Jesper Petersen


Fakta

Alder
38 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Valgt i
2007, 2011, 2015

Læs mere

jesperpetersen.dk
Twitter
Facebook

Jesper Petersen genvalgt med 7.175 personlige stemmer

Jesper Petersen blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds. Han fik 7.175 personlige stemmer, svarende til 6 % af partiets stemmer i storkredsen. Socialdemokratiet fik i alt seks mandater i Sydjyllands Storkreds.

Sydjyllands Storkreds er inddelt i 13 opstillingskredse. I Haderslev-kredsen blev Jesper Petersen Socialdemokratiets bedst placerede kandidat med 4.462 personlige stemmer svarende til knap halvdelen af partiets stemmer i opstillingskredsen. 62 % af Jesper Petersens personlige stemmer blev afgivet i Haderslev-kredsen. Det dårligste resultat fik han i Vejen-kredsen, hvor han blot fik 136 stemmer og blev overgået af 19 andre kandidater.

Fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Jesper Petersen valgt med 6.842 personlige stemmer - det er 333 færre end i år. Han gik i 2019 frem i syv af storkredsens 13 opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Jesper Petersen i Haderslev-kredsen, hvor han gik fra 4.258 til 4.462 personlige stemmer, mens han i Fredericia-kredsen oplevede en tilbagegang på 147 stemmer til 111.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Et velfungerende skattevæsen vi kan have tillid til
Skandalerne har stået i kø, gælden vokser og vi går hvert år glip af 25-30 mia. kr. Det er for nemt at være svindler. Og det går slet ikke! At bygge et effektivt og velfungerende skattevæsen, er blandt de vigtigste opgaver for en ny regering. Når skattevæsenet ikke fungerer mister vi penge til skoler, ældrepleje, sygehuse osv. Og vi mister tillid til en grundlæggende funktion i vores samfund.

Lokal mærkesag

Bedre uddannelser - tæt på de unge: Væk med 2%-besparelserne
Uddannelse af høj kvalitet er vigtigt for den enkelte og for vores erhvervsliv. Gode muligheder for uddannelse lokalt eller regionalt i Syd- og Sønderjylland gør at flere tager en uddannelse - og at flere finder arbejde og bosætter sig i området. Regeringens årlige besparelser på 2% rammer uddannelserne bredt. Det fører til ringere kvalitet og mere centralisering. De besparelser skal stoppe - og uddannelse opprioriteres!

EU-mærkesag

Solidaritetspagt om retfærdig selskabsskat - og imod skattely
EU skal bruges til at få bugt med brug af skattely, som koster milliarder af kroner for vores velfærdssamfund. Det skal ske via øget samarbejde mellem skattemyndighederne og pres på skattelylandene. Vi skal gøre op med at store tech-virksomheder som Facebook og Google betaler meget lidt i skat. Der skal vedtages en fælles europæisk minimum for selskabsskatten og standse ræset mod bunden.

CV

Medlem af Folketinget siden 2007. Bachelorgrad i statskundskab fra Københavns Universitet. Student fra Haderslev Katedralskole. Har undervist på folkeskoler i Vojens Kommune, arbejdet i sekretariatet på Center for Ungdomsforskning (DPU), og været organisationskonsulent. Dertil tidligere fritidsjob og frivilligt arbejde som idrætsleder og med politisk ungdomsarbejde.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Højere priser vil betyde, at færre unge begynder at ryge - og gavne folkesundheden generelt. Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på grænsehandel og social slagside i disse afgiftsdiskussioner, og gennemtænke hvor højt man går op. Samtidig er der andre virkemidler, som Socialdemokratiet har arbejdet for, f.eks. at pakkerne bliver mindre synlige og at der bliver skærpet kontrol med salg til mindreårige.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Det vigtigste er at investere i et endnu bedre offentligt sundhedsvæsen. Samtidig bør der være mere nærhed i sundhedsvæsenet og fokus på at løse problemerne med overbelægning, lægemangel i yderområder osv. Udredningsgarantien på en måned er vigtig - og der kan det offentlige udnytte kapacitet hos private klinikker og læger for at stille en hurtig diagnose. Men vi skal ikke have som mål at privatisere sundhedsvæsenet og igen komme ud i at overbetale privathospitaler, som man så tidligere.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Det er vigtigt at sørge for nok organdonorer. Det er overlevelse for andre mennesker, det handler om. Hvis der er mangel på organer, fordi folk glemmer at tage stilling og man ellers sikrer, at det er en aktiv beslutning for den unge, så kan man godt overveje en løsning med at udgangspunktet er tilmelding til organdonorregistret. Men det skal ske på en måde, hvor man aktivt bliver stillet over for valget, ikke sådan, at man bare er tilmeldt uden videre.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

En afgift vil ramme socialt skævt. I stedet skal vi skal have fokus på at gøre landbrugsproduktionen generelt mindre belastende for klimaet. Også produktionen af oksekød.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Ja. Det er rigtigt at være foregangsland - samtidig med, at man arbejder for internationale forpligtende aftaler, der også får andre lande op i gear. Det haster at bekæmpe klimaforandringerne.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Der er kommet bekymrende fund af pesticidrester i drikkevandsboringer. At kunne drikke vandet fra hanen i Danmark uden at være bekymret er en kæmpe værdi, som vi skal passe godt på.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Generelt skal vi passe rigtig godt på vores kyster og den offentlige adgang til dem.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Ja, der er brug for bedre kollektiv trafik. Investeringer i jernbanen, el-drift af tog mm. Men det er også vigtigt at forbedre og anlægge veje. Bilen er uundværlig for mange familier og for erhvervslivet. I Syd- og Sønderjylland handler det f.eks. om dobbeltspor mellem Tinglev-Padborg, udbygning af motorvejen mellem Kolding-Fredericia, en ny midtjysk motorvej via Billund, udbygninger af A11 i vest. Der går nok nogle år, men på et tidspunkt bliver der forhåbentlig også hul igennem for en Als-Fyn-bro. At få et nyt spor på Vestfyn er også vigtigt for jernbanetrafikken og vil give kortere rejsetid mellem Syd- og Sønderjylland og Fyn-Sjælland.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Det er rimeligt og fornuftigt, at vi lader de bredeste skuldre bære det tungeste læs - at de ca. 10% højeste indkomster betaler lidt mere i skat end andre. Vi skal prioritere velfærd først. Og skulle der endelig blive råd til at sætte nogle skatter ned, må det handle om at gavne danskere med lavere indkomster.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Der er i meget høj grad for public service i en tid med fake news, forvirring og informationsstøj. Socialdemokratiet står udenfor medieforliget og dets besparelser på Danmarks Radio. Det betyder, vi står frit til at lave om på det, skulle vi vinde valget - og altså sikre det styrke dansksprogede indhold.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Forsøgene med medicinsk cannabis, synes jeg, er en god idé. Spørgsmålet om en generel legalisering af hash synes jeg, er mere vanskeligt. Og jeg er ikke klar til bare at sige "kør løs med det". Heller ikke en liberalisering er en snuptagsløsning på problemet. Det er ikke fordi, vi i dag har stor succes med politikken på området - men der er omvendt også så store problemer forbundet med hashindtag, at en samfundsmæssig blåstempling kan være problematisk. Jeg er åben for diskussionen.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Altså ikke kriminalitet begået af bestemte personer - men i bestemte områder, hvor der er behov for at genskabe tryghed og imødegå gentagen kriminalitet. Politiet skal have redskaber som dette til at hjælpe naboer til områder, med meget kriminalitet. De findes desværre.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Jeg og Socialdemokratiet stemte for et tildækningsforbud. Fordi, tildækkelsen og udviskelsen af kvinder handler om social kontrol, undertrykkelse af kvinden og decideret modarbejder integration og deltagelse i det offentlige liv. Man skal ikke tænke på burka som en beklædningsgenstand - men som et instrument til at opretholde et mandsdomineret, kvindeundertrykkende system. Det byder mig meget imod. Jeg håber og tror, tildækningsforbuddet vil medvirke til mindre brug af burka og niqab, og at hjælpe kvinder i Danmark til at sige fra. Håndhævelsen af det, skal ske gennemtænkt og respektfuldt.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

I virkeligheden skal vi hen til et system at hjælpe flygtninge på, som sker via kvoteflygtningesystemet og ikke ved spontan asyl - det kan medvirke til at stoppe menneskesmugling osv.. Og FN's kvoteflygtningesystem er en god mekanisme til fordeling af flygtninge, som Socialdemokratiet støtter. Danmark skal i første omgang tage imod et antal af de mest udsatte flygtninge. Og når der er styr på tilstrømningen og familiesammenføringer og vi kan lykkes med integrationen, kan vi tage imod yderligere kvoteflygtninge igen.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Vi er imod den seneste nedsættelse af integrationsydelsen, der vil sende yderligere børn ud i vilkår, der må betragtes som fattigdom i Danmark. Med materielle og sociale afsavn, der er skidt for barnet. Den høje ydelse, der fandtes tidligere er dog ikke den rigtige heller. Vi vil nedsætte en kommission som skal fremlægge en model senest 12 måneder efter valget, som skal sørge for den balance, at indvandrere får en gevinst ved at arbejde, og som samtidig tager hensyn til, at der er forskellige huslejeniveauer i forskellige egne af landet. Og igen er et særligt hensyn til børnefamilierne nødvendigt og rigtigt at tage.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Vi skal holde fast i, at være blandt de lande i verden, hvor uligheden mellem rig og fattig er mindst. Lige nu sker en udvikling, hvor den rigeste 1-2% af danskerne er ved at stikke af fra resten af befolkningen. Det er ikke sundt. Socialdemokratiet foreslår at droppe nogle af de skattelettelser til de allermest velstående danskere, som Lars Løkke tidligere har fået gennemført.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Børn skal ikke vokse op i det, man i Danmark vil betragte som fattigdom. Dem er der blevet flere af de seneste år, og det skyldes bl.a. kontanthjælpsloftet. Det gamle system var der også udfordringer ved, så der er brug for med det samme at hjælpe børnefamilierne og i løbet af kort tid have en nyt ydelsessystem klart.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Danske faglærte og ufaglærte skal ikke have løntrykkende konkurrence fra Asien, Sydamerika osv. De gode tider lige nu er også en kæmpe mulighed for at få flere med på arbejdsmarkedet, som har været arbejdsløse, som skal have nye kompetencer osv. Der er millioner arbejdsløse europæere at rekruttere for erhvervslivet - og specialister kan man allerede hente i andre lande, hvis der er behov, via de ordninger, der findes i dag.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Jeg synes, det er virkelig bekymrende, så mange børn og unge, der ikke har det godt - som er stressede og mistrives og behov for hjælp. Den skal de have, men vi må også overveje, hvor det kommer fra? Noget af det skyldes for meget og alt for tidligt fokus på præstation i vores samfund. Det handler om mange ting, også sociale medier f.eks. Men noget af det, man politisk kan gøre noget ved, det er at have færre test og færre bedømmelser tidligt i børns liv. Det ændrer ikke ved, at lærerne skal have redskaber til at følge godt med i børnenes faglige udvikling, og veludformede test kan spille en rolle.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Uddannelsesloftet er blevet en del af de ting, som stresser unge unødigt. Man skal tænke sig om, når man vælger uddannelse og gøre sig umage. Ikke droppe ud for et godt ord og have respekt for, at samfundet stiller gratis uddannelse til rådighed. Men det skal være muligt at vælge forkert - og at vælge om.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Folkeskolen er en krumtap i vores velfærdssamfund. Og i stedet for at skære ned på den og fortsat lægge op til forringelser af fælles velfærd som skolen er, så foreslår Socialdemokratiet at tilskuddet til privat- og friskoler bliver som det var inden regeringen satte det op og skar ned på folkeskolen.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Både for vores økonomi og arbejdspladser, og for vores mulighed for at få indflydelse på grænseoverskridende problemstillinger, er det en fordel at være med i EU. Der er problemer, man ikke bare kan løse som lille land - tag f.eks. klima- og miljøproblemer, udfordringerne med skattely og ræs mod bunden på selskabsskatten. EU skal være et politisk redskab til fremgang og samarbejde - ikke en ny statsdannelse. Der er også grunde til at være kritisk over for konkrete virkninger af EU-regler og andet, som vi må gå efter at lave om eller sikre fornuftige tolkninger af.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

I takt med øget velstand skal vi også øge Danmarks bidrag til udviklingsbistand og katastrofehjælp mv. Det hjælper både menneskene i ulande og er i mange tilfælde også til gavn for os selv, direkte og i det store billede. Når det lykkes at lave asylbehandling i modtagecentre udenfor EU kan det også frigøre midler til at hjælpe flere mennesker i nærområderne f.eks.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Trusselsniveauet mod Danmark er højere - og er forandret i forhold til tidligere. Tag bare cybertruslen. Det og Danmarks evne til at kunne indgå i internationale missioner kræver investeringer i forsvaret. Der er indgået et bredt forsvarsforlig i Folketinget, der tager højde for dette.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Tilskuddet fra staten skal handle om at sikre og vedligeholde kirkerne mm. som kulturarv, der er vigtig for os alle i samfundet. Der er også nogle civile funktioner, som skal betales for. Selv udøvelsen og forkyndelse af tro bør staten ikke finansiere.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Det er vigtigt, der er et folkevalgt element i det, der er den mest betydningsfulde forvaltning af vores sundhedsvæsen. Også på andre punkter giver det mening med et niveau som Regionerne. Der skal ikke ske mere centralisering!

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jesper mener:

Jeg er tilhænger af at udflytte arbejdspladser og at nye statslige arbejdsplader oprettes andre steder end de største byer - begge dele, når det giver mening. I et Syd- og Sønderjysk perspektiv har jeg bl.a. været med til at skubbe på for flere arbejdspladser i skattevæsenet i vores landsdel - og er glad for at det brede forsvarsforlig også indebærer flere forsvarsjob i Haderslev. Statslige arbejdspladser er et godt bidrag til at skabe udvikling i områder udenfor de største byer - men kan ikke stå alene!

Hvor enig er du med Jesper Petersen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen