsbehandling, uddannelse, SU osv.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Jeg synes, at det er bekymrende når børnefamilier rammes af kontanthjælpsloftet. Men vi kan ikke bare gå tilbage til de gamle regler, der også rummede udfordringer. Derfor vil vi nedsætte en ydelseskommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi skaber et sammenhængende og balanceret ydelsessystem. Indtil kommissionen er færdig med sit arbejde, vil vi sikre en børnepakke, så konsekvenserne for børnene mindskes.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Der skal flere kvinder i bestyrelserne og derfor støtter vi den nuværende lovgivning, der netop har det formål helt uden brug af kvoter. Det er min forventning, at danske virksomheder lever op til gældende lovgivning. Hvis de ikke gør det, så tager domstolene sig jo af det.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Faktum er, at det i dag er det relativt let at hente højt kvalificerede specialister udenfor EU til Danmark, og det er fint. Vi kan godt fjerne noget af bureaukratiet, ingen tvivl om det. Men jeg mener ikke, at det skal være muligt at hente faglært og ufaglært arbejdskraft til Danmark en lav løn. Det er ren og skær lønpresseri overfor danske lønmodtagere. Derfor er jeg imod at sænke beløbsgrænsen.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Jeg tror grundlæggende på, at vi som samfund skal bruge vores fornuft og ressourcer til at fokusere på, hvordan vi indretter os i uddannelsessystemet, så de unge kan udfolde sine evner og potentialer fremfor at måle og veje dem ind i nogle fastlåste opfattelser af, hvor gode og dårlige de er lige nu. I det nuværende system er der alt for mange børn og unge, der ikke trives godt nok. Mange føler sig pressede allerede i en meget tidlig alder. Som jeg ser det, så er der skabt en usund præstationskultur i vores uddannelsessystem, som kan være en del af forklaringen. Derfor vil vi vil gerne nytænke de nationale test i folkeskolen og helt afskaffe dem i de små klasser.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Uddannelsesloftet var en fejlbeslutning. Og når flere og flere unge føler sig stressede og pressede i uddannelsessystemet, så skal vi tage det alvorligt. Uddannelsesloftet er en del af problemet. Derfor vil vi afskaffe uddannelsesloftet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Regeringen har øget tilskuddet til privatskolerne og skåret ned på folkeskolen. Den prioritering er jeg imod. Vi vil normalisere tilskuddet til privatskolerne og i stedet bruge pengene på folkeskolen. Det har intet med en modstand mod fri- og privatskolerne at gøre, men handler om, at bruge pengene der hvor de er bedst brugt.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Hvis Danmark står udenfor EU, så er der ingen der lytter til vores lille dejlige land. Når Danmark er med i EU, så får vi langt mere taletid og indflydelse der hvor beslutningerne træffes. Der er mere end nogensinde brug for et stærkt europæisk fællesskab. Vi er samtidig dybt bevidste om de udfordringer, som EU står overfor. Derfor er vi tilhængere af EU som et politisk redskab til at løse konkrete udfordringer, som nationalstaterne ikke kan løse selv.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Det er en god investering at bruge lidt mere af den rigdom vi skaber på at øge udviklingsbistanden. Udviklingslandene skal gerne ind på et udviklingsspor, hvor deres befolkninger kan se en god fremtid i hjemlandet, så man ikke behøver at vandre til fx Europa. Det vores mål, at vi på sigt kan frigøre yderligere ressourcer til nærområderne ved at flytte asylbehandlingen til modtagecentre udenfor EU.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Verden er igen blevet et usikkert sted. Med Putin i Rusland, Trump i USA og et EU, som er ved at sige farvel til et af sine store medlemslande. I vores samtid er det derfor vigtigt at investere i sin egen sikkerhed og stå tæt sammen med vores allierede i Nato. Vi er derfor med i det brede forsvarsforlig, der giver forsvaret et markant løft de kommende år. Det handler om danskernes tryghed.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Nej, jeg synes, at vi på fornuftig og pragmatisk vis her i Danmark har sikret at der er godt styr på, at der ikke sker alt muligt underligt i kirken med parallelle retssystemer mv.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Det er helt forkert af regeringen og Dansk Folkeparti at de vil fjerne borgernes folkevalgte repræsentanter i regionsrådene. Det er et demokratisk tilbageskridt. Regeringen og Dansk Folkeparti vil centralisere Danmark igen. Ligesom de gjorde i 00’erne fx med politi, retskredse. Det der er brug for er tid og nærhed i det danske sundhedsvæsen, og derfor ønsker vi at oprette nærhospitaler, ansætte mere sundhedspersonale og sikre, at alle danskere kan få en praktiserende læge. Vi er bevidste om, at der er problemer i sundhedsvæsenet – men vi tvivler meget på, at nye struktureksperimenter er løsningen. Regeringens alternativ vil blot føre til mere centralisering og mere bureaukrati, og det er ikke den vej, vi vil gå.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Thomas mener:

Vi vil løbende vurdere nye udflytningsmuligheder. Helt konkret foreslår vi at oprette fire nye regionale skattecentre uden for de store byer. Men der er fx også behov for at få uddannelser i hele landet, så danskerne kan uddanne sig, uanset hvor de bor.

Hvor enig er du med Thomas Jensen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen